Om mænd, kvinder og indretning

6 ting, der kan give din søndag mening

Hvaaa’, sidder der andre derude med gedigne tømmerdrenge? Jeg havde i går min første hele aften ude uden Homie. Og det var lolleren! Arne var hjemme og passe Inge, mens jeg var til Soransk Samfunds Årsfest på Sorø Akademi, hvor jeg gik i gymnasiet. Uden at vi behøver tale nærmere om det præcis årstal, så havde vi jubilæum i år – og det skulle sgu fejres. Vi drak skolens rødvin, som i gamle dage. Talte og fniste under alle talerne, som i gamle dage. Og pigerne blev kastet op i de store lysekroner i Kongesalen under les lanciers, som i gamle dage. Det var sgu lige en aften, hvor jeg ikke kun var nogens mor – jeg var også bare Julie-elsebeth, der smed stiletterne og dansede rundt i bare fusser, mens hun spildte sin g&t udover det meste af sin kjole. 

Nå, pointen var også bare – kæft det var skæg’ da. Jeg er sikker på, at de andre deltagende synes, at det bare var en fin fest – men jeg synes det var en FANTASTISK fest, for jeg har freaking ikke været ude og danse og drikker bobler i halvandet år. Jeg var allerede hjemme kl. 01.00, hvor Homie ventede oppe og var klar til at rollerne blev byttet om, og det blev hendes tur til at hænge ud i baren. Det gjorde mig desuden ikke det mindste, for mine ammebabser var hårde som sten, og i slutningen af aftenen begyndte de at lave fine fine mælkeplamager på min kjole. Så de trængte til at se min baby igen! 

Men som så mange andre gode aftener, så kommer der en dag efter – og den er sædvanligvis ikke ligeså fed. Jeg drak ikke særligt meget af åbenlyse grunde, men det vil min krop tydeligvis skide på, for jeg har latterlige tømmermænd. Jeg har kvalme, lyst til klammo mad og mit hoved føles som om, at et mindre godstog er kørt hen over panden på mig. 

Så jeg er ikke til megen nytte i dag – selvom det ikke rigtig er en mulighed, når man ejer en baby. Men ligesom alle andre dage, så synes jeg sgu, at det er rart, hvis man i slutningen af dagen kan fremvise et eller andet for sig selv, som man er glad for, at man fik gjort. Ellers får jeg det sgu lidt lunkent i kroppen over, at dagen har været spildt. Udfordringen ligger så i, at jeg på tømmerdrenge-dage skal finde en aktivitet, som har værdi i morgen – men som kræver usandsynligt lidt af mig i dag. Så hvis der sidder andre med tømmerdrenge eller anden form for søndags-blues og gerne vil være lidt småstolt af sig selv i slutningen af dagen, så kommer der sgu lige nogle forslag til aktiviteter her! 

Meld dig som organdonor. Der er ingen grund til at brænde organer, der kunne have levet videre inde i et andet menneske. Jeg ve’, at enormt mange gerne vil være organdonerer, men bare ikke lige har nået at få det gjort. Men det kan du nå i dag! Du skal bruge dit NemID og 4 minutter af din tid – og så kan du være latterligt stolt i aften, når du lægger hovedet på puden! Jeg er leverandør af det direkte link – værsågod. 

Ring til dine bedsteforældre. Hvis du er så heldig, at du stadig har nogle bedsteforældre – så ring til dem. Jeg er selv alt for dårlig til det, men hver gang jeg får det gjort, så er jeg piss’-glad bagefter! Hvis du desværre ikke har bedsteforældre tilbage, så har du sikkert nogle forældre, en gammel tante eller en gammel veninde, som du ville ønske, at du var bedre til at kontakte i ny og næ. Gør det i dag. 

Læg din telefon væk i en time. Åh de telefoner. De er satme lækre at sidde med, men man kan dæleme få meget hygge ud af en time eller to, hvis man bare lægger pisset væk og koncentrerer sig om en opgave eller hygger sig med sit barn. Det kunne være, at det skulle være i dag, at du startede den gode vane. 

Rengør din telefon. Ja, det trænger de sgu altid til. Jeg tør ikke tænke på, hvor meget skidt min telefon er smurt ind i – i dag skal den gøres ren! Så kan du med god samvittighed sidde igen i aften og hygge dig med din bedste ven; telefonos. 

Kig i fotoalbums fra din barndom. Der er ikke mange ting, der er bedre til at få én til at huske, hvor meget man elsker sin familie, end at kigge i gamle fotoalbums, hvor man sidder på skødet af sin mor, mens man spiser pålægschokolade-madder med et par strømpebukser på hovedet, der skulle forestille langt, sort hår.

Lav en madplan. Årh det gad jeg sgu godt være bedre til. Det ville spare os både penge og tid – begge ting noget, som vi sagtens kunne bruge mere af. Det kunne dæleme godt være i dag, at jeg skulle komme i gang med det. 

Glædelig søndag sgu da! Fik du læst gårsdagens indlæg? 

2 kommentarer

  • Sanne

    Fannerme nogle fremragende forslag du kommer med!!!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg hepper – alle der ikke har meldt sig, burde melde sig idag 😀
    Min søndag bliver med antikkiggeri, sort kaffe og chilichoko, gåtur i solskin og aftenvagt på bostedet.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om mænd, kvinder og indretning