Farvel til et årti - og hej til et nyt

Børn, voksne og skærme


Uha, det var et lidt tungt emne at bringe op på en dag, hvor min Instagram-story svømmer i videoer af mig klædt ud som en lille tyk grissebasse, der bliver onduleret af Peter Pan. Men sådan er livet jo nu engang så pragtfuldt kontrastfyldt. For selvom man har været en fræk gris hele natten, så skal man jo stadig op og være et nogenlunde velfungerende menneske dagen efter og passe sit barn. Og her kommer skærm-tankerne op.

Hvor mange har dårlig samvittighed omkring noget, der involverer en skærm? Måske tænker du, at dit barn bruger lidt for meget tid foran en iPad eller fjernsynet, måske ville du ønske, at du var bedre til at beslutte, hvad de må seng hvad de ikke må – ellers er du måske godt klar over, at du godt selv kunne bruge mindre tid på den der fandens telefon. Personligt kan jeg sætte hak ved alle tre ting.

Først og fremmest, jeg ville sgu ønske, at der var knapt så meget gang i fjernsynet herhjemme. Vi tænker over det, og vi erstatter ofte skærm-underholdningen med oplæsning fra bøger – for det kan lidt det samme for Inge, hvis det hun har lyst til er at sidde og slå hjernen fra et øjeblik. Men altså … det er sgu stadig for meget. Det er en let måde at skabe lidt tid til at få smidt aftensmaden sammen eller få svinget støvsugeren for mig, og så forfalder jeg for ofte til det. Jeg synes det er for ofte, fordi jeg ikke selv så en skid fjernsyn som barn. Vi havde DR1 og TV2 hele min barndom og ungdom, så medmindre man ville se “Hvornår var det nu det var?” så måtte man sgu finde på noget andet at lave. Så det gjorde jeg. Og hvilke ting!

Kæft, jeg har haft gang i nogle vanvittige lege både inde- men især udenfor. Jeg jagtede kålsommerfugle med en et langt stykke pil, og slog dem ihjel som om det var med et lyssværd – er der iøvrigt noget om, at det at torturere dyr er et forstadie til reelle mord? Njå, det vil jeg og nok især Arne ikke tænke videre over. Jeg legede Hans og Grethe ved at løbe ind i den store skov og efterlade små sedler på træerne, og så forsøgte jeg at finde hjem igen bagefter og jeg stod nede i vores sø med vand op til knæene og fangede fisk og salamandere med mine bare hænder. Og nu er det ikke fordi jeg håber, at Inge får samme fokus på at fange og slå dyr ihjel – men jeg tænker da over, hvilke ting hun ikke får lavet, hvis hun bruger for meget af sin barndom på at se fjernsyn. Jeg er ikke bange for, at fjernsyn gør noget skidt for Inges lille hoved – jeg er bare bange for, at det stjæler tid fra hendes dyrebare barndom. Så hun skal se mindre fjernsyn. Og vi skal være endnu bedre til at finde alternativer.

Så er der det der med, hvad hun ser. Inge er ikke engang fyldt 2, så vi behøver ikke være nervøs for, at hun glor på obskure youtubere endnu. Hun kan slet ikke finde ud af at åbne iPad’en eller skifte rundt mellem videoerne. Derfor har vi bestemt, hvad hun skal se. Men nu har hun fået en ting for de der fucked up videoer, hvor det ligesom er nogle fodbolde i forskellige farver, der triller rundt og bliver til endnu flere små bolde og så bliver de flydende og hældt op i nogle dyre-former, og pludselig er fodbolden en farlig løve på et samlebånd … og det minder mest af alt om et rigtig skidt LSD-trip, og jeg synes det er alt for syret. Inge elsker det og vi hader det. Så det får hun ikke lov til at se, fordi hun sidder helt som om hun er i trance, mens det kører og det bryder jeg lig sgu ikke om. Og nu skal I ikke blive rasende på mig, hvis jeres børn ser det hele tiden – gå bananas, jeg synes bare ikke, at Inge reagerer godt på det, men det kan sagtens være, at andre børn styrer det langt bedre. Alene det, at hun råber “BOOOOOLD” så snart hun ser iPad’en gør, at jeg ikke bryder om, at hun ser det. Hun er sgu for glad for det freakshow.

Njå, så kommer vi til min største dårlige samvittighed; mit eget forbrug af en skærm. Jeg bruger min telefon latterligt meget. Jeg arbejder på den, så det bliver jeg naturligvis nødt til – men ikke i det omfang det er tilfældet. Det er aldrig nødvendigt at sidde og glo på Instagram for derefter at lukke det ned og åbne det direkte igen. Det er bare dumt. Og når man så har et barn, der gerne skulle føle, at man var nogenlunde nærværende, så er det helt skidt. Arne er ligeså slem og samlet set er det noget rod. Derfor har vi indført mobilfri-zone i køkken og stue, hvilket gør, at hvis man vil glo på sin telefon, så må man på et af værelserne – og udover at det gør, at Inge ikke hele tiden skal glo på sine forældre, der glor på deres telefon, så gør det også bare, at vi glor mindre på dem, fordi det mest unødvendige brug bliver sorteret fra. Men altså … vi bruger dem jo stadig pissemeget og så snart Inge er puttet, så er der frit lejde og så ligger vi satme og snaver med vores telefoner igen og er nul procent opmærksomme på hinanden eller den film som vi lige har sat på.

Så ja, jeg har mange tanker om de der skærme, men vi har på ingen måde fundet den hellige gral til, hvordan man styrer det pis. Hvad er dine skærm-tanker og har I nogle regler hjemme hos jer omkring skærme?

Fik du læst om, hvordan forældrelivet har ændret vores sexliv? 

5 kommentarer

  • Jannike Munkholm

    Ååhhh, den diskussion er jeg ved at åbne herhjemme. Vores søn er 5 mdr og især min kæreste glor meget i skærmene. Han kan ikke helt se problemet – og jeg vil bare gerne tage eventuelle problemer i opløbet. Vores søn skal ikke ikke vænne sig til at se vores ansigter vende mod en skærm.
    Det med at indføre zoneforbud er faktisk ikke en dårlig ide💪🏻💪🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Mit eget forbrug af skærm med dårlig samvittighed over for mig selv og parforholdet? Jo, hak ved den.
    Men at vi sidder en halv time, måske tre kvarter om eftermiddagen og ser Rasmus Klump på Netflix, det har jeg altså ikke dårlig samvittighed over. Vores dreng på snart 2 år vågner fra lur kl. 14. Så får vi eftermiddagsmad og går i haven eller tager en time på løbecykel bagefter. Når vi er inde igen ved 16.30-tiden, kommer der lidt frugt i en skål og så læser vi bøger eller ja, ser Netflix inden vi begynder at lave aftensmad ved 17-tiden. Det fungerer så godt og er et rart afbræk til os alle sammen 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Vi har for en lille uge indført forbud på Instagram, facebook og snap i tidsrummet 15-18. Vi henter vores datter kl.15 (hvis det weekend vågner hun ca fra lur der) og har begge samme tildens som jer, at sidde og lukke for at åbne igen på de sociale medier. Og har alt for lidt fokus på at lege/fordybe os med vores datter. Denne weekend har vi for alvor været opmærksomme på vores eget forbud, og det har været en af de bedste weekender længe. Så meget energi og fokus lagt direkte hos vores 2 årige datter. Håber vi holder det fremadrettet. Selvom der selvfølgelig vil være dårlige dage for os alle, hvor vi tager den nemme læsning og sætter masha og Bjørn på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maya

    Hej Julie..
    Sjovt, jeg går også pt og tænker meget over min tv og mobilbrug herhjemme. 😱 min datter er snart 4 måneder og jeg går og tænker om hun får nok opmærksomhed fra mig og min kæreste. Tv’et kører mange timer i døgnet og det er jo en dårlig vane og mobilen er altid ved hånden. Jeg er selvfølgelig meget opmærksom på min datter og at lave ting med hende. Men jeg kan godt mærke den dårlige samvittighed er der og ulmer i hverdagen. 😒 pyha det er nemt at føle mig som en lorte mor 😥

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Det er så vanvittigt svært. Især at styre overtog mig selv. I julen var det oppe på svimlende 7 t om dagen på at glo tlf. yaiks. Så jeg har sat begrænsning på insta og face og på mine spil, så de lukker ned når tiden er gået og det har virket. Nu er jeg nede på 3,5 time, vil gerne længere ned, men det er da en start. I forhold til min datter svinger det meget. Nogen dage synes jeg ikke hun laver andet og andre dage leger hun bare på værelset. Men jeg synes virkelig også det er svært, for efter en lang da i bhv trænger hun også til bare at flade ud og slå hjernen fra. Men vi tager den lidt dag for dag og håber vi ikke fucker alt for meget op 🤞🏼☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel til et årti - og hej til et nyt