Fuck, vi skal flytte i morgen - med en syg baby

De seneste tre dage og flytningen ikke så kort fortalt

 

Skal I lige høre mig sige noget fedt og blogger-licious? “Jeg beklager, at der har været lidt stille på bloooooggen den seneste tid.” Hæhæ – er I ikke glade for, at det i det mindste ikke var min rubrik? Min rubrik startede faktisk med at være “Åh Gud: Flytningen kort fortalt” – men det kunne jeg sgu æk’ holde – så der måtte lige et par ekstra ord ind i sætningen. Nå, men det’ i hvert fald bare fordi vi har flyttet, at der har været mussestille. Eller bare og bare er måske så meget sagt – vi har flyttet. 

Vi overtog lejligheden onsdag formiddag og nu to et halvt døgn efter er vi så småt ved at være nogenlunde på plads. Og alt gik heldigvis fuldstændig som smurt! Hæhæ, ej bare en vittighed, det gik naturligvis op i hat og briller det hele. 

Jeg besigtigede lejligheden og overtog nøglerne om formiddagen, mens min sø’e mor passede Inge i lejligheden. Så kom Arne og min far med alle vores ting fra provinsen og med sig i karavanen havde de så også en flyttevogn med dertilhørende flyttefolk, der skulle slæbe alle tingene fra vores lagerrum op på syvende sal. De ankom klokken 14.00. 

Men da bygningen jo er komplet ny og alle derfor flytter ind i løbet af halvanden uge, så skulle vores nærmeste – og iøvrigt super venlige – nabo naturligvis også flytte ind onsdag – og gæt hva’ ti’, deres flyttefolk kom? Kæææft, du’ god. Ja, de kom nemlig kl. 14.00. Så vi havde hver vores lejlighed, der skulle fyldes og hver vores flyttefolk, der skulle betales – og de skulle så op gennem én elevator. Så selvom stemningen var god og “et-træk-på-skuldren”-agtig, så skabte det en rimelig mofo lang elevator-kø og gjorde flytningerne omtrent dobbelt så tidskrævende. Min far og Arne knoklede på sammen med flyttefolkene, mens jeg forsøgte at kaste ting ind i køkkenskabene og stable kasserne over hovedhøjde for at gøre plads til alting. 

Klokken 17.30 fik vi besøg af nogle venner, der også har ualmindeligt godt styr på elektricitet og som derfor skulle smide vores fem lamper op – men pludselige duede slagboremaskinen ikke, og så var det rimelig svært at komme gennem betonen. Derudover manglede der en masse små-dele i de lamper, som vi har købt og det anede jeg jo ikke, fordi jeg intet aner om lamper og tilnærmelsesvis bare troede at ledningen i lamper hang fast til loftet ved hjælp af statisk elektricitet. Jeg fik også sendt gutterne ned i pakkeboksen efter den sidste lampe, der skulle ligge og hygge sig hos GLS – funny story; da de kom tilbage havde de en lille smykkepakke i hånden, og så var det bare noget jeg havde shoppet. Det kan godt være svært at holde styr på, hvilke pakker der indeholder hvad, når man er et så ækelt et forbruger-svin som mig. Nå, men hvor om alting er, så måtte de køre videre efter mange timers mislykkedes forsøg med at få sat vores lamper op – det lykkedes dog at få Inges op. Jeg skulle kun sørge for at få lampeskærmen på – og den opgave føler jeg, at jeg har klaret ganske fremragende …

I stedet bestilte vi pizzaer på Just Eat fra Gorms – fordi man skal have pizza, når man flytter. Ps. Husk lige at prøve jule-pizzaen, mens den er på menuen. Guuuud, den er god du. 

Nå, men efter 10 timers flytning hoppede mine forældre også hjem – og så var vi sgu for alvor flyttet ud af kollektivet i Sorø og stod alene med en ordentligt omgang lejligheds-virvar og en baby. Inge sov rigtig fint om natten – nok fordi hun var piss’-færdig, og både Arne og jeg sov latterligt dårligt, fordi vi mest af alt bare gerne ville bruge natten på at komme mere på plads. 

Siden da har vi brugt dagene på at få pakket en masse kasser ud, og haft besøg af et vennepar, der hjalp Arne med at få vores tre meter brede klædeskab på benene. Vi mangler stadig al indmaden – men nu står det der sgu. Vi havde også problemer med at få et ekstra toiletskab smidt op – men min far fik ordnet det til sidst. Til gengæld havde Arne og jeg fundet en suuuuper fe’ farve skabslåge i IKEA den anden dag. I går kiggede vi så på den og blev enige om, at det var den grimmeste farve, som vi nogensinde havde set. Så vi skal lige have hentet en hvid låge snarest. Den er i øvrigt væsentligt mere turkis end på billedet. 

Nogen fra kommunen bør tage med, når Arne og jeg skal i IKEA

I går aftes afleverede vi så Inge hos min søster, svoger og niece, hvor hun skulle passes mens vi så Rubens nye show “Ting fra min mund”. Vi havde endelig fundet en dato, hvor både vi og to andre vennepar, der også kender Ruben havde tid til at se det – så måtte vi lige forsøge at glemme, at det var oveni en alt for uoverskuelig flytning. Og nu skal det ikke gå hen og blive en anmeldelse af showet, men det er det ubetinget bedste stand-up show, jeg nogensinde har set. Det er så velskrevet, spækket med vanvittige gimmicks og latterligt sjovt. Fordi det er så pisse-velskrevet og virkelig kontinuerligt sjovt hele vejen igennem og ikke kun i slutningen af hver historie, så kan man ikke gennemskue, hvor joken og han er på vej hen undervejs – før man pludselig bliver ramt at den røde tråd i hver enkelt fortælling og helheden. Fuck det var sjovt! Nå, slut med lovprisning af RuKim – ja, du må sgu købe en billet, hvis du vil forstå den del. 

Rubens tunge halvanden meter lang og størrelsesforhold 1:5 cirka.

Inge havde haft en pragtfuld aften hos min søster og så hapsede vi hende med hjem, da vi havde set showet færdig. I det hele taget har hun taget hele flytningen skidegodt – på trods af, at hun samtidig har været virkelig snottet og irriteret af det. Men det har indtil videre heller ikke været min opfattelse, at hun reagerer skide-voldsomt på forandringer, det virker mere som om, at hun synes det er lidt spændende, at der sker andet end rugbrødshapsere og det samme, gamle legetøj hver eneste dag. Jeg var nu alligevel lidt nervøs i mine tøsedrenge-bukser, fordi man jo ikke aner, hvordan det lige skal gå med hendes lille hoved – det har så ikke umiddelbart vist sig at være noget, der kan slå hende ud af kurs. 

Men summa summarum så roder her helt vildt, og vores tøj-kasser er endnu ikke pakket ud – men ellers kører det sgu efterhånden meget godt. Giv os lige et par dage, så ligner det ikke længere et sted, som man vil stikke af fra.

God fredag Homies!

1 kommentar

  • Rikke

    Tillykke med lejligheden! Og blot format være helt sikker …. I har flået det turkis – seriøst stramsiddende – beskyttelsesfolie af skabslågen?! Jeg havde nemlig en kollega, som havde fået nyt køkken, og i en indskudt sætning fik nævnt, at han da måske over tid kunne vænne sig til sin turkise emhætte. Der var nemlig folie på spil i den sag 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuck, vi skal flytte i morgen - med en syg baby