5 latterlige ting, man nyder, når man er baby-ejer

BREAKING NEWS: Homie bruger sut!

Ja, jeg tør næsten ikke skrive det, af fare for at det forsvinder igen; men Homie er sagoedeme begyndt at bruge sut. 

Jeg har bedt jer, min udvidede mødregruppe om hjælp snesevis af gange – og til sidst kom det råd, der endte med at gøre udfaldet. I forhold til alt dét hér sutte-halløj, så er der vist ikke nogen tvivl om, at det er forskellige ting, der fungerer på forskellige børn. Jeg har modtaget så vanvittig mange råd – og det er ret tydeligt, at mange af de samme råd går igen, fordi de har fungeret for så mange. 

Det var eksempelvis: 

  • At skifte til en større størrelse sut – eksempelvis bruge størrelse 36 måneder til en baby på 6 måneder 
  • Prøve alle slags sutter i freaking verden
  • BIBS-sutter skulle være den magiske sut for virkelig mange 
  • Dyppe sutterne i alskens ikke helt pædagogiske ting
  • Altid lægge baby til at tage lure med en sut i barnevognen eller sengen – så de vænner sig til, at den er der, når de skal sove 
  • Gå med sutten i amme-bh’en en hel dag, så den dufter godt og grundigt af mælkebar 
  • Vippe sutten op og ned i ganen, så sutte-refleksen stimuleres 
  • Nulre under fødderne eller ved siden at ørene – igen for at stimulere sutterefleksen 

Og det var pis’-gode råd alle sammen – Homie købte dem bare på ingen måde. Og eftersom at hun bliver et halvt år om et par dage, så var jeg så småt ved at opgive troen på, at det nogensinde ville lykkes. Jeg blev dog ved med at afprøve de råd, der stille og roligt kom ind – fordi hun sov så mofo dårligt om natten, og fordi jeg ganske livagtigt kunne se et scenarie for mig, hvor jeg måtte flytte med, når Homie skulle flytte hjemmefra som 20årig, fordi hun ikke kunne falde i søvn uden mine slappe babser i munden. 

Som lillebitte baby blev hun rasende bare vi lagde an til at give hende sutten i munden – vi snakker full blown bananas! Med tiden gad hun godt have den ind i munden, men kun for at tygge to gange på den og så spytte den ud igen. For en måned siden hængte jeg hendes BIBS størrelse 2 i hendes nyerhvervede hyggedyr, så hun altid kunne have den ved sig. Og det medførte begyndte hun at ligge og tage den ind i munden, og så hive den ud mellem gummerne, så det sagde “KLIK” – skægt hva’? Men på intet freaking tidspunkt har hun lavet vakuum på sutten og har suttet på den. Jeg tror simpelthen ikke, at hun var klar over, at den kunne bruges til at sutte på – og derved som mælkebars-substitut. 

For to uger siden kom der så et råd i min indbakke på Instagram – “Tryk en finger dybt ind på hver kind, mens hun har sutten i munden, så du ligesom hjælper hende med at lave vakuum.” Og det gav jeg den sgu lige et forsøg med – det har måske nok lignet lidt af en tvangsfodring, men allerede første gang lavede hun et lille vakuum. Det har vi så øvet siden, og vakuummet er stille og roligt blevet længerevarende. Der har dog stadig ikke været nogen reel effekt ved sutteriet, det har ikke beroliget hende synderligt og hun syntes ikke at være specielt glad for den dælens sut. 

I mellemtiden, nej streg det ud – den sidste mofo halvanden måned har jeg været oppe mellem 5 og 8 gange hver nat, og hver eneste gang har jeg måttet amme hende i søvn. Hun får nu tre store måltider om dagen udover et all inclusive armbånd til mælkebaren – men heller ikke det har hjulpet på de mange opvågninger og amninger. Det har aldrig duet at vugge hende, synge for hende, give hende vand, lægge en hånd på hende eller lignende – det eneste der har fungeret, har været en ordentligt tår over tørsten i buffeten. Jeg er så lykkelig for Instagrams filter-funktion, for med lidt pilleri ved kontrast og skygger har jeg kunne skjule mine sorte rande nogenlunde – men med et par måneder uden nogen form for sammenhængende søvn, behøver I ikke vær du tvivl; de rande var voldsomme. Derudover så går jeg ud fra, at Arne så småt var begyndt at overveje, om der mon ikke også kunne være noget lidt hyggeligt ved at skifte mig ud med en lidt blidere model af en kæreste – for jeg var sgu bleve’ lidt hidsig i betrækket. Fik du nogensinde læst om, hvordan vores forhold har forandret sig siden vi fik Homie? 

“Hov Julie-elsebeth, du skrev “var”.” Ja det kan jeg edderbrandsparkeme love dig for, at jeg lige gjorde! Ligesom restens af Danmark så har vi sovet ekstra dårligt den sidste uge, fordi temperaturen herhjemme rimer mere på “Grækenland, dyppet i tørke og rullet i global opvarmning” end det rimer på “dansk sommer”. Homie er derfor vågnet ekstra mange lækre gange, og da jeg i forgårs stak sutten ind i munden på hende, da hun vågnede og råbte – så klappede hun sagsusme kaje og sov videre. Derfor ammede jeg kun 3 gange i går nat. Jeg turde lige nøjagtigt håbe nul procent på, at succesen ville kunne gentage sig – men i nat har vi kunnet nøjes med to amninger, og så ellers en sut i munden og en tår vand for resten. Hun bliver nu puttet til alle sine lure med en sut i munden, og det fungerer dæleme! 

Så nu kommer det store spørgsmål; hvem fa’n sendte mig det råd på Instagram? Jeg kan ikke finde beskeden blandt alle de kærestebreve jeg sender frem og tilbage mellem alle mine ekstra-kærester udover Arne, og jeg skal sgu vide, hvor jeg skal sende chokoladen hen! 

I mellemtiden tak til alle jer, der har gidet skrive til mig for at hjælpe Homie og jeg. I er for vanvittige! HURRA FOR JER! 

Nu vil jeg sidde og glo lidt på min sutte-baby, der tager sig en lur i barnevognen og sover som en freaking sten på trods af 26 grader i skyggen. 

Ja, man nyder nogle mærkelige ting, når man er baby-ejer. 

3 kommentarer

  • Hvad er det for en sut, og hvor har du købt den? vi har præcis samme problem her med en dreng på 7 måneder på Onsdag. Tak for god læsning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jubiii for Homie! Det råd MÅ jeg prøve på min datter, som også nægter sut…. Hvor er hyggetøjdyret forresten fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    DET trick må jeg bare afprøve 😊 lille Willum på 3,5 måned tager hverken sutten eller flasken og har prøvet alverdens afskygninger. Sutten er dog hægtet fast til hans nusser, og han kan godt tygge lidt på den, hvor han før bare skreg lungerne ud når han fik andet end babsen i munden…. Glæder mig helt til at trykke lidt på hans små kinder i morgen 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 latterlige ting, man nyder, når man er baby-ejer