Blogger-dag: Alene afsted med Homie

8 ting, jeg permanent svarer “det ved jeg æk’” til

“Vil du helst have peanutbutter eller nyt tøj med hjem fra ferie?” Det ved jeg æk’!

“Vil du helst have peanutbutter eller nyt tøj med hjem fra ferie?” Det ved jeg æk’!

Jeg er blevet blidere med alderen, men jeg er sgu nok stadig til den små-hidsige og børne-bestemte side – og derudover så ynder jeg at have pertentligt styr på mofo alt i mit liv. Men nu er der kommet en homie i hytten, og hun tager en hel del af det overskud, som jeg tidligere brugte på at være hysterisk og kontrollerende. Så her kommer 8 ting, som jeg altid bare svarer “Det jeg æk’” til.

“Hvad kunne du tænke dig til morgenmad?” Det ved jeg æk’ – for i virkeligheden kunne jeg tænke mig lidt fred og ro og en kop tår kaff’, og ikke en ski’ andet. Jeg har ingen appetit om morgenen, men fordi jeg har brugt det sidste år på henholdsvis graviditet og amning, så tvinger jeg noget mad ned hver morgen. Dygtig, hva’? 

“Hvornår skal Arne arbejde?” Det ved jeg sgu æk’. Arne arbejder på en måde, som det er umuligt at blive klog på. Så arbejder han 4 dage i streg, så har han måske fri 8 dage, så arbejder han 2 dage, så har han fri 2 dage … Så jeg aner aldrig, hvornår han skal arbejde næste gang, eller hvornår han har fri. Jeg aner derfor heller aldrig om vi kan, når vi bliver inviteret til noget. Jeg er godt klar over, at en fælles-kalender kunne løse problemet – men dovenskab har indtil videre udskudt det projekt. 

“Hvad har I brugt dagen på?” Mig og Homie? Det ved jeg sgu æk’. Ikke noget? Alting? Skiftet lidt bleer og sunget “Jeg er en papegøje fra Aaaaamerika”? Det kan der da let gå 9 timer med. 

“Hvor ligger den anden del til baby-walkie-talkien?” Det ved jeg edderbrandsparkeme æk’! Hvem Helle laver også et produkt, der kun fungerer, hvis man har begge dele – UDEN at lave en funktion, der gør det muligt at få den anden del til at sige en lyd, hvis den er blevet væk. Lidt hurtig hovedregning fortæller mig, at det ikke kan være ægte svært at lave en kalder-kalder-funktion i en mofo walkie-talkie? Men så sælger man selvfølglig ikke så mange ekstra baby-units. 

“Hvad skal vi lave til aftensmad i dag?” Amen det ved jeg da virkelig æk’. Og det rager mig også en radiator. Hvis bare jeg kan skovle det ind i munden kun ved hjælp af en gaffel eller ske, og samtidig have en hidsig Homie på armen – så er det min freaking livret. 

“Hvor lagde jeg mine høretelefoner?” Det ved jeg dæleme æk’. Der er naturligvis tale om Arnes høretelefoner, for jeg har vitterligt aldrig brugt mine egne. Jeg hører kun musik, når jeg er i bad eller kører bil – og høretelefoner er ikke en optimal løsning i nogle af de situationer. Men hvordan holder du dig så med på beatet? Det gør jeg godt nok heller ikke. Min musiksmag er 50 procent numre, som er populære i 6.C på Eggerslevmagle Kommuneskole og 50 procent klassisk musik fra 18hundrede-hundelort. Ingen af tingene behøver man opdaterer sig på mere end en enkelt gang årligt.

“Hvornår ammede du hende i nat?” Det aner jeg virkelig æk’. Jeg kan huske at hendes græde-diesel-motor startede – “Ahm, Ahhhmmm, Aaaaahhhheeeemmmm, AAAAHHMMEEEEN” og så ammede jeg hende – og så sov vi videre. Hvis man vil have mere information omkring, hvornår og hvordan det foregik, så må man lige selv vågne op og indhente informationerne – for jeg aner det æk’. 

“Hvor har du stillet din kaffe?” Det ved jeg sagsusme æk’ – men jeg kan garantere, at den er piss’-kold. 

Husk lige følge mig og min yndlings-homie, altså kun hvis du kan lide os – det foregår oppe i højre hjørne af indlægget !

5 kommentarer

  • Tina

    Jeg græd af grin, da jeg læste det her indlæg 😂Fantastisk observation ift. babyalarmer, der kun kan købes i par …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Okay, jeg har læst med siden du fødte din datter, og nu bliver jeg nød til at spørg, hedder hun Homie rigtigt, eller er det bare noget i kalder hende som kælenavn? Jeg er snot forvirret 😂 Har aldrig hørt det navn før, så troede slet ikke man kunne hedde det 🙏🏼 men cute er det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Haha, hun hedder rigtigt Inge 😃 Det andet er bare et kælenavn – så slet ikke mærkeligt, at du ikke havde hørt det 😂🙈 Tusinde tak for, at du læser med 😃💪🏽

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg læser din blog på midtjysk. Antager at du kommer neeeeee’ derfra og går over gaaaaajen, ikk’å

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Elsker dine ordvendinger og sprogbrug. #jegerfan

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blogger-dag: Alene afsted med Homie