Jeg har købt piss'-meget nyt kluns

14 sætninger, I aldrig kommer til at høre mig sige

Det er min erfaring, at der findes to slags mennesker; dem der træder tre skridt tilbage og bliver stille, når de er nervøse eller oplever et akavet situation – og dem der træder tre skridt frem og begynder at jonglere og fortælle banke-banke-på-vittigheder. Jeg tilhører sidste gruppe. Du har ikke oplevet en ægte akavet situation, før du har oplevet mig forsøge febrilsk at snakke mig ud af den – så bliver det sgu først pinligt at være tilstede. I den slags situationer kan jeg nå at sige så meget lort, som jeg hverken mener eller når at gennemtænke inden det kommer ud af min fe’e mund – kun for at slippe ud af stilheden.

Men selvom jeg snakker mege’, så er der nogle få ting, som I simpelthen aldrig kommer til at høre mig sige. Og de kommer sgu da lige her.

 

“Nej tak, jeg bruger ikke smør på brødet.”

“Nej de her sko skal jeg ikke have, de minder meget om nogle, som jeg har i forvejen.”

“Har I minimælk?”

“Det her kan da vist potentielt blive en små-farlig situation – jeg må hellere kravle ned herfra.”

“Skærer du lidt kage til mig? Det skal bare være et lille stykke.”

“Det har bare kun været fantastisk at være mor fra aller første minut.” 

“Ej det her Lamaze-legetøj er da faktisk meget pænt.”

“Det første billede blev virkelig godt, du behøver ikke tage flere.”

“Jeg har en halvtreller, det er rigeligt til vores bland-selv-slik.”

“Jeg må hellere tage et par praktiske sko med, hvis vi skal gå langt.”

“Ej bearnaise-sovs passer ikke til dét hér mad.”

“Det handler jo ikke om at vinde.”

“Ellers skal vi bare dele en pizza?”

“Ej, det er simpelthen for sødt til mig dét hér.”

 

Fik du set alt det nye tøj, som jeg har kastet mine penge efter? 

Eller hvad med hvordan man kan se på mit udseende, at jeg er blevet baby-ejer?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har købt piss'-meget nyt kluns