Manglende alene-tid og de bedste serier og film

At blive hængt ud som en tankeløs mor

Jeg havde egentligt besluttet mig for, at jeg ikke orkede at skrive dét hér indlæg. For alt det som jeg har at sige om det, mener jeg dybt ind i knoglerne burde være almindelig sund fornuft og helt ordinær god opførsel. Meeeen, det viser det sig så, at det slet ikke er. 

Da Inge var ved at skulle starte i vuggestue skrev jeg dette indlæg. Det er ifølge min egen opfattelse et helt almindeligt indlæg med nogle tanker omkring det, at mit barn skal begynde på institutionslivet. Vi har tænkt meget over, hvor meget hun skal være der, og af samme grund taget konsekvensen af vores følelser omkring det og besluttet, at selvom vi synes at det er en rigtig god idé at lade Inge gå i vuggestue, så har vi ikke lyst til, at hun nogle dage skal have længere “arbejdsdage” end hendes forældre, og derfor har jeg fået lov til at gå på deltid. Det giver os samlet set med Arnes arbejdstider mulighed for, at Inge ikke behøver i vuggestue hver dag, at hun ofte kan blive afleveret sent og derudover hentes tidligt.

I indlægget gjorde jeg det klart, at vi på forhånd var meget tilfredse med den løsning, og at vi derudover ville tage det hele som det kom og vurdere hvorvidt Inge havde brug for mere eller mindre tid i vuggeren end det. I følge mig selv en ret fornuftig tilgang til hele scenariet om at sende sit barn i institution, og desuden en ret forkælet løsning, som langt fra alle har mulighed for at vælge. 

Næste dag fik jeg en besked fra en læser, der havde læst mit indlæg og derefter scrollet rundt på Instagram, der havde hun fundet en form for debatindlæg, hvor det tydeligvis var min situation og fortælling, der var taget udgangspunkt i – men naturligvis med et dramatisk twist, for ellers var den historie naturligvis for kedelig. 

Jeg var mildest talt chokeret over at læse mine egne ord fordrejet i så høj grad og jeg var edderspændt rasende over, at min platform blev brugt til at hænge mine læsere ud på grund af deres kommentarer til mit post. De kommentarer var til mig! Det var nogle søde mødres skulderklap til mig, fordi de selv ved, at det bare er specielt at gå fra at være på barsel med sit barn til at lade dem komme i institution. Og pludselig var der en fremmed, der forsøgte at lade de kommentarer være et forsvar for en kultur, som hun anser som forkert. Men de kommentarer handlede aldrig om en kultur, de handlede om min situation, og de scenarier som jeg havde fortalt om i indlægget. 

Jeg synes, at det var helt enormt ubehageligt at se sig selv gjort til en del af en kultur, som jeg på ingen måde mener, at jeg er en del af. Jeg anser ikke mig selv, som en del af den såkaldte adskillelseskultur. Et udtryk som jeg i øvrigt hader dybt ind i sjælen. Vi har talt og talt og følt og mærket efter og vurderet og fornemmet for at finde en god løsning i forhold til om Inge skulle i vuggestue, dagpleje eller hjemmepasses – og nu landede vi så på vuggestue. Det var ingenlunde en beslutning truffet i blinde eller som følge af en “sådan gør man jo”-tankegang. Og jeg bliver simpelthen så gal over, at et ganske fremmed menneske synes at tro, at hun kender mere til vores situation end os selv. 

Jeg følte mig fremstillet som en komplet tankeløs mor uden øje for sit barn – og vis eneste bedrift var at have ringet til udbetaling Danmark for at høre, hvor længe jeg kunne få barselsdagpenge og derefter til pladsanvisningen for at få den obligatoriske vuggestueplads som “samfundet” ønskede det for os. Hvis personen havde kendt bare en my til mig, eller havde belemret sig med at gennemlæse mit indlæg og ikke kun pin-pointe de halve sætninger, der passede ind i den forestilling hun havde om mig, så ville hun vide, at hun ikke kunne være fjernere fra sandheden. Men det var sådan set lige gyldigt, for sandheden var aldrig målet. Målet var at finde én, der kunne fungere som galionsfigur for “adskillelses-kulturen” – og lur mig om hesteskoen ikke faldt ned i bøtten på dén hér heldige pige. Tusinde tak, det skulle du virkelig ikke have gjort. Som i, det skulle du faktisk virkelig ikke for min skyld. 

Hvis vi absolut skal lege den leg, at man kan stille tingene sådan op – så mener jeg helt bestemt, at jeg i mine prioriteringer omkring barn sat overfor job (en super dum måde at stille det op på i øvrigt, men i mangel på bedre, så køber jeg den for et øjeblik) ligger et eller andet sted i midten og plasker rundt. For jeg er sgu da gået på deltid netop af samme grund. Og her blev jeg pludselig fremstillet som en slave af mit arbejde, der ikke forstod at det blot var samfundet, der havde snydt mig til at tro, at jeg ikke havde andre muligheder. Årh vil du da klappe kaje, hvor dumme tror du, at folk er? Vi ved sgu da alle sammen godt, at man kan vælge at passe hjemme – at mange vælger anderledes kunne man måske tænke betød, at mange ikke vurderer, at det er det rigtige for netop deres familie. Jeg synes helt sikkert også, at der skal være bedre vilkår for hjemmepasning, men at skyde med påstande omkring andre, der på ingen måde er underbygget af facts for at fremme sin egen sag er så grimt.

Jeg synes, at hjemmepasning er fucking fantastisk! Der er stor sandsynlighed for, at vi vælger det, hvis vi er så heldige at få lavet en nummer to homie – men det var ikke sådan vi valgte i denne omgang. Må jeg gerne have lov til at blive betragtet som et ganske almindeligt velovervejet menneske, selvom jeg ikke valgte det samme som dig?

Hver dag, når vi afleverer Inge i vuggestue, så kører hendes arme op og ned, som hendes mors gør det, når hun ser 70% på et udsalgsskilt – hun bliver ellevild. Hun kan sidde og glo på andre børn i laaaang tid, mens hun griner og tygger på et stykke legetøjsspegepølse. Hun elsker at være i vuggestue. Præcis som hun har elsket det, da vi gik til baby-gymnastik, salmesang, mødregruppe og des lige. Alt der involverede andre børn er toppen af poppen. Og ja, jeg er udmærket godt klar over, at hjemmepasning på ingen måde betyder, at man ikke skal ses med andre børn, for det ved jeg er en kæmpe del af arbejdet for hjemmepassende forældre – men Inge vil bare gerne have supermange børn, og ved I hvor de findes henne? Det er nemlig rigtigt, de findes i vuggestuen. Det gør mig desuden decideret lykkelig, at mit barn har lyst til at kravle direkte op på skødet af en voksen i vuggestuen, selvom Arne eller jeg stadig er der – og vi er så glade for vores valg omkring vuggestue.

Jeg kender enormt mange hjemmepassende forældre, og jeg har stor respekt for dem og deres valg. Men jeg har edderbrandsparkeme også stor respekt for alle dem, der med oprejst pande sender deres børn afsted i vuggestue eller dagpleje, fordi de ved, at dét er det bedste for netop deres barn. Lad os dog tale godt for vores eget valg i stedet for at forklare hvorfor det andet er frygteligt. Fortæl hvorfor hjemmepasning er fantastisk – men lad være med at lade hele debatten handle om, hvorfor vuggestue er elendigt og forkert.

Opslaget var i øvrigt en del af en takeover på en større forenings-profil. Takeover’et skulle have varet en uge, men blev i stedet lukket ned på dagen. Billedet blev slettet – uden jeg overhovedet luftede et ønske omkring det, og jeg fik en undskyldning fra foreningen og desuden også fra kvinden bag opslaget. Det sætter jeg stor pris på, fordi det vitterligt gjorde ondt på mig at læse så fordrejet en version af det, der blev fremstillet som sandheden. Jeg har intet imod at diskutere eller blive sat i den varme stol, men i dette tilfælde blev det holdt hemmeligt for mig, at mig og mit barns situation ville blive taget op som en debat, som jeg ikke var inviteret til at deltage i. Man skal nok passe på med at kalde opslag fra vrede kvinder på Instagram for journalistik – men hvis vi gjorde, så var der her tale om en vanvittig dårlig en af slagsen.

Jeg er klar over, at det her nok er den slags indlæg, som jeg burde læse igennem for slåfejl og ting der kan misforstås – men det har jeg hverken tid eller overskud til her til aften, så I har altså bare fået det hele, som det faldt ud af fingrene på mig. Skriv endelig, hvis der er noget som I vil have uddybet eller lignende – så skal jeg nok forsøge at forklare, hvorfor jeg ikke er ligeså meget en idiot, som jeg måske har fået formuleret mig.

God aften. I er seje alle sammen. Bare I snakker pænt til og om hinanden.

Fik du nogensinde læst Arnes første indlæg på bloggen?

 

9 kommentarer

  • Michelle

    Det lyder måske underligt, men jeg blev virkelig overrasket over at læse dette indlæg. Jeg har nemlig valgt at hjemmepasse (hjemmepassede både min søn, og nu min datter), og jeg har mødt SÅ meget kritik og mange fordomme. Mange mente det var synd for vores søn, da han jo så “kun var der hjemme, ikke var sammen med andre børn, nok ikke ville udvikle sig som andre børn, jeg ville blive sær og asocial” osv. Så jeg overraskes virkelig over at høre så meget kritik fordi man så ikke hjemmepasser.. måske handler det om vi bor i en forstad? At så er hjemmepasning ikke “in” endnu?
    Nå men hvor om alting er, så tror jeg bare altid (desværre) at folk vil have en holdning til hvordan man er mor. Giver du flaske, er du ikke god nok. Ammer du for længe, er det underligt. Hjemmepasser du, blive både du og barnet kuk kuk. Sender du den lille i institution, er du åbenbart tankeløs 🙄
    Gad vide om vi nogensinde lære at ens egen sandhed ikke er den universelle. Der findes et utal af måder at være mor på, og så længe vi alle handler i kærlighed til vores børn, så er det edderhakme mere end godt nok! Vi skal fanme klappe hinanden på skuldrene når vi hver især mærker efter, og tager beslutninger der er de rigtige for vores egen lille familie.
    Du er en pisse god mor – for du mærker efter, og handler ud fra hvad der er det rigtige for JER ❤️
    Håber homie bliver skide glad for sin vuggestue, og at det hele bare kommer til at føles helt rigtigt ❤️ gode tanker til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • KBV

    Så flot skrevet! En ting, jeg har bidt mærke i, efter min indtræden på morscenen, er den skrækkelige med-eller-imod indstilling. Det er meget let at træde hinanden over tæerne – uanset hvad der siges, eller vælges. Sårbarheden er så stor – jeg mærker den selv.
    Vi prøver alle at lægge det bedste puslespil for vores familie – og vi alle har forskellig brikker.
    Jeg er hjemmepasser. Vi prøvede vuggestue, men det spillede ikke – for os.
    Homie er for lækker!
    Skulderklap!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Tak fordi at du sætter fokus og ord på det her emne! Jeg er selv blevet shamet enormt meget, fordi at jeg har mine børn i institutioner. Jeg er blevet fremstillet som en hovedløs og følelseskold mor, som ikke ænser mine børns behov eller vil dem det bedste. Jeg bliver så frustreret, vred og ked af det. Jeg vil bare rigtig gerne have lov til at praktisere den uddannelse jeg har brugt mange år på at tage og som jeg elsker at beskæftige mig med, og så vil jeg gerne have lov til at sende mine børn i institution max 7 timer imens – Institutioner som mine børn desuden er skide glade for at være i, og jo, det er de! Selvom andre hjemmepassende kvinder har prøvet at overbevise mig om, at mine børn ikke bryder sig om at være der og at det vil skade mine børn for livet, at sende dem afsted. – Helt uden at kende mine børn.
    Tak for dig og for det her indlæg Julie, det betyder virkelig meget for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære du.
    Jeg forstår så udemærket din frustration. Jeg bliver selv edderspændt rasende over folks uunderbyggede kommentarer og påstande i mange henseeender. Efterhånden er jeg ved at få mere fred i sindet når jeg beder om kilder/forskning/videnskabelige underbyggede beviser for de påstande mange slynger om sig med, ellers er det jo “bare” ord, påstande, enhver kan hive ud af numsen😉 Uanset hvad denne kritiker havde at sige om sin pointe, og valgte at dreje dine ord for, så er det bare vedkommendes ord. Det er så nemt at have meninger og de bliver tit drejet væk fra fakta. Derfor overvej næste gang (for sker desværre nok igen), at bede om kilder på de vanvittige påstande. Mig hjælper det på de tåbeligheder🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak for et fantastisk vigtigt og velskrevet indlæg 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Super fint indlæg! Jeg ville også være pissed hvis jeg ikke havde fået lov at komme med mit indspark til min egen situation. Jeg tænker at der mangler at blive tydeliggjort endnu en pointe, selvom jeg ser den træde frem nogle steder i indlægget. Jeg tænker at vi skal respektere hinandens valg uanset hvilken løsning man vælger. Man kan godt vælge at sende sit barn i vuggestue selvom man ikke synes det vil være det bedste for barnet, men netop det bedste for familien. Det er ikke alle familier der realistisk set har muligheden for at vælge deltidsarbejde eller hjemmepasning, selvom det måske var ønsket. Økonomi er en kæmpe faktor, og selvom man kan sige at så må man flytte til en billigere bolig eller lignende, så er det ikke sikkert at det kan lade sig gøre i virkeligheden. Det betyder dog ikke at man ikke kan være reflekteret over måder at forbedre situationen, f.eks. ved at trække på bedsteforældre eller forskyde arbejdstider. Så der er måske noget sandhed i at samfundet fortæller os at vi skal sende vores børn i vuggestue, for det er ikke alle der har muligheden for at bryde ud af disse strukturer. Men jeg vil stadig betragte disse forældre som gode og velovervejede, og hvis det kun var forældre med hjemmepasning som skulle have lov til at få børn, så ville der ikke blive født nok børn i fremtiden. Jeg håber dog at der i fremtiden bliver skabt bedre muligheder for netop at flere får muligheden. Tak for et godt indlæg Julie Elsebeth 🙂 og beklager den lange kommentar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du skriver lige præcis et helt igennem passende, rammende, velformuleret og aktuelt indlæg lige dér – det er lige som det skal være 👊🏼🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • N

    Hold da op! Jeg har ingen børn men jeg læser alligevel med på din blog. Fordi at du netop er et menneske jeg synes har hovedet skruet rigtigt på. Du er seriøs på den sjoveste måde og ved nøjagtig hvad dit barn har brug for. Du er den sejeste mor! Inge er heldig! Og sikke pænt du giver svar tilbage til tossen. Du har sørme også den evne at kunne svare konstruktivt! Jamen altså. Sikke en dårlig mor, hva?! Eller… ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    WORD! Bare WORD! 🙏🙏🙏🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Manglende alene-tid og de bedste serier og film