ARNE PÅ BLOGGEN: Om at blive farmand

7 ting, som jeg er overraskende god til

Lidt af præmissen for dén hér blog er, at jeg er en glad amatør, og at der er en hulens masse ting, som jeg er latterligt dårlig til. Det er desværre ikke noget, jeg sådan går og finder på – den er sgu god nok. Og så kan man jo måske nok synes, at det er lidt fjollet, at jeg absolut skal udpensle alle de punkter, hvor jeg ingen evner har – men jeg synes sgu bare at lidt virkelighedssans klæder mit hoved, der ellers lider af lidt grænsende storhedsvanvid. Men hvis vi skal være virkelighedstro, så har flere påpeget, at jeg også må remse nogle ting op, hvor jeg selv synes, at jeg er piss’-god. Jeg kunne fornemme, at bekymringen gik på, om jeg var klar over, at jeg jo er god nok – den bekymring kan I vist godt smide over venstre skulder. Det var så uhyre nemt for mig at lave dén hér liste, for jeg bliver så nemt tilfreds med mit eget arbejde, at det er helt pinligt. Men nu kom nogen til deres fremtidige store fortrydelse til at efterspørge en liste med ting, som jeg selv synes, at jeg er god til – så her kommer den sgu da gutinder! 

At huske 

Jeg kan huske alt, der er sket siden 1995. Eller stort set i hvert fald. Jeg husker virkelig godt, og jeg bøvler eksempelvis lidt med at glemme nummerplader, som jeg har set flere år tilbage. Jeg ville ret gerne have, at min begrænsede hjernekapacitet kunne bruges til at lære nyt i stedet for at huske på alt muligt piz, som jeg ingen verdens nytte har af. Når det så er sagt, så har min hukommelse altid været en kær ven ved eksempelvis eksamener. Jeg kan huske alt, hvad der er blevet sagt til undervisningen – ikke at forveksle med at jeg kan forstå det. Men hvis man kan gengive underviserens præcise ord i en eksamenssituation, så er min erfaring, at man er home safe, selvom man er lidt smådum i panden og ikke er helt sikker på, hvad pisset betyder. 

At elske alting 

Jeg er meget entusiatisk. Muligvis også lidt for entusiatisk. Kender I dem dér, der under teambuilding siger “Årh, jeg hader sådan nogle lege her!” eller til træning siger “Årh, hvor er det noget lorte-musik instruktøren har valgt!” – jeg er den omvendte. Jeg elsker alle freaking åndssvage lege og jeg bliver stort set altid positivt overrasket over, hvad mine medmennesker byder mig. Når jeg er ude at spise, så er jeg ved at falde ned af stolen af begejstring og når andre har blandet slik til mig, så har de på mærkværdig vis altid valgt liiiiige den slags, som jeg havde mest lyst til den dag.  Jeg er ikke særlig svær at gøre tilfreds – og det er en evne, som jeg er overordentligt godt tilfreds med. Hæhæ, så I, hvad jeg gjorde lige der? 

At samle IKEA-ting

I har ikke begreb om, hvor galt jeg kan komme afsted, hvis man giver mig et ark med brøkregning, som 9.B på Slaglillebjernede Skole ville suse lige fluks igennem. Jeg er så dårlig til matematik. Til gengæld så er jeg altså ret dygtig til at samle ting fra IKEA. Min far fik ingen drenge, så jeg har leget med skruetrækkere og rystepudsere fra barns ben – og derudover så synes jeg sgu bare, at jeg er god til at regne ud, hvordan pisset skal sidde sammen. 

At lade være med at falde 

Jeg falder ikke. Bevares, jeg snubler i ny og næ, men det resulterer aldrig i et fald. Fodbold og ballet har lært mig at blive stående på benene – med mindre jeg tager et aktivt valg om at smide mig, hvilket jeg så til gengæld forholdsvis ofte gør. 

Skriblerier 

Jeg kan godt lide at skrive. Og jeg synes også, at jeg er god til det. Det er også én af de ting, der gør mig allermest glad, når folk fortæller mig, at de synes, jeg skriver godt. Men jeg har altså også brugt meget tid på det. Jeg har skrevet i min fritid, og jeg er eksempelvis sjældent taget til fodboldfest uden at have skrevet en eller anden latterlig tale, som jeg har fremført stående på min stol. Derudover så har jeg afleveret et hav af opgaver, som jeg godt vidste ville blive modtaget med blandet begejstring, men i stedet for at skrive, som det blev forventet af mig, så har jeg gjort det på min måde. Det har i ny og næ kastet nogle unødvendigt dårlige karakterer af sig – og jeg fortryder det nul procent. Jeg kan både skrive akademisk, journalistisk og latterligt – og jeg skal bruge alle tre, så det passer mig perfekt. Men fordi jeg er så glad for at skrive, så er der også nogle få ting, som jeg simpelthen nægter. Jeg nægter at købe jeres kliks for varm luft – hvilket betyder, at jeg ikke gider snyde jer til at klikke på mine indlæg. Jeg kan ikke bruge jeres kliks til noget, hvis I efter at have læst indlægget ikke føler, at I fik det, som I blev lovet. Derfor kommer jeg kun til at lave en rubrik, der hedder “Homie skal have en lillebror eller lillesøster”, hvis jeg rent faktisk er gravid – og ikke bare fordi vi har snakket om, at vi engang gerne vil have en to’er. Jeg vil gerne have, at I har følt jer både underholdt og talt ordentligt til, når I er herinde – og I betyder simpelthen for meget for mig, til at jeg vil skuffe jer med indhold uden indhold. I journalistik som jeg arbejder med til dagligt er click-bait uden indhold pinligt – det burde det også være, når det gælder blogs. Jeg vil gerne tease for mine indlæg – men jeg gør alt hvad jeg kan, for at holde de ting, som jeg lover i rubrikken. 

At samle ting op med tæerne

Så kommer det absolut vigtigste punkt på listen. Jeg er mofo god til at samle ting op med tæerne. Nå ja, det har måske i virkeligheden ikke været så brugbart tidligere, bortset fra når jeg tabte gaflen under spisebordet. Men men men, nu hvor jeg har en baby, så kommer mine abe-evner virkelig til deres ret. Det gør nemlig, at jeg kan have en baby på armen og stadig rende rundt og rydde op og ordne ting, uden at skulle squatte ned i knæ, hver gang der er en stofble eller et stykke legetøj, der skal samles op. “Men Julie-elsebeth ville din flade mor-numse ikke have godt at nogle flere squats?” – Jo for Helle, men dét hér er nemmere og jeg er så ligeglad med den flade røv lige for tiden. 

Getting shit done since 1989 

Jeg får ting gjort. Jeg er ikke sådan én, der skriver det på listen, at der skal bestilles Blå sygesikrings-kort, at sofabordet skal sæbebehandles og at der skal købes ekstra sutter – jeg gør det med det samme. Jeg elsker at ordne alting – og jeg elsker i særdeleshed at få den ros, som det altid medfører. I mit hoved er der meget kort fra tanke til handling – og selvom det ganske ofte gør, at mine handlinger er en smule overilede, så elsker jeg, at min to-do-liste i hovedet stort set altid er barberet helt væk. 

At være nogens mor

Ja, I troede lige, at der slet ikke skulle nævnes noget med babyer på listen, hva’? Nja, så let slap i naturligvis ikke. Jeg synes, at jeg er en god mor – og det er jeg iøvrigt også ret sikker på, at du også er. Al den tålmodighed, som jeg ikke ejer på nogle andre punkter, den ejer jeg pludselig, når Homie er en time om at falde i søvn eller nægter at ligge på ryggen på puslepuden. Jeg synger sgu da bare en sang mere, stikker sutten en ekstra gang i munden på hende eller giver hende ble på, mens hun ligger på mavsen. Og det generer mig ingenlunde. Hvis hun ikke gider ligge selv en hel dag, jamen så slæber jeg bare rundt på hende i 8 timer. Og ja, det kan da sagtens være hårdt, og jeg kan ønske, at jeg kunne sidde fire minutter og glo på min telefon uden en baby på armen. Men helt ærligt, min baby er for sej og jeg kan have kærligheds-tid med min telefon, når hun er puttet – den har slet heller ikke ligeså søde smilehuller som hende. 

Nu hvor du alligevel er herinde, så skulle du sgu da næsten lige læse Arnes første indlæg på bloggen. 

1 kommentar

  • Louise Zack

    Tusind tak for en helt fantastisk blog med grotesk velskrevne og altid sjove skriblerier og grublerier! Jeg er vild med dig 🤩 Bum!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ARNE PÅ BLOGGEN: Om at blive farmand