3 underlivs-ting, jeg har tænkt over i dag

5 mor-ting, jeg ikke troede, jeg ville praktisere

Da jeg stadig rendte rundt og strittede gevaldigt med rumpetten, for at udligne vægten og holde balancen på trods af den svulmende baby-dunk, der havde jeg en masse idéer om, hvordan det ville være at blive nogens mor. Jeg følte mig vanvittigt godt forberedt til både fødslen og livet som mor derefter, og jeg havde fortalt mig selv uhyrligt mange gange, at livet som mor ikke var en dans på dé dér famøse roser, som man altid hører om – jeg forestiller mig ikke umiddelbart, at det er rigtig lækkert at danse på roser, men fred nu være med den halvringe frase. Jeg havde i hvert fald fortalt mig selv, at det ville blive hårdt en stor del af tiden, og den del kom derfor ikke bag på mig – om end jeg måske ikke helt havde kalkuleret med graden af hårdhed. 

Noget jeg dog på ingen måde havde forberedt mig selv på var det faktum, at jeg fra det øjeblik hvor jeg blev mor, blev præcis dén mor, som jeg havde svoret, at jeg ikke ville ende som. Jeg gik med ét fra at være et risikovilligt, fremadstormende ungt menneske, til at planlægge alting ned til mindste detalje. Jeg kan se, at det lyder på min beskrivelse som om, at der kommer en “men så skete der heldigvis dét hér og så blev jeg igen meget mere chill”. Men det gør der æk’, for jeg er stadig sådan. Jeg planlægger alt, jeg pakker enorme tasker for at være sikker på ikke at mangle én eller anden vanvittig lille plasticdut, hvis der skulle blive brug for den – og jeg forsøger at finde smuthuller, der hænger så lavt, at man skulle tro, at jeg ikke ville nedværdige mig til at bukke mig ned i den højde – men det vil jeg bare skide gerne. For det virker. Så her kommer der lige en røvfuld ting, som jeg ikke havde regnet med ville blive en del af min mor-hverdag. 

At made med fingrene
Homie render i ny og næ ind i perioder, hvor hun ikke gider spise mad, der bliver serveret på en ske. Hun er heldigvis ret god til selv at mase mad ind i munden, men nogle gange er hun for træt eller doven til det – og så overtager jeg den tjans, og sidder og samler lunken havregrød op med grabberne og lader hende spise det direkte fra min hånd, som en lille pruh-hest, der får lækset hø. 

Blive stolt over alt
Jeg føler generelt, at jeg er et menneske med en vis fornemmelse for, hvad der er et godt stykke arbejde og fortjener ros. Men den evne forsvinder komplet, når det handler om Homie. Jeg er bare mofo stolt af alt, hvad det lille menneske gør. Hvis hun får hævet hånden nok til, at det tilnærmelsesvis kan ligne et vink, så er jeg allerede i gang med at optage en video af det og sende det til de stakkels mennesker, der tidligere er kommet til at vise mere eller mindre ægte interesse for den slags. Af andre ting der kan belønne Homie med hæder og anprisninger kan nævnes; en fis, når hun har ondt i mavsen – et smil så man kan se bisserne – at hun kigger, når hendes navn bliver sagt – eller at hun får skubbet et vildfarende stykke rugbrøds-hapser ind i munden med bagsiden af hånden. Jeg ville ønske, at jeg fik ros for de samme ting, det ville min selvtillid have godt af tror jeg. 

Planlægge hele verden efter en lur
Jeg tænker kun i lure og nattesøvn. Alt hvad jeg foretager mig i løbet af dagen bliver gjort fordi det potentielt kan give Homie en bedre lur eller en god nattesøvn. Hun bliver fodret med de rigtige ting, får snacks på de rette tidspunkter, bliver stimuleret i et tilpas omfang og så videre kun for at jeg forhåbentligt selv kan få en pause i løbet af dagen mens hun sover, og en okay nattesøvn. Derfor så er det første, der går gennem mit hoved, når jeg bliver inviteret til et eller andet fedt; “hvordan passer det mon med Inges lur?”. For jeg er simpelthen ikke villig til at gamble med den søvn – for så gambler jeg også med min egen i forvejen ganske sparsomme søvn. 

Ikke kigge mig i spejlet en hel dag
Det er ganske ofte lykkedes mig at kigge mig i spejlet ved sengetid om aftenen, og lokalisere en omgang grønkål mellem tænderne, som jeg spiste klokken 11.15. Jeg var et piss’-forfængeligt menneske tidligere, og nu kan jeg let komme gennem en hel dag uden at kigge mig i spejlet eller hoppe ud af mine graviditets-joggingdrenge. Arne er en heldig mand. 

Fjerne snavs med spyt på fingeren
Ja, jeg ved godt, at der findes vådservietter og bomuldsklude, men nogle gange står man og skal ind til familiefødselsdag, og har allerede ringet på ringeklokken – og så ser man, at ens tidligere rene og pæne baby har fået tværet daggammelt hindbær ud i hele kasketten. Og der hopper jeg simpelthen på det ældgamle “spyt-på-finger-trick og tværer det rundt indtil hun er tilnærmelsesvis ren. Altså ren men med spyt i hele hovedet. Det giver god mening. 

Fik du læst om de ting, som jeg gerne ville nå inde jeg blev nogens mor?

2 kommentarer

  • Camilla

    Haha for pokker hvor jeg bare elsker at læse dine indlæg – TAK for dig 🤗❤️🙏🏼 – Jeg er selv mor til Lili på næsten 7 mdr., og kan stort set relatere til alt du skriver 👍🏼 Og det gi’r bare en sk… go’ følelse indeni og et STORT smil på læben 😂😆 – Sjovt som vi mennesker – og særligt mødre åbenbart – kan føle os super lykkelige, og finde trøst i at høre, når andre har det præcis som en selv 🙈😆👌🏼- jeg nærmest klapper i mine små hænder af glæde, når jeg opdager at jeg ikke er ene med mine mor frustrationer 👏🏼🙌🏼 – Det sagt…-så er jeg altså lige nødt til at høre, hvad der sker med bloggen når din barsel slutter, og du skal tilbage til virkeligheden – altså den verden “de andre” lever i? Og beklager på forhånd, hvis du allerede har fortalt om det på bloggen??? Ha’ en forrygende dag og endnu engang tak – hilsen Lilis mor 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Vil du ikke prøve at lægge Inges lure, snacktidspunkter (hvilke snacks?) og madtidspunkter op? Ved godt børn ikke er ens og at der ikke findes et skema, men lidt inspiration fra andre er kærkomment😅

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 underlivs-ting, jeg har tænkt over i dag