De første 10 spørgsmål, som I har stillet mig

7 ting, som jeg er latterlig-dårlig til

At tage spejl-selfies er ikke med på listen – det har jeg nemlig øvet mig sygt meget i.

At tage spejl-selfies er ikke med på listen – det har jeg nemlig øvet mig sygt meget i.

 

I er grundlæggende alt for søde ved mig, og skriver pæne ting til mig. Den slags kan meget let stige én som mig til hovedet, så nu har jeg lige sat mig ned og skrevet en liste med nogle af de uhyre mange ting, som jeg er helt elendig til – bare lige for at få lidt balance i regnskabet.

 

Matematik. Jeg kan ikke huske, præcis hvornår det gik galt. I folkeskolen husker jeg det som om, at jeg var udmærket til skidtet – og det lykkedes mig jo også på magisk vis at komme gennem matematik i gymnasiet. På trods af det så er jeg nu et sted, hvor Arne må forklare mig vanvittig simpel matematik tohundredetusinde gange, før jeg bare er i nærheden af at forstå det – eller indtil jeg bare giver op og siger “Nååårh, ja jeg havde bare lige misforstået det. Jeg forstår det godt nu.” Det eneste matematik, som jeg kan på rygraden er procentregning, og det er udelukkende fordi jeg har shoppet så helvedes meget på udsalg. Og det er vist i virkeligheden ikke sådan ægte positivt.

 

At tale som et voksent menneske. Jeg kommer altid i problemer i situationer, hvor det forventes, at jeg taler som et voksent menneske. Mit sprog er lige dele bandeord og selvopfundne børne-udtryk. Jeg er derfor ikke god til samtaler med bankrådgiveren, ejendomsmægleren, jordemoderen eller de høje chefer, hvor man eksempelvis bør skrue ned for “fuck” og “frækkelade-mad” og rent faktisk udtale chokolade, som det staves og ikke “cho-do-lade”. Arne siger, at han aldrig har hørt mig sige ordet “koldt”, fordi jeg åbenbart af ren vane altid siger “Det er godt nok Kølig Kaj i dag”.

 

At drikke shots. Jeg kan rent fysisk godt drikke shots, men jeg gør det ikke. Jeg er normalt ikke noget ubehageligt menneske, men hvis jeg nærmer mig et shot, så bliver jeg et komplet utåleligt udskud, der vil diskutere alt med hvem som helst, vender øjne af folk og opfører mig som alle dem, vi blev mobbet af i folkeskolen. Så derfor rører jeg ikke lortet.

 

At lægge eyeliner. Jeg går med makeup stort set hver dag – og rigeligt af det i øvrigt. Alligevel er det aldrig lykkedes mig at slippe godt af sted med eyeliner. Jeg ligner altid en 14årig emo, når jeg er færdig.

 

At lade stilhed være stilhed. Jeg kender så mange seje mennesker, der trives fremragende i situationer, hvor der er opstået lidt stilhed – de læner sig bare tilbage og nyder det. Det kan jeg ikke. I stedet ser jeg det ubevidst som en invitation til at træde tre imaginære skridt frem og begynde at jonglere og stå på hovedet for at underholde – stik mod de andre involveredes vilje.

 

At koge ris. Jeg kan godt lave mad. Men jeg ville ikke kunne koge en portion ris, om det så ville kunne udmønte sig i et års forbrug af Topstar Mix. Jeg ender altid enten med helt hårde ris og en brændt gryde-bund, gode ris med vanvittigt meget overskydende vand eller en mælkefri udgave af risengrød.

 

At lytte og kun lytte. Jeg synes ofte, at mine egne historier er lidt for fede. Det kan skabe nogle situationer, hvor jeg sidder og lytter til en historie, og så er jeg allerede igang med at tænke på, hvordan jeg skal fortælle mig egen relaterede historie. Et uhyre grimt karaktertræk, som jeg virkelig forsøger at slippe af med.

 

Har du læst mine andre indlæg? Du kan eksempelvis læse om, hvordan det er at have sex, når man er pissegravid og tyk, eller se Homies kommende navn eller læse de 12 kolde facts om mig

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, homie. 

13 kommentarer

  • Ditte

    Et tip til risene, jeg var selv virkelig elendig til at koge ris. Jeg fik afvise at jeg skulle smide ris og vand i en skål med låg og ind i mikrobølgeren i 15-20 min. Så er de helt perfekte 👍🏻😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Det er noteret og bogført! Det må jeg prøve 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Emilie

    Haha, jeg er vild med din måde at sige chokolade på. Jeg er nemlig heller ikke lige typer der lige lyder så voksen hver gang. Men jeg siger nu “choke-lade” og det er bare hyggeligt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Hahaha, fedt at der er andre end mig, der har “problemer” med det ord 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Køb helt seriøst en riskoger! Bedste investering i mit liv. Trods mange som mener på mine vegne at den bare fylder og nok ikke bliver brugt. Men vi får ris som aldrig før (er selv total ris kognings retarderet) Vand, salt og ris. Og når den er færdig varmer den risene til du skal bruge dem. Den tager almindelige ris, brune ris, sushi ris. You name it 🍚🍚🍚😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åh! Arne og Else og Inger – det er fantastisk! Jeg vil gerne læse om alle de mange udtryk du har, som ikke passer ind i samtalen med bankrådgiveren 😂 så jeg ønsker mig et blogindlæg om Else-sprog 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Du er sgu for sjov! 🙂
    Lige et pro tip til riskogning:
    1 dl ris til 1,5 dl vand (vi plejer at lave 2 dl ris og altså 3 dl vand til 2 prs). En smule salt i gryden, låg på og så skal det småkoge, altså ikke mega-koge! Ligeså snart risene koger startes timer på 10 min. Når de 10 min er gået, slukkes der for varmen, mens risene bliver stående i 10 min og trækker, stadig under låg. Det virker altså for mig hver gang 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Uh, det må jeg sgu lige prøve næste gang! Det kan ikke passe, at jeg ikke kan finde ud af det skidt 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Okay kommer lige med en tilståelse! Normalt læser jeg kun blogs hvis jeg er virkelig nysgerrig (helst når folk fortæller noget sørgeligt – heller ikke et karaktertræk jeg er stolt af

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Ris i kogeposer er genialt til os, der ikke lige er så gode til riskogningens ædle kunst!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Haha, ja det er også eneste måde, at det kan lykkes nogenlunde for mig – men jeg kan sagens stadig fucke det lidt op! 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Av, ja, den med at lytte er ikke helt god! Men så kan du jo øve dig på det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Nej det er frygteligt! Det er ligesom sådan et lille barn, der kun går op i sig selv 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De første 10 spørgsmål, som I har stillet mig