Piss’-meget på vej på ferie

5 ting, som jeg vitterligt ikke forstår

Jeg er normalt et meget forstående menneske. SNYDT. Det er jeg slet ikke. Men der er dog alligevel ting, der er så grelle, at jeg ikke engang kan lades som om, at jeg kan forholde mig til dem. Og de kommer sgu da lige her!

Folk, der vender sengetøjet rigtigt, inden de lægger det sammen og putter det i skabet. Det skal jo alligevel på vrangen, når man skal smide det på dynen næste gang. Det er spild af tid, og der er simpelthen ingen, der har behov for at have et så ordentlig skab, at der ikke kan ligge 4 sæt sengetøj med vrangen ud af. Fik du forresten læst om de seje mor-ting, som jeg ikke praktiserer? 

Folk, der står op og balancerer, når de barberer ben i badet. Hvorfor fa’n sætter I jer ikke bare ned på badeværelses-gulvet? Så er man fri for at stå på ét ben og være ved at glide på den éne fod, der er placeret på det spejlglatte og sæbefyldte gulv. Gulvet bliver vasket på daglig basis, og de klinker kan godt tåle lidt nærkontakt med dine baller.

Folk, der kan blande for 20 kroner i en bland-selv-butik. Jeg forstår udmærket godt, hvorfor man har intentionen om at holde sig til de 20 kroner – men hvordan lykkes det rent teknisk for nogen? Jeg ser dé dér skum-jordbær fra Haribo, og så er jeg allerede oppe på 17 bobs – og de vejer ellers ikke en freaking skid. Og så mangler jeg stadig at gennemgå de resterende 60 bøtter for alle mine favoritter. Jeg lander aldrig – aldrig – under 60 kroner.

Folk, der køber Faxe Kondi på tankstationer. Jeg er ikke noget sparsommeligt menneske – som i, kææææft hvor er jeg ikke noget sparsommeligt menneske. Men jeg kunne da aldrig finde på at købe noget at drikke et sted, hvor det seriølle koster det tredobbelte af Netto, der ligger lige overfor. Jeg napper Netto any day – og så ødsler jeg de sparede penge væk på et eller andet, som jeg virkelig ikke har brug for. Arne er ikke ubetinget glad for den sidste del – men det’ faktisk en af grundene til, at jeg godt gider blive gammel med ham. 

Folk, der ser ét afsnit af deres serie. Altså bevares, lige nu ser jeg lige nøjagtigt æk’ en skid serier – men det er kun fordi Homie tager al min tid og opmærksomhed. Men inden hun kom til, så skulle i edderbrandsparkeme se i hvilken fart, jeg kunne tygge mig igennem en serie, når jeg først havde fået smag for skidtet. Fuck søvn. Fuck træning. Fuck hjemmelavet mad. Der er nye afsnit af Handmaids Tail. Ps. Hvis I spoiler på den, inden at vi igen har tid til at se fjerner, så går jeg fuldstændig bananas.

   

7 kommentarer

  • Caroline

    Jeg putter dynebetræk på, mens sengetøjet ikke vender med vrangen ud af. Tager bare lige fat i hvert hjørne af dynen og så ellers vupti – ind i enden og så ryster man det bare på plads som normalt. Mit sengetøj vender ALDRIG med vrangen ud af. Det vaskes heller ikke sådan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    En grim lille skammel i bruseren er vejen frem – så kan man stå og støtte ben samtidigt. Smart!
    Og med hensyn til bland-selv-slik: Jeg er verdens største snacker, men for mere end 10kr bland-selv-slik bliver til frygteligt slim i halsen. Især vingummi! Spiser du seriøst for 60kr? Eller køber du det bare? Hvis du spiser det er det sgu en skill i sig selv 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Thellefsen

    Jeg arbejder på plejehjem( for det meste ;)) , men ved en af mine jobs, så arbejdede jeg med to kollegaer, der gav nærmest gav mig stress, de havede begge seriøse ODC gener, bla stryger de deres karklude før, de lagde det i skabet og tøjet i skabene hos beboere blev sorteret hver dag osv det er jo sygt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår så meget heller ikke det med sengetøjet. Arbejder på bosted og der er åååndsvagt mange kollegaer, der lægger det med “den rigtige” side ud – ved ikke lige hvorfor de bare er helt tossede med dobbeltarbejde? De må hvertfald hjertens gerne lige vende det modsat, når jeg er på vagt, tak 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jannike

      Nu kan man jo godt lægge sengetøj på fra den ‘rigtige’ vej 😉 Det kan jeg i hvert fald😅

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Mit sengetøj vender aldrig med vrangen ud af. Jeg putter det også bare på fra “den rigtige vej” 😅

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Bland selv slik for 60 kr.? Jeg har været god, hvis jeg holder mig lige under 100 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Piss’-meget på vej på ferie