Opdatering på tyngdeposen

Cremet, vegansk pasta med butternut squash

 

Reklame for Cremefine 100% plantebaseret 

Vi spiser virkelig ofte kød og andre fødevarer, der stammer fra dyr. Jeg skriver kun “ofte”, fordi det ser bedre ud end “hver dag”. Men det er noget, som jeg gerne vil blive bedre til at skære lidt ned på. For med mindre man notorisk nægter at se flow-tv og besøge nyhedssites, så ved man jo godt, at det er lidt en udfordring for vores klima, at de fleste af os spiser så store mængder kød. Jeg er stor fortaler for, at man opfører sig en smule miljørigtigt på de punkter, der passer bedst ind i ens hverdag. Jeg hører ganske ofte, at nogle mener at det er irriterende eller dobbeltmoralsk, når én der går op i miljø og jordklodens velbefindende eksempelvis flyver på sommerferie eller køber lidt nyt tøj. Det synes jeg så til gengæld er et kedeligt og irriterende synspunkt. For der er sgu ingen af os, der er perfekte – mindst af alle mig, og man skal edderbrandsparkeme kun have ros, hvis man forsøger at gøre en indsats – og ikke shames for at man ikke lykkes i alle dagliglivets henseender. Store virtuelle high fives til jer, der tænker en smule over, hvilket aftryk I sætter på kloden. Jeg har store intentioner om selv at blive bedre på flere punkter. 

Men min indsats i forhold til indtagelse af mindre kød lader i hvert fald meget tilbage at ønske, ligesom så mange andre af mine valg – og det vil jeg gerne gøre noget ved. Jeg er derfor begyndt at eksperimentere med lidt flere opskrifter, der hverken indeholder kød eller mælkeprodukter. Til dem har jeg flere gange brugt Cremefine 100% plantebaseret, fordi den er nem og hurtig at bruge i hverdagen som et fedtreduceret alternativ til fløde – og den skiller æk’! Den anden dag lavede jeg denne her vanvittigt cremede veganske pasta med butternut squash – og den er så cremet og smagfuld, at ikke engang jeg savnede fløde eller kød. Og jeg er ellers rimelig forelsket i begge dele. Jeg er glad ved både græskar og butternut squash, så jeg går altid bananas i dem i efterårsmånederne. Sidste sætning fik mig til at lyde noget sundere end det er tilfældet – jeg kan forsikre jer om, at jeg går bananas i mange andre ting end græskar og smør-nødde squash. Flødeboller eksempelvis.

Njå, men der kommer sgu da lige en opskrift!

 

4 personer 

Ingredienser: 

Olie

2 hvide løg

3 fed hvidløg

1 butternut squash

1 hakaido-græskar

1 grøntsagsbouillon 

3 dl vand

Chili efter smag

Salt 

Hvid peber eller cayenne peber (“nå kan det noget specielt?” Nej nej, jeg vil bare gerne have en pæn orange farve uden sorte prikker)

1 Cremefine 100% plantebaseret 

500 gram spaghetti (hvis man vil have sin ret helt vegansk skal man vælge en uden æg)

1 aubergine 

Lidt blomkål til pynt 

 

Fremgangsmetode: 

De hvide løg og to af hvidløgs-fedene skæres i grove tern og svitses i gryden i olie. Butternut squash og græskar ordnes og skæres i terninge-størrelses tern og puttes i gryden til løgene. Tilsæt chili alt efter smag.

Lad løg og græskar stå og simre 3 minutter og hæld derefter vand over og tilsæt boullionterning. Lad retten simre i 20-30 minutter – rør i ny og næ, indtil græskaret er blødt. Kog i mellemtiden spaghettien i en gryde for sig. Skær små buketter af blomkålen og skær runde skiver af auberginen. Bland olie, hvidløg, salt og peber og pensel aubergine og blomkål med olien. Steg begge dele på en pande til de har fået lidt farve.

Tag gryden med græskar af varmen, når de er bløde og blend blandingen godt til en fin, orange puré. Når spaghettien er færdig hældes det i græskar-puréen og gryden sættes igen på varmen.

Cremefine 100% plantebaseret tilsættes og retten bringes kort i kog og tages derefter af varmen. Pynt med aubergine og blomkål. Og så serverer du det sgu da bare! 

Hvis man ligesom jeg er glad for kød, eller stadig er lidt bange for retter helt uden kød, så kan man jo stege en lille smule bacon og smide på toppen. Det kan godt være, at retten så ikke er hundrede procent vegansk – men der er stadig sparet væsentligt på kødet i forhold til, hvis middagen havde stået på hakkedrenge. Man behøver jo altså nødvendigvis ikke gå bananas i kødfri dage for at spare på kødet – man kan bare servere lidt mindre ved hvert måltid. 

Cremefine 100% plantebaseret indeholder 15% fedt og er lavet på hestebønner og er derfor laktose- og glutenfri samt vegansk. Her er den brugt i en pastaret, men den kan bruges som et sundere flødealternativ i flødekartofler, supper, tærter eller hvad man nu lige er humør til. Cremefine 100% plantebaseret er ligeså cremet som almindelig fløde, og giver en god konsistens til eksempelvis denne pastaret. Den kan købes både i Føtex og Bilka – og jeg har også fundet den i flere SuperBrugsen. 

Jeg håber, at I bliver glade for opskriften, for jeg er ret overbevist om, at min slagter-farmand gør mig arveløs efter dette indlæg. 

Fik du nogensinde læst Arnes indlæg på bloggen?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opdatering på tyngdeposen