Mit sparsomme outfit

4 jokes for nybagte forældre, der aldrig bliver gamle

 

Vi er blevet forældre, og det betyder naturligvis, at vores liv er smækfyldt med gylp, fiser og sorte rande. Men udover de fysiske tegn på, at vi er blevet nogens forældre, så er der også fyldt til randen med latterligt dårlige jokes, som man kan udtænke, selvom man ikke har sovet mere end halvanden time i streg i en fucking måned. Arne havde taget forskud på glæderne og har boltret sig i far-jokes siden midt-halvfemserne, men de er alligevel blevet taget til et helt nyt niveau, efter at han rent faktisk er blevet nogens far. Nå, men jeg har samlet 4 af de jokes, der kører på repeat herhjemme for tiden. Forbered dig på at blive skuffet. Dybt. 

 

“Har du tændt baby-alarmen”

Det er i sig selv ikke en joke, men når den anden forælder spørger én om det, så svarer man “Nej nej, så larmer det jo helt vildt.” Og så griiiiiner vi løs. Skægt, hva’?

“Åh babyen!” 

Jeg er ikke interessant længere. I hvert fald så er det første som folk spørger mig om, når de møder mig uden min baby; “Hvor er babyen?” Og så kvitterer jeg hver eneste evige freaking gang med “GUUUD, BABYEN!!??!!” selvom hun ligger og sover i barnevognen lige ved siden. Ja, undskyld. Jeg ved det godt. Den er dååårlig.

Inge siger, at hun gerne lige vil holdes af sin far 

Jeg har absolut intet i mod at skifte Homies bleer. Jeg synes faktisk, at det er ret hyggeligt, fordi hun har det for fedt, når hun får lov til at ligge med bar numse og have det vildt. Men derfor har vi da stadig en evig joke kørende, hvor hvis hun fylder sin ble, mens hun sidder hos mig, så siger jeg lige “Hov, jeg tror, at Inge lige sagde, at hun gerne ville over til sin far.” Hæhæ. Okay, den er æk’ sjov. Men den bliver alligevel brugt ofte. 

Mælk i kaffen 

Da jeg blev mor erstattede tørshampoo den almindelige shampoo og lidt gylp på t-shirten var pludselig ikke længere upassende til et større familiearrangement med liveband og sølvbestik. I samme ombæring så blev jeg også lige en anelse mere grov og ligeglad på alle andre punkter. Så på trods af at det er latterligt klammo, så er jeg ikke sen til at lades som om, at jeg er ved at knappe amme-bh’en op, når nogen spørger, om de må bede om lidt mælk i kaffen. Ja, igen undskyld. 

I ny og næ er der dog tid til lidt kær’st-tid, fik du nogensinde læst om vores første gang ude – HELT UDEN homie? 

2 kommentarer

  • L

    Jeg har engang drukket te med mme… Jeg kan absolut ikke drikke min te uden mælk og det smagte lige som det skulle 😂👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annie

    Vi var til fødselsdag, hvor der ikke var blevet købt mælk til kaffen. Jeg tilbød friskt ud i selskabet, “Jeg kan da lige blande lidt modermælkserstatning”. Det var åbenbart kun mig selv der syntes det var et godt tilbud🤷🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit sparsomme outfit