Den sande historie om verdens værste julesang

7 episoder, der afslører, at jeg er pisse-gravid i hjernen

jeeeNå ja, jeg er da udmærket godt klar over, at jeg fysisk ikke rigtig kan skjule min graviditet længere – men Guderne skal vide, at jeg eddermame forsøger i ny og næ. Blandt andet for at undgå kommentarer som “GUD, hvor er du blevet stor”, jævnfør 5 sætninger, som folk skal stoppe med at sige til gravide. 

Men udover mit omfangsrige korpus, så mærker jeg fysisk ikke specielt meget til min graviditet. Der har ingen kvalme været, cravings er også udeblevet, og jeg er sluppet udenom ondt i ryg, bækken eller hvor det ellers kan smerte, når man bærer rundt på et ekstra menneske + de famøse og vederstyggelige ammedepoter.

Men mens jeg er sprunget let og elegant over de fysiske gener, så har jeg til gengæld hapset en ok-stor del af de graviditets-gener, der udspiller sig i hovedet. Grundlæggende har det gjort, at jeg er gået fra at være et nogenlunde velfungerende halv-voksent menneske, til at være grænsende til skulle modtage hjælp fra kommunen til at finde mine nøgler og huske at tage bukser på. Så her kommer 7 tydelige tegn på, at jeg er mest gravid i hjernen.

1. For en lille måned siden begyndte jeg at græde i Netto, fordi Anders hellere ville have bønne pommes frites end rigtige pommes frites. Anders forsøgte efter bedste evne at trøste mig og trække sit unfair forslag tilbage, samtidig med at han nikkede og smilede venligt til de andre handlende, der spekulerede over, hvad fanden manden havde gjort mig.

2. I oktober flyttede vi fra Amager til Østerbro, (dog kun mens vi venter på, at vores nye lejlighed bliver bygget) det har dog ingenlunde forhindret mig i at hoppe på metroen mod Amager et utal af gange – for derefter at mumle “Fuck mayn, jeg bor ikke her” og igen mase mit omfangsrige kadaver ud af toget.

3. I kender godt de der 20 minutter umiddelbart efter frokost på arbejdet, hvor man bare sidder med hænderne på tastaturet og lades som om, at man har kræfter til at få arbejdet, ikke? Dem plejer jeg mestendels at bruge på at se youtube-videoer af hunde, der ikke har set deres ejere i flere år – eller soldater, der kommer hjem til deres børn efter krig. Det er slut med det – fordi konsekvensen er, at jeg vrælende må styrte mod toilettet.

4. The tale of min hårbørste; Det er en ren føljeton, når jeg skal redegøre for de steder, hvor jeg har fået gemt min hårbørste under min graviditet. Jeg nævner i flæng: Fryseren, det øverste skab i gangen og i Anders’ undertøjsskuffe.

5. Før graviditeten var jeg nogenlunde bevidst om, ikke at spørge Anders, om jeg så tyk ud – både fordi det er pissesvært for en mand at finde et passende svar, der er andet end et buldrende “NEJ, FOR HELVEDE”, og fordi, det sgu ikke er charmerende med sådan et usikkert kvindemenneske, der ikke kan kigge objektivt i et spejl. Den logik har jeg fuldstændig smidt ud af vinduet, siden jeg blev gravid – og modsat tidligere, så sætter jeg Anders i en fuldstændig umulig situation, fordi jeg jo ER pissetyk – selvom det naturligvis er en del af graviditets-pakken.

6. Sørgelige bøger dur æk’ for mig for tiden. På vores meget romantiske ferie i Athen brugte jeg en lille eftermiddag på at stortude i sengen, fordi jeg havde læst om en baby, der fejlede et eller andet ganske ubetydeligt.

7. Næseblod. Ja det kunne umiddelbart lyde som en fysisk gene, der kom, fordi slimhinderne under graviditeten kan være hævede, tynde og irriterede – og det er det da normalvis også. Jeg har dog fået regnet mig frem til, at det i mit tilfælde i ligeså høj grad simpelthen kan være forårsaget af en overophedning af hjernen, i og med at det altid opstår i ekstremt krævende situationer som eksempelvis; frokost i kantinen, når jeg dufter til noget semi-stærkt og når jeg sover.

Er der andre end mig, der er blevet semi-retarderede under graviditeten?

 

Husk at følg mig til højre – og gå endelig ombord i mine andre graviditets-betragtninger, som eksempelvis 6 sandheder om graviditet, som jeg ikke kendte til, før jeg blev gravid. 

 

5 kommentarer

  • Pia

    Herlig læsning søde du😂😂😂❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bjørg

    Jeg er ligesom dig heldig med min graviditet. Der har ingen fysiske skavanker været, altså udover lidt ømhed hist og her, som man jo nok kan forvente med en menneske-bolle i ovnen 😉 Men min hjerne lukkede ned i samme sekund som babyen rykkede ind!!
    For noget tid siden gik jeg rundt med min el-tandbørste i lejligheden og børstede tænderne. Da børsten indikerede, at den var færdig, så spyttede jeg resterne af tandpastaen på gulvet i gangen i stedet for at gå ind på badeværelset, som lå 1,5 meter væk. Jeg ved ikke hvorfor. Nu børster jeg kun tænder på badeværelset, bare for en sikkerheds skyld 😉 Og ang. tandbørstning, så må jeg have en hagesmæk på, når jeg børster tænder med pænt tøj på, fordi jeg åbenbart er begyndt at savle og derfor får tandpastapletter på alt mit tøj.
    For nogen måneder siden fik vi ny bil, som jeg btw var med til at vælge, og havde kørt i flere gange. En dag skulle jeg bruge bilen og gik i højt humør ud på parkeringspladsen kun for at opdage, at bilen var væk. Jeg blev så sur på min kæreste over, at han havde parkeret den skide bil et helt andet sted uden at fortælle mig det… Pludselig gik det op for mig, at jeg ledte efter en grå Citroen, som for længst er solgt videre, mens den nye bil er en hvid Renault og altså stod lige foran næsen på mig.
    Der har sikkert været flere andre episoder, som jeg bare ikke kan huske, fordi min hukommelse er forsvundet de sidste måneder. Gad vide om hjernen rykker ind igen, når baby rykker ud?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Hahahaha, fuck hvor er det godt at læse, at jeg ikke er den eneste, der har været udfordret mentalt under graviditeten :p. Tandpasta-historien er PERFEKT! HAHAHA

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Ja mand! Emotiooooons! Jeg er normalt et o.k. fattet menneske, men for et par uger siden brød jeg ud i gråd, fordi det simpelthen bare var så smukt, at alle de mennesker fra forskellige steder i verden kunne mødes og servere mad til folk på street food market. Stop dig selv, preggers …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Hahaha, det lyder også som noget, der kunne få mig til at tude! Og hvor er det skønt ikke at være den eneste tosse i kommunen :p

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den sande historie om verdens værste julesang