VIDEO: Julie-Elsebeth har veer

De første dage på Rigshospitalet efter homies fødsel

Inden homie for alvor gik ombord i mælkebaren.

Inden homie for alvor gik ombord i mælkebaren.

Uh, jeg lovede lige at skrive lidt om de første dage efter fødslen. For selvom homie er 13 dage gammel i dag, så har vi kun haft hende hjemme i 10 dage – de første tre dage brugte vi nemlig på Rigshospitalet (BAAM, jeg skulle ikke engang bruge hjælp til det regnestykke).

Lille Inge blev født med en vægt på 2839 gram, hvilket er i fluevægtsklassen. Hun var ganske velproportioneret, og ikke tynd, men på riget ville de meget nødigt have, at hun skulle tab e sig for meget efter fødslen. Derudover så tog de en test af hendes blodsukker fra navlestrengen eller moderkagen, eller noget af det andet blæver, som hun blev født sammen med – og den viste, at hendes blodsukker var en my for lavt. Det ville ikke være noget problem, hvis hun gad tage fat i babserne, men hun var simpelthen så træt, at hun ikke ænsede de store, spidse brystvorter, som jeg forsøgte at mase ind i hovedet på hende. Derfor fik hun lidt modermælkserstatning, der kunne få blodsukkeret lidt op, og så skulle vi blive på Rigshospitalet indtil vi med to timers mellemrum havde fået lavet to tests af blodsukkeret, der var normale.

Der er desuden en form for tisse-diktatur, når man har født, hvor man skal bevise, at man stadig har styr på den slags, men da jeg skulle tisse, måtte jeg kalde på Arne, der ellers kun har set mig tisse, når jeg har været latterligt fuld, og bede ham om, at komme med et glas vand til sin svimle kæreste. Jordemoderen hoppede med ud på toilettet og ville hjælpe mig med at rejse mig op, og så besvimede jeg. Og godt nok havde jeg få timer forinden tabt en del kilo, men jeg forestiller mig stadig ikke, at Arbejdstilsynet ville godkende den slags belastning. Da jeg vågnede igen var jeg overbevist om, at jeg vågnede i vores seng, og at selve fødslen bare havde været en drøm – og selvom det var en fed oplevelse, så vil jeg nu hellere drømme om isvafler og döner-kebab som sædvanligt. Det var da heldigvis ikke bare en drøm, og det gik op for mig, da jeg kunne se hvide hospitalsdragter og lugte sprit og latexhandsker. På grund af mit lille stunt fik vi lige lidt ekstra tid på den store og veludstyrede fødestue, hvor vi kunne have det skønt alle tre i den store dobbeltseng. Men tænk engang, 10 timer efter fødslen, så skulle stuen rent faktisk bruges af nogen, der skulle føde, og vi skulle derfor rykkes.

Vi havde sat næsen op efter, at vi skulle over på Patienthotellet ved siden af Rigshospitalet, men pludselig stod der en sygeplejerske med en kørestol og ville køre os på barselsafsnittet. Det var æk’ min plan, og jeg var millimeter fra at lave en Julie-Elsebeth og bede om at snakke med chefen. Jeg var heldigvis for udkørt til at lave en scene.

Da vi kom op på barselsafsnittet var forholdene en anelse anderledes. Vi blev stuvet ind på en dobbeltstue, der sammenlagt var omtrent 4*4 meter, og var adskilt af et forhæng. Derudover var der kun en enkeltmandsseng, og altså ikke plads til farmand. Der var til gengæld en lækker træ-stol, som han kunne sidde på. Det var den slags, som man kender fra folkeskolen – ikke dem i klasselokalerne med skråpuder på, nej dem fra musiklokalet, som de kun fik lov til at bruge til rigtige mennesker, fordi man kun havde musik 2 lektioner om ugen, og dårligt kunne nå at ødelægge sin ryg på 90 minutter. Nå, men der kunne Anders så få lov til at sidde hele natten, hvis han var i humør til det.

Sygeplejerskerne anbefalede, at Arne tog hjem og sov, og så kom igen næste morgen – det var igen ikke lige sådan, at jeg havde forestillet mig, at vores første nat som forældre skulle tilbringes, og jeg tudede og tudede. Derfor fandt de søde sygeplejersker plads til Anders i et opholdsrum, der om natten kunne agere sovesal for mænd med hysteriske kærester.

Jeg havde det elendigt med at skulle være alene med Inge, samtidig med at jeg var usikker på, om alt var som det skulle være med hende. Til gengæld så mødte jeg en af de andre piger fra min fødselsforberedelse på barselsafsnittet, og det hjalp mig til at forstå, at det ikke behøvede stå rigtig skidt til, for at man blev indlagt på barselsafsnittet. Derudover så var det sgu da pissehyggeligt støde ind i hinanden på gangene, når man var ude og vandre med sin rasende baby.

Inge fik en masse søvn den første nat – det gjorde hendes mor til gengæld ikke. Hver gang hun gav en lille lyd, så sprang jeg op af frygt for, at hun var ved at kløjs i et eller andet baby-hejs, som jeg ikke kendte noget til, fordi jeg er baby-amatør.

Da klokken blev 6 om morgenen havde jeg stadig ikke fået homie til for alvor at tage fat på babserne, og hun virkede sulten, derfor gav jeg hende lidt mere modermælkserstatning, som hun kunne falde i søvn på. Den sygeplejerske der hjalp mig kunne vist se, at jeg var skeløjet af træthed, og hun tilbød at tage Inge med ind i personalestuen, så jeg kunne få en lur. Da Arne kom ind på min stue klokken 7.30 var der derfor ingen homie, og han blev rimelig panikslagen inden jeg fik forklaret ham, at den søde sygeplejerske havde hapset hende et øjeblik.

På andendagen mødte jeg nummer to fra mit fødselsforberedelse, der også tog et par overnatninger på barselsafsnittet, inden de skulle hjem. Så stod vi 3 damer med vores nyfødte piger og diskuterede brustvorter og mælkeskum på gangen – det var fandme rart. Derudover så gik andendagen med, at vi fik vi taget en masse tests, både af blodsukkeret og for at tjekke, at homies lidt solbrune kulør ikke skyldtes gulsot. Stille og roligt begyndte hun at blive mere glad for babsen (ja, kun den venstre forstås), og med det forsvandt ferie-kuløren og vi kunne stoppe med at give hende modermælkserstatning. Fordi hun stadig ikke gad højre-spaden så anbefalede de, at vi blev på barselsafsnittet endnu en nat, så jeg kunne få en masse hjælp til at mase babsen ind i munden på hende. Denne nat fik Arne lov af sin vanvittige kæreste til at hoppe hjem og sove, så han kunne være lidt mere frisk til dagen efter.

Jeg tror, at der på vores tid på Rigshospitalet var 5 eller 6 forskellige sygeplejersker og jordemødre, der tog sig tid til at komme med tips og tricks til, hvordan hun kunne blive gladere for den højre jade – og Gud, hvor var det skønt. Det er ret tydeligt, at der ikke er mange penge at gøre godt med på barselsgangene, og det var udelukkende på grund af det fremragende personale, at vi havde sådan en god oplevelse, på sådan et skrabet sted. Hvis jeg nogensinde møder nogle af de pragtfulde mennesker på klubben, så bliver det mig, der betaler regningen. Der er dog vist lange udsigter til en sådan tur, så for nu sørgede vi for at fylde personalestuen helt op med chokolade.

Homie og farmand er klar til at komme hjem.

Homie og farmand er klar til at komme hjem.

D. 3/2 ved 15tiden blev vi endelig udskrevet i det dejligste snevejr. Det var skønt at komme hjem, hvor der ikke var konstant babygråd, alarmer og blåt gulsot-lys i stedet for sollys.

Se min mor-krop 7 dage efter homies fødsel lige her. 

Har du læst mine andre indlæg? Du kan eksempelvis læse min fødselsberetning, se 7 ting, som jeg er latterlig-dårlig til, hvordan det er at have sex, når man er pissegravid og tyk, eller se 6 ting, som jeg har googlet mine seks første dage som mor. 

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, homie.

7 kommentarer

  • Eva

    Tak for god og underholdende læsning!
    Jeg er dog i chok over forholdene på barselsafsnittet! Jeg fødte på riget for lidt over 1,5 år siden, og vi var to nætter på barselshotellet med store værelser og elevationssenge til både mor og far. Så synd de har sparet på det, når det fungererede så godt. Men hvor dejligt at høre, personalet (stadig) var fantastiske 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Donya

    Skøn og underholdende læsning 💕 Det er egebtlig ret underligt, at der ikke er ens forhold på de forskellige sygehuse når de nu allesammen er dækket af Staten, for jeg havde en lidt anderledes oplevelse på barselsgangen. Men virkelig fedt at høre din positive indstilling trods alt, og at du har været så tilfreds med personalet😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Tusinde tak for, at du læser med 😃👌🏽❤️. Ja det er lidt noget fjollet noget, men det kommer åbenbart helt an på, hvilken region, man befinder sig i. Jeg synes sgu, at der bede være bedre forhold alle steder – også for det hårdtarbejdende personales skyld!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kaja

    Hejsa! Først vil jeg lige sige, at jeg nyder at læse din blog! Fulgte især rigtig godt med da jeg også var gravid! Og stort tillykke med lille homie!
    Er det ikke normalt at man er et par dage på barselsafsnittet, når man sådan laver sådan en lille bandit for første gang? Eller er det måske forskelligt fra sted til sted? Jeg fødte en lille pige for 5 uger siden, og i Holbæk “skal” man snuppe to overnatninger på de lækre værelser de har! Dog fik vi ene stue, med både seng og dyne til farmand! 🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ann-Louise

      Det kommer an på hvor man føder henne. Jeg fødte min første i Hjørring (for 1 måned siden i dag), og vi tog hjem efter 12 timer på barselafdelingen (som så var familie-afdelingen, fordi vi ingen komplikationer havde). Min kæreste fik enda en seng at sove i, da jeg fødte kl 23.32 om aften. Vi tog hjem kl 15 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Hold da op, det er godt nok også stærkt at komme hjem så hurtigt 😂. Det ville jeg godt nok have haft svært ved 😂 synes det var rigeligt skræmmende på tredjedagen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Det lyder skønt med to overnatninger! Så er der også lidt hjælp at hente til amning og des lige 😃👌🏽. Der er desværre meget forskellige forhold, alt efter hvilken region man bor i. I København på Rigshospitalet kan man tage ét døgn på patienthotellet – men der er intet personale efter kl. 20 og ind til kl. 06.00, så der er ikke så meget hjælp at hente. DESVÆRRE!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO: Julie-Elsebeth har veer