Om at være syg, når man har en baby

6 life hacks til dig fra Julie-elsebeth

Der har været godt gang i gaden det sidste stykke tid, både fordi jeg har været syg – men ejer en baby, men også fordi mit ansigt og mine babser var på forsiden af BT. Men nu er hverdagen så småt ved at indfinde sig igen, og hvilken bedre måde at fejre det lort på, end ved at overlevere 6 life hacks, som jeg selv har stor glæde ved. Duk dig, hvis du ikke er interesseret – for her kommer de sgu!

 

Bucatini

Spaghetti har en fætter, og han er så voldlækker. I stedet for at være en tyndt skravl, så har han lidt mere kød på kroppen og et lille hul i midten. Spaghetti har haft sin tid – nu tilhører verden Bucatini. Jeg køber dem i Rema1000. 

 

En kløtur fra morgenstunden 

Homie er begyndt at vågne tidligere, og jeg har haft tendens til at lade hende ligge og kradse mig i ansigtet, bare så jeg kunne snue et øjeblik mere.  Men nu er jeg begyndt at vende ryggen til hende, så det i stedet er min ryg, der får en dejlig omgang kløning. Jeg er klar over, at det ikke lyder så godt at vende ryggen til sin baby – men hun har en fest med nagle sig fast til min ryg med sine små, skarpe negle. Fik du i øvrigt læst jeres bedste råd til bedre søvn med en baby? 

 

Cykelhjelmen 

Hvis din cykelhjelm ryger af, når du nyser – så sidder den ikke godt nok fast. Jeg er klar over, at de fleste nok ikke er i tvivl om dette, men hver morgen på Nordhavn Station står der én, der ikke har forstået det, og det pisser mig af hver gang – så jeg håber, at han læser med. 

 

Stille-leg

Hvis nogen råber af dig, så svar meget lavt – det er supersvært at skrige af nogen, der næsten hvisker. Man kan til nød også gå linen ud og decideret spørge, om I ikke skal lege stille-leg – det medfører dog nogle gange endnu mere råberi, så det er en risky manøvre.

 

Mayonnaise til dine røræg 

Ja, det lyder klammo og dybt kontroversielt. Min ekskæreste forsøgte at overtale mig til at smage det i flere år, og da jeg endelig gav det en chance, så viste det sig jo sagsusme, at hun havde ret. Ketchup er ude – mayo-dreng er kongen. 

 

Skønhedsrutiner tager tid 

Når man har en baby, så begynder man ret hurtigt at sætte pris på de øjeblikke, hvor man bare kan ligge fladt ned og lave æk’ en skid. Jeg er derfor begyndt at stærkt overdrive, hvor lang tid det tager for min neglelak at tørre, og hvor længe en ansigtsmaske bør sidde på. På den måde så bliver Arne nødt til tage komplet over – mens jeg ligger og stritter med fingrene i sofaen, selvom neglelakken har været tør siden i formiddags. Og nu er der ikke nogen, der afslører mit scam over for Arne – det ville I sgu ikke kunne være bekendt. Jeg forsøgte mig i øvrigt med samme manøvre omkring farvningen af mine øjenbryn, men det blev en meget mørk affære – og kan ikke anbefales.

Har du læst de mest brugbare baby-råd, som jeg har fået? 

5 kommentarer

  • Johanne

    Jeg er allerede ved at finde neglelakken frem efter at have læst dette!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja! Mayo og djon rørt saaammen til dine æg er tilgengæld dobbelt godt! Øj!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mayo til ALT (næsten)!💥

    Kh Ketchup-haderen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Du skriver helt fantastisk🙌😄 ikke mere, bare det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Ohhhmylord, godt tip med bucatini!! Jeg tømte lige den sidste pakke, som jeg tog med hjem fra Rom, i sidste uge! Turen går til Rema!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være syg, når man har en baby