Familie-dag og tiltrængt kæreste-aften

7 ting, som jeg ikke er gammel nok til

Hej jeg hedder Julie-Elsebeth, og jeg er 29 år. Det ses tydeligt på den dybeste panderynke i kommunen, men det ses ikke altid ligeså tydeligt i mine handlinger og kundskaber. Jeg har samlet 7 ud af de massevis af ting, som jeg endnu ikke er gammel nok til.

 

At sidde ordentligt i en sofa

Årh, jeg er sgu ikke meget for at sidde op i sofaer. Og jeg kan jo også sagtens smide mig henslængt herhjemme, men når jeg er ude hos folk, der ikke kender mig skidegodt, så ville det nok virke lidt skørt, hvis jeg midt i samtalen tog den strammende nederdel af, bad dem rykke en balle, og spurgte, om jeg måtte låne en dyne eller et tæppe. Men vid, at jeg altid sidder og tænker på, at jeg hellere ville ligge ned. Der findes dog en løsning, der trumfer at ligge ned – hæld et glas vin op til mig, for jeg kan ikke drikke, hvis jeg ligger ned.

 

At gå og drikke

Det undrer også mig selv, men jeg må rent faktisk have lyttet, når mine forældre bad mig om ikke at gå eller løbe, mens jeg drak. I hvert fald har jeg aldrig lært det. Jeg kan ikke gå to langsomme skridt, og tage en slurk af mit vandglas, uden at have vand ned af hele hagen og halsen og være ved at kløjs i den lille smule, der rent faktisk mirakuløst ramte min mund. Dét dér med at købe en drink eller en omgang bajersaft på disko-daskoet og tage det med på dansegulvet, det vil også nødvendigvis medføre, at jeg får en ordentlig omgang gin & tonic op gennem næsen og at der derefter skal udføres en mindre Heimlich-manøvre på mig, fordi jeg har fået en agurkeskive galt i halsen.

 

At tælle til 10

Hvis jeg blev pisset af, da jeg var yngre, så var der nul betænkningstid før jeg fløj i flæsket på staklen – altså verbalt, jeg er ikke stor nok til deciderede fysiske konfrontationer. Jeg er blevet bedre, men jeg formår ofte stadig ikke at tælle til 10 og gennemtænke situationen, før jeg går bananas. Jeg vil skyde på, at jeg som regel når til 4 nu, og hvis jeg ikke har nået at indrømme min egen andel i forseelsen inden da, så er min store mund allerede i gang med at pøse pis u’. Det er et work in progress.

 

At skulle hjem til et bestemt tidspunkt

Jeg er nogens mor – og i forhold til min amning, så bliver jeg jo nødt til at skulle hjem til et bestemt tidspunkt. Men det ændrer ikke det faktum, at jeg synes helt ind i mit sorte hjerte, at det er piss’-unfair. Jeg laver aldrig en ski’ alene – men da jeg så for første gang (!) i weekenden skulle helt alene afsted, så blev jeg nødt til at hoppe hjem halvvejs for at amme, og så smide mig i en taxa i modsatte retning igen lige bagefter. Hvorfor tager Arne sig ikke sammen, og producerer noget mælk i den svulmende brystkasse? Hva’ fan’ skal den ellers gøre godt for?

 

At have sodavand i hjemmet

Jeg ejer vitterligt ikke skam i livet, når det kommer til læskende, lækre drikke. Jeg kan have spist sunde salater til de sidste 4 måltider for at slippe af med graviditetskiloene, men hvis jeg ser en Fanta, så napper jeg sgu da bare lige 200 kalorier i en freaking mundfuld. Vores sodastreamer er min redning, for hvis man gør sig skeløjet og sørger for overhovedet ikke at smage efter, så kan danskvand jo næsten gå som læske. Ej vel kan det fucking ej, men det bliver det nødt til.

 

At indrømme mine fejl med det samme

Modsat for fem år siden, så skal jeg nok indrømme en del af mine fejl – men det bliver ikke lige med det samme. Når jeg får at vide, at jeg måske ikke har handlet helt hensigtsmæssigt, så er jeg allerede i gang med at padle mig selv ud af det, inden jeg når at overveje, om det ganske simpelt bare er rigtigt, det der bliver sagt til mig. Det medfører, at jeg på daglig basis må gå tilbage og sige “Kan du huske, da jeg sagde, at jeg ikke havde gjort en skid forkert? Det havde jeg vist nok alligevel, da jeg lige fik tænkt over det.” Det går som oftest ud over Arne – men han er heldigvis tykhudet de fleste andre steder end på sine prinsesse-fødder.

 

At spise frugt

Altså jeg kan jo naturligvis godt spise frugt, men da jeg var lille og rakte ud efter en fersken, så sagde min mor altid lige “Orv, husk lige at passe på – hvis du spilder, så er det svært at få af igen.” – og så passede jeg på. Nu forventes det åbenbart, at jeg selv tænker den tanke, men det gør jeg jo mofo ikke. Så jeg har alt for ofte gule pletter på t-shirten efter alskens grissende frugt. Så sent som i dag er det lykkedes mig at spytte kirsebærsten ud på mig selv, således at jeg nu har 5 lilla pletter i babsehøjde. Det er heldigt, at mine babser stadig er spækket med mælk, ellers havde stenene ramt topmaven i stedet – og så havde Arne skulle høre mig tale om den mave hele aftenen. Har du i øvrigt læst, hvordan man kan se på mit udseende, at jeg er nogens mor?

Læs om vores familie-dag og tiltrængte kæreste-aften. 

   

1 kommentar

  • Maiken

    a) Jeg er VILD med din måde at skrive på 😀
    b) Jeg kender det hele lidt for godt (bortset fra at være nogens mor!) 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familie-dag og tiltrængt kæreste-aften