Vores bolig-drømme

3 hurtige life hacks


Ja, altså life hacks for mig. Jeg aner jo ikke, om alle andre end mig kendte til de her ting i forvejen – det skulle ikke være første gang. Men for mig er det her altså nogle løsninger på små problemer i hverdagen. Jeg kunne godt skrive denne introduktion længere, men det er måske også dumt at forsøge at modellere dén hér flade tallerken til en dybere model på drejebænken, bare for at gøre det. Så her kommer der sgu de 3 hurtige life hacks!

Find nummeret med mobile pay

Uha, findes der noget værre, end når der bliver ringet til en fra et nummer, man ikke kender? Er det nogen, der ringer for at give mig et års forbrug af vingummibamser eller er det Microsoft Service Department, der tilsyneladende er rykket til Mumbai? Ingen ved det. Og når man så slår nummeret op på Krak og DGS, så står der ikke en fis. Jamen så hopper man ind i Mobile Pay og skriver nummeret ind, som om man ville overføre penge – og så dukker navnet op. Og hvis personen ikke er tilmeldt Mobile Pay, så er det nok enten ikke en rigtig person eller en der tilsyneladende har levet under en sten.

Alfabetiske flag

Uha, du skal til Slovenien en tur og det kniber med at finde flaget i dine Emojis – til det obligatoriske billede fra Kastrup Lufthavn, hvor der skal stå “Slovenien ” efterfulgt af flaget. Men men men, de står i alfabetisk rækkefølge. Så når du finder Slovakiet, så er det umiddelbart efter – og hvis du når til Sverige, så er du for langt.

Vend flæskestegen om

Ja ja, de færreste af os sukker nok efter flæskesteg lige nu, efter en måned på en kost bestående af lige dele svin og marcipan formet som svin. Men den lyst skal sgu nok komme igen. Og når man så har stegt sin perfekte flæskesteg og skal til at skære skidtet ud, så er det komplet umuligt at skære gennem sværene og hvert andet stykke får svær og hvert andet gør ikke – og skiverne bliver også alt for tykke. Jamen så vender du den om, så sværene ligger nedad, og så skærer du tynde skiver med en skarp kniv – så glider kniven ikke rundt i de sprøde svær.

Velbekommen sgu da!

Der er flere life hacks at finde her! 

6 kommentarer

  • K

    Så må man dog håbe, at man ikke kommer til at sende penge afsted, når man tjekker nummer på mobilepay 🤓🙊😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Det første er genialt… Har selv brugt det længe. Har for nylig afsløret en skummel type på denne måde. Skrev med en fyr, som jeg havde spillet wordfeud med flere gange og vi var begyndt at snakke om at skulle mødes. Han har sendt billede af sig selv og var ret lækker. Det var skide godt det hele. Jeg spørger om han har andre billeder på et tidspunkt men han snakker udenom. Til sidst tjekker jeg hans nummer på mobilepay og navnet stemmer ikke overens med det han har fortalt! Jeg finder ham på Facebook og det viser sig at være en fed gammel mand med måne og…. en kone selvfølgelig! Skrev nogle beskeder for at lokke sandheden ud af ham uden at fortælle at jeg havde gennemskuet ham… Men han blev ved med at lyve. Til sidst sendte jeg en sviner SMS afsted og fortalte at jeg vidste hvem han rigtig var – og hørte aldrig et ord fra ham igen! Så hurra for mobilepay… på mange måder 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det første tip er jo genialt! Tak for måske verdens bedste tip – det har generet mig gevaldig længe 😅😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hold kæft jeg elsker det!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanna

    Den MobilePay tror jeg du har skrevet om før, jeg har hvertfald skrottet DGS til fordel for den. Og flæskestegen er ligegyldig for mig, jeg laver steg med bløde svær. Men den med emoji flagene…. hvis du skriver landets navn og så bagefter trykker på selve emoji-tasten, så bliver ordet orange og så kan man klikke på ordet og så erstattes det med landets flaget. Så behøver man ikke engang at lave ABC-sangen for at finde ud af om Slovakiet kommer før Sverige 😉 Funktionen virker forresten også på ord som svin og gris, dog ikke flæskesteg. Og så skal man forresten nok have en iPhone for at få denne funktion. Men smart er det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hold kæft hvor GENIALOS! Tak👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores bolig-drømme