Mine latterligste amme-mareridt

10 episoder, jeg håber skyldes min amme-hjerne

a93ec1c7-0436-44e7-bd41-c379086f1240

 

Under min graviditet gik mit hoved rimelig bananas, og jeg havde mere end almindeligt svært ved at få en hverdag til at fungere, fordi jeg glemte alt og smed alle mine ting væk. Ikke to egenskaber, der bliver værdsat, når man har et voksenjob, der trods alt skal passes.

Det har dog ikke hjulpet, at homie nu er kommet til verden – for så har den sagnomspundne amme-hjerne bare taget over – og det’ for fulde hammer! Homie bliver passet efter alle kunstens (og mor-politiets) regler – men alle dagligdags-opgaver derudover har jeg eddermame svært ved at huske. Vi er nået dertil, hvor det burde være muligt for mig at få en form for hjælper stillet til rådighed fra kommunen. Men de må selvfølgelig ikke arbejde efter 10 april, så det giver dårligt mening at ansøge om den slags. Men her kommer de i hvert fald, 10 episoder, som jeg håber skyldes min amme-hjerne.

Hov, der ligger mit barn. Jeg lover, at jeg det meste af tiden er opmærksom på, at jeg ejer en baby. Men nogle gange når jeg har lagt homie på sit legetæppe, og jeg går ud for at lave en kop kaffe, så kan jeg godt komme tilbage i stuen og sætte mig i sofaen med benene oppe som i gamle dage – og så går der gerne et minut før homie gør opmærksom på sig selv, og minder mig om, at jeg har en baby liggende på gulvet. Så samler jeg hende som regel op.

Hvor er min bluse? Jeg ammer meget. Jeg ammer rigtig meget. Og med al den amning, så når jeg at hive trøjen op og ned en hel del gange. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men det medfører ganske ofte, at jeg åbenbart har fået smidt trøjen et eller andet tilfældigt sted – det er der som sådan ikke noget i vejen for, men når posten pludselig kommer forbi, og jeg ikke aner, at jeg ikke har bluse på, så ser det nok lidt smådumt ud.

Husk lige dit håndklæde. Vi har alle sammen prøvet at gå i bad, uden at have lagt et håndklæde frem – det er ganske almindelig glemsomhed. Men siden jeg fødte har jeg nul gange (!!!) husket det. Det er derved blevet en del af min bade-rutine at liste plaskvåd gennem stuen og hen til skabet med håndklæder.

Alle de der rabat-kort. Man kan jo ikke længere handle i en forretning uden at blive tilbudt et rabatkort eller en app med samme funktion. Jævnfør at Arne er nordjyde, så går han meget op i, at vi husker at bruge de kort – og derved sparer i omegnen af 3 kroner ved hvert køb. Jeg forsøger at huske det, men de mange apps gør, at jeg i dag eksempelvis forsøgte at scanne min Matas-app i Super Brugsen. Maskinen tog ikke imod den.

Tårerne. Jeg vil ikke sidde og forsvare, at jeg græder til TV 2’s genudsendelse af Lassie lige nu – jeg er jo ikke lavet af sten. Men teknisk set så burde det måske nok kunne lade sig gøre at lade være med at græde, selvom Super Brugsen ikke har mere af den gode kokosmælk og min dyne har samlet sig lidt dumt inde i betrækket og er lidt svær at ryste på plads.

Te uden filter. Det er tre gange lykkedes mig at hælde min te direkte i det kogende vand, uden at putte det i et filter først. Og hvis man følger mig på Instagram, så ved man ellers, at jeg aldrig går ned på filter. Det giver selvfølgelig lidt ekstra til den varme drik, at man må hælde den gennem en si, før den kan drikkes. Denne fejl skyldes nok delvist min amme-hjerne, og delvist at jeg har pisse-travlt hele tiden.

Amme-mareridt. Mine pragtfulde amme-mareridt er en historie for sig. De består af lige dele dødsangst og mord.

Hvor er min taske og mine nøgler og Inges dyne? Jeg synes egentligt, at det går nogenlunde med at komme ud af døren, når Arne er hjemme. Men når jeg skal klare tingene selv, så bliver det et værre show. Homie der råber, mig der bakser voldsomt tung barnevogn ind i familie-spaden, samtidig med at jeg forsøger at balancere rundt med liften og alle vores tasker og tøjdyr. Det ender som regel med, at jeg må tilbage ind i huset en fire-fem gange, inden jeg kan køre afsted – og så kan jeg normalvis vende om og køre tilbage efter hendes dyne eller mine penge bagefter.

Nå, men så har vi åbenbart 4 aftaler i dag. Åh de dobbelt-bookinger. Det er ikke fordi jeg farer rundt til fede aftaler, men de få ting, som vi skal nå, dem får jeg altid lagt på samme dag. Det er ikke, fordi jeg ikke bruger min kalender – jeg ser bare overhovedet ikke, at der allerede er fyldt op med aftaler den dag. På mandag skal jeg eksempelvis selv have gæster, i det samme tidsrum som jeg skal til påskefrokost. Og næste mandag skal jeg være i Hobro samtidig med, at sundhedsplejersken kommer på besøg i Sorø. Det skal jeg lige have luret, hvordan jeg slipper bedst fra.

Ét åbent øje. Jeg er blevet jævnt meget dårligere til at få makeup på i hverdagen. Arne sidder jo rimelig meget i saksen allerede, så jeg tillader mig at have gode, store rande under øjnene og pyjamasbukser på. Men når jeg endelig forsøger mig med at se bare en anelse pæn ud, så har jeg fået en pragtfuld vane med at tage mascara på det ene øje, og derefter underbevidst beslutte, at det må være så rigeligt. Så render jeg rundt i et par timer med noget, der ligner ét åbent øje og ét gennemsigtigt.

 

Du kan kaste dig over homies fulde navn eller de 7 sætninger, som jeg synes, at vi mødre skal stoppe med at sige.

Fik du set de 6 sætninger, som folk skal stoppe med at sige til nybagte mødre? 

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, så er du en homie.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine latterligste amme-mareridt