Liveopdatering: Et døgn alene med Homie

9 ting, der giver mig dårlig mor-samvittighed

74bfa49f-b0b6-476e-9922-f7fed99c0a95

Sponsoreret af Neutral

Neutral har lavet en kampagne, hvor der bliver sat fokus på, hvor mange mødre, der ofte render rundt med latterlig dårlig samvittighed. Selve kampagnen hedder “Nej tak til dårlig samvittighed” og er opstartet, efter et studie udført på tusinde mødre påviste, at 10 procent af mødrene følte, at de fejlede i mor-rollen dagligt, 30 procent at de fejlede i rollen ugentligt, og 28 procent at de fejlede i mor-rollen månedligt. Og så er det måske ikke helt utænkeligt, at der er nogen, der er kommet til at svare “nej nej, det føler jeg aldrig” selv efter en aften, hvor de har måtte fake et migræneanfald for at få lidt tid for sig selv i et mørkt rum. I hvert fald så fortæller det mig med lidt hurtig og forholdvis dårlig hovedregning, at der cirka går 2 mødre rundt i Danmark uden at føle, at de i ny og næ fejler som mor. Og det er sgu for lidt. 

Hvis der er noget som jeg gerne vil være med til at slå et slag for, så er det edderbrandsparkeme, at mødre er for vilderen og at vi æk’ har en ski’ at have dårlig samvittighed over. Men hvordan Søren overbeviser man sig selv og alle andre piss’-seje mødre om, at dén dér dårlige mor-samvittighed ikke behøver bo hos os – og at vi fortjener et hoved, der ikke konstant er ude med riven efter os selv? 

Jeg tænker, at et udgangspunkt kan være at italesætte nogle af de ting, der dagligt giver mig dårlig mor-samvittighed. For en af grundene til, at jeg kan overbevise mig  selv om, at jeg ikke gør det godt nok, og at jeg ikke er en ligeså god mor som jer andre er, at jeg i det daglige ikke hører nogle andre mødre, der tænker eller gør de samme latterlige ting som mig. Så nu smider jeg lidt dårligheder i puljen, så de i hvert fald ikke er usagte. Men så kan i edderbrandsparkeme også godt lige tage at byde ind, hvis I har nogle ting, som tricker jeres dårlige mor-samvittighed! 


Når jeg ikke kan tyde hendes signaler 

Det lyder nogle gange som om, at en mor skal kunne tyde hvert enkelt lille signal, som hendes baby sender. Det kan jeg ikke. Det sker derfor ofte, at jeg forsøger at mase mælkebaren ind i en hidsig babys mund, og det kun får hende til at tåbe højere. Så viser det sig gerne, at hun istedet bare var piss’-træt eller havde ondt i maven – og fattede ikke en ski’ af det. Jeg tænker, at hvis det var meningen, at vi skulle kunne forstå, hvad vores baby siger – så kunne de sgu nok snakke fra start. Så kunne de også lige fortælle en skræk-historie fra vejen ud gennem tissekonen. 


Når jeg bare gerne vil vælge det billede, hvor jeg er pæn

Billedet til artiklen var mit førstevalg, da jeg skulle smide et familie-billede af os op for nyligt. Jeg endte med at vælge et andet, men kun fordi Arne italesatte at vores baby så forholdsvis dum ud. Det havde jeg ikke lagt mærke til, jeg havde kun gloet på mig selv – præcis ligesom jeg gør, når der skal udvælges et billede til Instagram af veninderne på tur – “EJ, dét hér er bare vildt godt af os alle sammen! Nej Mathilde, det gør seriøst ingenting, at du har et lukket øje og stadig var ved at pille nederdelen ud mellem ballerne. Det ser bare casual ud jo!” Og det har altså ikke ændret sig, bare fordi jeg er blevet mor. Jeg er stadig latterligt egoistisk. 


Når jeg ikke ved en skid 

Jeg er som bekendt en glad amatør ud i det her baby-hejs. Derfor kommer jeg tit ud i situationer, hvor andre mødre siger “Nå ja, men så hjalp det vel, da du lige bla bla bla”, og så nævner de et eller andet trick, som alle andre end mig åbenbart kender. På de gode dage siger jeg “Næ for det gjorde jeg ikke, det har jeg sgu da aldrig hørt om.” Og på de dårlige siger jeg “Jo for Helle, det hjalp helt vildt …” 


Når hun kommer ind fra luren med kolde fingre

Min baby har haft kolde fingre efter en lur masser gange. Hun har også haft det for varmt flere gange. Jeg aner jo ikke, hvor meget tøj, hun skal have på – så jeg tager jo bare en føler på vejret og så gætter jeg. Nul procents viden – hundrede procents gætværk. At kunne holde sin baby hverken for kold eller for varm virker ret meget som opgave nummer 1 som mor – men det er altså ikke en ting, som jeg mestrer hver gang. 


Når jeg har lyst til at give hende en lur lige efter hendes lur 

Det er hårdt at være på barsel, det er hele tiden en anden end en selv, der er i fokus. Så min dag går meget med at tælle ned til, hvornår jeg næste gang kan tillade mig at give min baby en lur. Jeg har et slikskab, der skal tømmes – og det klarer det jo æk’ af sig selv.

 

Jeg blev hidsig den anden dag – det kan du læse om her. 


Når jeg gerne vil kunne undværes 

Jeg vil gerne give min baby en sut, så hun kan trøste sig selv. Jeg vil gerne give min baby flaske, af den ene grund at så kan jeg undværes i ny og næ. Jeg vil gerne have, at der er andre end mig, der kan putte hende – for igen, så kan jeg få lidt tid til bare at være mig selv. Og ja, jeg ville godt kunne undvære hende i et døgn. 


Når jeg savner at være den eneste ene  

Jeg var Arnes eneste ene for et øjeblik siden. Det er jeg edderbrandsparkeme ikke længere. Nu er det istedet homie, der er i højeste kurs – og bevares, det er hun da også hos mig, men det var sgu da fedt, at være hans største kærlighed. 


Når hun er blevet forkølet 

Lige nu er Inge forkølet. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har haft hende ude på græsset med bare tæer, om det er fordi jeg har undladt at give hende hue på til hendes lur, fordi jeg var bange for, at hun ville vågne af det, eller fordi jeg fik stillet barnevognen, så det blæste lidt ind i den. Det kan være hvilken som helst af tingene – for jeg har gjort det hele i løbet af den sidste uge. 


Når jeg faker at skulle på toilettet, for at få lidt alene-tid 

Nogle gange gider jeg ikke bruge al homies vågne tid på at bære rundt på hende, lege med hende, eller amme hende – derfor lades jeg med jævne mellemrum som om, at jeg skal på toilettet og så bliver nogle andre nødt til at tage over. Så kan jeg sidder derude og hygge mig med at glo samtlige stories på Instagram igennem. Ja, nogle gange er kirsebærtræer, der blomstrer og dagens acai-bowl mere spændende end mit barn.

 

Men til gengæld så kan jeg hundrede procent sige, at jeg vil homie det absolut bedste. Man kan måske ikke se de i samtlige situationer i løbet af en dag, en uge eller en måned, men jeg er ret sikker på, at hun ikke kommer til at være i tvivl på den lange bane. Nogle gange græder jeg, fordi jeg elsker hende så freaking meget – og nogle gange græder jeg, fordi jeg bare gerne vil have lov til at spise mine Cocopops i fred og tænke på noget andet end hende. 

Damerne ovre på Nipskanalen er også en del af denne kampagne, hvorfor jeg for fremtiden bare vil sige “mine kollegaer og gode venner Neel, Julie og Laura”. Hæhæ. Her kan du se deres videoer, hvor de sætter fokus på den dårlige mor-samvittgihed på en piss’-skæg måde. 

 

Husk at læse min liveopdatering fra et døgn alene med homie,  og hvad med den første ting, som mor-politiet har skældt mig ud over?

 

Og FØLG endelig homie og jeg, hvis du vil være fri for at gå glip af mine nyeste indlæg.

5 kommentarer

  • Mette

    Når jeg, igen, kommer i tanke om, at jeg måske nok har glemt d-dråberne en uges tid..
    Når jeg hører at andre kører nul sukker/putter uden brok/har børn der ikke er en sæk lopper i forklædning..
    Og omtrent alle tingene på din liste også 😉
    De ting skal vi mødre også øve os i at sige højt, så rigtig godt at du gør det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh ja.. Jeg kende det alt for godt. Tak fordi du sætter ord på det😊
    Jeg plejer hvert år i maj og juni at være meget med min kæreste på arbejde, det kan jeg ikke rigtig mere.. Det savner jeg. Og så kunne det være rart at få Alina passet i bare nogle timer.. Men jeg har hende med så godt jeg kan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hvor er det bare dejligt ikke at føle sig Palle alene med de ting du skriver 🙌🏼 Jeg får også dårlig samvittighed når jeg tænker: så nu burde der lun være 30 min til du er klar til næste lur! For hvad filen skal man lige lave med sin baby, når den er spist af, skiftet, har fløjet flyvemaskine, har snakket/pludret/smilt og trænet ryg. Ja så ryger han sku under uroen, så ligger han der og hygger sig imens jeg sidder med dårlig samvittighed som fx lige nu hvor jeg læser blogs 🙈 Men det er altså også vigtigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    For hulan du gør det godt! Så stor respekt for alt det du deler med os. – Du får i hvertfald altid mine gråvejrsdage på barsel til at bliv til høj solskin. Det er så fedt at du får sagt nogle af de ting som man ikke altid tør at sige højt! Tak for at der findes sådan nogle som dig! Tak! Jeg er lige fuldt 21, uha ung mor vil nogle mene(rigtig mange åbenbart) og det aller første vi skeptisk bliver spørgt om når vi møder nye mennesker er om det var planlagt for det var jo ungt! Og ja, det var planlagt hun er vores ønskebarn og undskyld min alder!! – og det har fået mig til at tvivle rigtig meget på mig selv. For jeg kan ikke have gæster eller gå uden for vores hjem uden at jeg har fået et behøv for at det hele skal se så fanatisk ud, for hvis jeg “fejler” i mor rollen skyldes det jo nok at jeg er så ung og ikke burde få børn endnu. Og det er hårdt aldrig kunne ytre sig om hvor hård mor rollen indimellem er uanset hvad for en alder man har. Vi mødrer er for seje og det er så synd at vi nogle kan kommer til at tvivle på det.
    Ha’ en dejlig dag (jeg vil gå ind og ligge mit barn på lege tæppet i stuen, imens jeg sidder ved terrassedøren og slikker sol, tror hun klare det legestativ fint i fred fra mig 😀 bare lige i dag )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Kan trøste dig med, at det ikke er din skyld hun er forkølet. Forkølelse er en virusbåren ‘sygdom’ og ikke noget man får, fordi man fx har fået træk, kolde fødder, osv. Som mange fejlagtigt tror 🙂
    Hilsen en sygeplejeske 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Liveopdatering: Et døgn alene med Homie