Lørdage før og efter baby-homie

6 sætninger, som folk skal stoppe med at sige til nybagte mødre

f52aec88-0375-439d-b457-b9ba7bc3613e

Kan I huske sætningerne, som folk skal stoppe med at sige til gravide? Det viser sig, at galskaben ikke stopper, bare fordi man har født den homie, der tidligere lå i maven – folk siger stadig pis’-irriterende ting. Så nu vil jeg endnu engang dybt indbildsk lades som om, at de ting, som jeg synes ville være federe at folk klappede kaje omkring, er noget som alle nybagte mødre finder irriterende. Der er en meget stor sandsynlighed for, at I er nogle væsentligt sødere og mere overbærende mennesker end mig – men det ville ødelægge selve mulighedsbetingelsen for det her indlæg, så det tager jeg bare og ser fuldstændig bort fra. Smart, æk’?


“Hun har nok refluks / kolik / anden elendighed.” 

Jeg synes, at det ville være toppen af poppen, hvis mit barn kunne få lov til at lave et bette gylp eller som sin mor være lidt små-hysterisk uden nogen særlig grund, uden at bekendte, selvbestaltede orakler lige skulle forklare, at der nok er tale om en lidelse, der vil gøre både mit og mit barns liv voldsomt træls det næste freaking lange stykke tid. Kan vi ikke starte med at gå ud fra, at min baby har det fedt nok, og så arbejde ud fra det? Man har jo hørt om børn, der har kunnet slå en bøvs og en fis uden at have det helt elendigt.


“Så kommer dine bryster til at hænge helt vildt, når du er færdig med at amme.”

Ja, der er jo som bekendt en overhængende fare for, at ens krop ser lidt anderledes ud efter en graviditet og en fødsel, men er det i virkeligheden noget, som man nødvendigvis behøver italesætte allerede inden problemet er der? Det er anledningsvist som om, at man næsten kan se de glade og forhåbningsfulde stjerner i øjnene på dem, der siger det her. Som om at der skal nydes en ordentlig omgang popcorn til andres ulykke – derfor vil jeg bare lige hurtigt indskyde, at jeg inderligt håber, at I alle sammen har smukke ungpigebryster for evigt. Derudover så ville jeg blive mere imponeret end ked af det, hvis mine ikke eksisterende babser kan komme til at hænge noget videre.


“Må jeg holde hende?”

Det her bliver jeg i virkeligheden ikke gal over at høre – men I behøver bare virkelig ikke spørge! Bare gå hen til mig og hiv Homie ud af mine arme. Så vil jeg benytte min pludselige og uforventede frihed til at stå på hænder, strikke, spille Nintendo – eller andre aktiviteter, der kræver to hænder. HURRA!


“Hun fryser / hun er sulten / hun skal skiftes.”

Vi er enige om, at hendes gråd kunne tyde på, at der er noget, der nager hende. Men nu er jeg trods alt hendes mor, og jeg er i fuld gang med at lokalisere, hvad det er, der kan gøre hende glad igen. Så medmindre man selv vil finde babserne frem eller hopper en tur ned i puslerummet – så tager vi lige det her i min rækkefølge.


“Nååårh, det er da ingenting, da jeg havde en nyfødt …”

Ja der er nogle, der har haft det væsentligt hårde end mig – og der er nogle, der har haft det lettere. Men det er vel de færreste nybagte forældre, der ikke føler, at det er pissehårdt til tider. Og ligeså vel som at man ikke besvarer sætningen “Jeg har hovedpine” med “Nååårh, det er da ingenting – jeg har tarmslyng”, så er en gradbøjning af hårdheden ved at have en nyfødt ikke rigtig nødvendig.


“Hun er altså træt nu, du må hellere lægge hende til at sove.”

Årh, jamen så går jeg da lige ind i soveværelset og siger godnat til hende, og så sover hun jo nok … Vittighed – det gør hun ikke. Jeg kan godt se på hendes gab og lukkede øjne, at hun er træt – men det betyder jo ikke, at hun ikke kan skrige af sine lungers fulde kraft og nægte at sove.

 

Fik du set mine amme-venlige køb? eller mine lørdage før og efter baby-homie? 

Hvis du kan overkomme flere ting, som jeg har skrevet – så findes det sgu! Du kan eksempelvis se, hvordan det er at have sex, når man er pissegravid og tyk6 ting, som jeg har googlet mine seks første dage som mor.  eller se mig have veer.

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, homie.

   

17 kommentarer

  • Helene

    Jeg har forstået fra veninde, der har fået barn, at brysterne mister noget spændstighed uanset hvad, når man har været gravid – altså, hun har fortalt det, jeg har ikke lige målt dem.. De bliver jo spændt ud til bristepunktet, om man ammer eller ej. Og så er det da i øvrigt f-ing ligegyldigt. Vi kan ikke ligne 14-årige resten af livet, om vi får børn eller ej. Det gør ikke noget, at man kan se, at man har levet et liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      HØRT! Jeg kunne heller ikke være meget mere ligeglad med, om mine bryster hænger lidt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Det er virkelig fantastisk læsning. Har været hele bloggen igennem over weekenden. Jeg har virkelig grint højlydt. Er selv gravid med termin i august med 1 barn.

    Jeg kunne mega godt tænke mig, noget hjemmetrænings inspiration under graviditet (Meget gerne Yoga og øvelser du har benyttet), da jeg ikke benytter træningscenter. God aften til jer homies :D. MVH Karina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sine

    Årh Jesus. Jeg vil love dig det bliver ved.

    Hos os er den evige sætning
    “Kan du ikke bare ligge ham med noget legetøj mens du lige spiser”
    – jeg kan dårligt svare på spørgsmålet uden af brække mig. “Jo da, hvis jeg ellers ønsker at hente mine trommehinder i Kalundborg”

    But out, dickhead! ✌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    “Skal xx nu spise igen?”
    Eller de kloge,der har hørt om en tigerspring og som forsøger at forklare al ens spædbarns vigør med et sådan spring – gab. Måske der bare er en prut på tværs i detonere univers altså!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Amen’ to that!!! Alt gråd er ikke tigerspring! Jesus!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Jeg er altid lidt nevøs for at sige noget som helst til mine gravide veninder/dem der lige har fået børn, fordi jeg har læst den her slags tekster. Jeg håber, at du laver en list over ting, som nybagte mødre ikke skal blive stødte over 😂❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Kunne ikke være mere enigl Tør slet ikke sige noget til mine veninder der enten er gravide, eller lige har født. Syntes der er mange bloggere der har lavet ligende lister med “ting du ikke må/skal/burde/sige/tænke”. Så nu holder jeg bare min kæft 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Jeg er stadig gravid (indtil april), så jeg møder derfor kun ting, folk skal stoppe med at sige til gravide. Men jeg nævner i flæng:
    “(Da jeg var i uge 10 og offentliggjorde det på jobbet, men valgte at vente med familien til efter nakkefold) Man kan jo sagtens abortere i uge 13 og 14, så jeg synes I skal skynde jer at sige det til familien”
    “Du er jo kæmpestor” (om mig i uge 30 med fuldstændig normalt SF-mål og i øvrigt normal vægtøgning graviditeten igennem)
    “Du bliver garanteret sådan én med væske i hele kroppen” (jeg er nu i uge 34 uden tegn til ødemer overhoveder)
    “I kan ja sagtens risikere at få et sygt og handicappet barn” (om vores kommende datter, som vi rejser til Grønland med i 8 uger til sommer).
    Jeg synes generelt folk skal holde deres kæft overfor både gravide og nybagte mødre 👊🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    En klog dame sagde til mig “Det er pisse hamrende hårdt at have en baby ligemeget hvor nem (eller sværk) den er. Det er en helt ny verden at blive mor/forældre og man skal lære hinanden at kende”
    Sætningerne “ej sover han” eller “skal han allerede sove igen” – øhh ja han har ikke samme søvnmønster som hos voksne selv om det dæleme ville være skønt.
    -mor til en dreng på 9 mdr som bestemt ikke spilder tiden på at sove eller have en fast rytme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg elsker alt ved din blog og de ting du skriver 😂 Keep up the good work ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Det er SÅ rigtigt, jeg er specielt træt af “skal han allerede sove igen” eller når man siger “han er træt, så I behøver ikke lige køre ham op” og folk så straks laver dikke-dikke :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha sjovt indlæg! 😀 Jeg “glæder” mig allerede til at det bliver min tur til at få alle disse bedrevidende kommentarer fra folk når jeg har født (termin om 1 uge i dag, yes mand!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det sjovt man kan have det så forskelligt, med nummer 3 havde jeg det stik modsat da min datter var nyfødt. Der var der absolut ingen der skulle snuppe hende fra mig uden at spørge først. Det skete endda en enkelt gang og jeg er stadig forbavset over at vedkommende bare tog hende uden lige at høre moderen om det var i orden. 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie

      Jeg havde det på præcis samme måde som dig. Faktisk skulle de også helst lade være med at spørge haha! “NEJ du må ikke holde min baby!” 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamilla

      Jeg vil nu også sige at jeg satte pænt meget pris på de folk, som spurgte om lov og ikke bare hev min baby ud af mine arme 😳 Det gør jeg faktisk stadig nu hvor han er 7 måneder gammel 🙊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Du kan være ganske rolig- faktisk er det hormonerne i graviditeten der gør brysterne lidt mere trætte end vanligt, ikke amningen. Amningen er derimod en mega smart måde at forsinke det posede look på 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdage før og efter baby-homie