Frækkelade-skjorten

De ting, jeg først har forstået, efter jeg blev nogens mor

e9e69da7-1337-4fd5-ba30-ed08f7c1f9da

 

Jeg er blevet nogens mor, og jeg forstår det godt rent teknisk, men i hverdagen glemmer jeg det hele tiden. Jeg bruger hvert minut i løbet af dagen på at tage mig af homie, og jeg pisseelsker hende – men hvis nogen spurgte mig, om jeg havde børn, så tror jeg sgu af ren refleks, at jeg ville svare “nej nej”.

Den anden dag kaldte Arne mig for en MILF, og udover at jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg og min post-graviditets-krop har gjort os fortjent til L’et endnu – eller jeg mere bare er Arnes MIF, så betyder det jo stadig, at jeg freaking er nogens mor – og det er simpelthen så mærkeligt.

Men sådan er det sgu – og det er lige dele pissefedt og pissehårdt. Men på disse pragtfulde og forfærdelige fem uger har jeg edderbrandsparkeme fundet ud af mange ting om det at være mor, som ingen havde fortalt mig inden. Du er garanteret langt mere baby-kyndig end mig, og var klar over det hele – men så kan du bruge indlægget til at spotte og håne mig for min uvidenhed. Det skal der også være plads til.

 

Her kommer i hvert fald de velbevarede hemmeligheder om at være nogens mor;

 

De lange brystvorter. Jeg har hørt så frygteligt meget om hængebabser, men de lange brystvorter, dem var der altså ingen, der havde fortalt mig om. Jeg har da også været i svømmeren, og set brystvorter, der var udformet anderledes end mine (i fordums tid) – men jeg havde da ikke luret, at fællesnævneren for de struttende af slagsen var en god portion amning. Men selvom det i sig selv ikke lyder så vanvittig sexet, så synes jeg sgu egentligt, at det ser en hel del pænere ud, end sådan en omgangs pubertets-babbelutter, der skal nives godt og grundigt eller udsættes for massive kuldegrader for at få lidt strut på. Og så er de desuden lettere at få ind i munden – altså for homie forståes det.

Man kan ikke bare tage baby med. Jeg har altid været lidt forbeholden, når mødre har sagt, at de eksempelvis ikke kan nå i bad. Jeg havde nemlig ræsonneret mig frem til, at man jo bare kunne tage babyen med på badeværelset og lade dem ligge i en lift eller lignende. Det er som sådan heller ikke forkert, hvis det man forsøgte at undgå var, at babyen holdt et rave-party mens man var væk. Men hvis man istedet forsøger at undgå, at babyen går fuldstændig falset i sit skrigeri, så nytter det ikke rigtig noget, at man ligger dem i en lift og tager dem med på badeværelset – for så skriger de bare derude i stedet for i stuen. Der er kun ét tidspunkt, hvor det er lykkedes mig at bade, mens homie har eksisteret – og det er når hun sover. Heldigvis ved man aldrig, hvor lang tid sådan en lur vil tage – så det gælder om at være rimelig fucking klar til springe ud af badet, når baby-walkie-talkien går i gang. Så kan man jo altid skylle sin shampoo ud, når hun tager næste lur om en to-tre timer.

Så går det sgu heller ikke hurtigere med at tabe de kilogram. Efter at have set på andre nybagte mødre og talt med dem om amning, så havde jeg forestillet mig, at jeg skulle holde fast i mine kærlighedshåndtag med et meget fast greb, hvis de ikke skulle blive revet af mig i det øjeblik, hvor jeg begyndte at amme. Det var så æk’ tilfældet. Nu er det fem uger siden jeg fødte, og der sidder stadig seks spændende kilogram på min krop, som jeg ikke ejede før. Jeg har ikke planer om at smide dem alle sammen, men nogle stykker af dem skal sgu af.

Jeg forstår nu, hvordan curling-forældre opstår. Det er pissefedt at grine af forældre, der ikke har blik for noget som helst andet end deres børn – det er stadig dumt, men pludselig forstår jeg dem sgu godt. Babygråd er nederen, så når man har et spædbarn, så begynder man rimelig hurtigt, at ville gøre hvad som helst for ikke at pisse sin baby af. Vil du ned og lege? Op og sidde på arm? Ligge på brystet? Have mad? Have ren nums’? Og hvis baby kun stopper med at græde, når man snurrer rundt – så snurrer man fucking rundt. Det bruger man det første halve til hele år på – og derefter skal man så på et eller andet tidspunkt pludselig til at sætte grænser og opdrage og lære dem ikke at være nogle idioter. Jeg forstår sgu godt, når nogen kommer til at glemme at dreje af, og bare kører videre ud af Pleaser-Avenue med vind i håret.

De seje Instagram-forældre må jo simpelthen snyde. Inden vi fik homie var vi meget opsatte på, at det jo bare var er spørgsmål om indstilling, hvordan ens liv med et barn blev. Jeg har set masser af de der forældre på Instagram, der river teltpælene op og tager til en eller anden lille afsides ø-stat med en baby, hvor de bor i telt og bruger palmeblade som puslepude – og hoooold nu kæææft, hvor er jeg glad for at det ikke er mig. Derudover så har jeg dem kraftigt mistænkt for at have en mofo-stor autocamper fyldt med moderne fornødenheder med sig. Der er selvfølgelig også den mulighed, at de bare er væsentligt sejere end mig – men det forsøger jeg ikke at tænke for meget over.

Fik du set de 6 sætninger, som folk skal stoppe med at sige til nybagte mødre? Eller Mine køb under 400 bobs?

Hvis du kan overkomme flere ting, som jeg har skrevet – så findes det sgu! Du kan eksempelvis se, hvordan det er at have sex, når man er pissegravid og tyk6 ting, som jeg har googlet mine seks første dage som mor.  eller se mig have veer.

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, homie.

   

11 kommentarer

  • Nadja Line

    Spot on! Jeg er selv nybagt mor til en dreng på 17 dage, og det er bestemt ikke som jeg havde forestillet mig, på både godt og ondt. Tak for din ærlige blog og et godt grin. Du beskriver ligepræcis alle de ting jeg selv tænker 👍🏻😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    OK! Jeg forstår det simpelthen ikke, og nu du selv har bragt det på banen, så kunne jeg måske lokke en uddybende forklaring ud af dig? Hvorfor er det så svært at komme i bad som nybagt mor? Jeg bruger på et hverdagsbad ca 10min, og så er shampooen vasket godt og grundigt ude af mit hår. Jojo, så skal det redes og tørres og alt det der, men det kan så tages i etaper. Jeg passer til dagligt nyfødte med startvanskeligheder – og de sover altså oftest mere end de 20min jeg i så fald skulle bruge på en quickvask og tør. Jeg ved godt at nogle babyer har et anderledes mønster og at nogle dage bare er dumme og at der skal ordnes 1000 andre ting når ens nyerhvervede sidekick først lukker øjnene, but still… Jeg forstår det ikke!!!
    Mange hilsner og tak for skøn og relaterbar læsning fra Ditte, som er i uge 34 og frygter en virkelig brat opvågning en forårsdag i april

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Jamen jeg har jo altid været helt enig 😂. For det første – Gud hvor jeg håber, at det intet problem bliver for dig, og det er meget muligt! Min baby sov fantastisk de første 6 dage – vi skulle vække hende for at give hende mad. Jeg levede det fede liv med creme på benene og alting – og så vendte det hele. Nu skal hun som så mange andre børn snydes til at falde i søvn – vi ved aldrig hvor lang tid luren varer og de første 15 minutter går med at sikre sig, at hun rent faktisk sover, undervejs giver hun nogle lyde, som jeg må ud og tjekke, jeg skal også sikre mig, at hun ikke har fået viklet sig ud af sit svøb. Det er fint, når vi er to, men når jeg er alene, så gør det det virkelig svært at nå i bad. Det er svært for mig at overskue de gange, hvor det går galt, og jeg må passe mit barn i flere timer uden tøj på og med vådt hår – og så bliver man lidt ræd for det. Det er nok ofte i virkeligheden en vurdering af, om det kan betale sig at læbe risikoen ved at gå i bad – at ens barn må skrige på en i lidt tid – og så har man et umuligt barn det næste stykke tid af dagen. Og Hey – STORT TILLYKKE med mavsen!! Jeg håber, at det hele kommer til at gå som smurt for dig. Og selv hvis du skulle få problemer med at komme i bad – så er det altså stadig Nice 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte

      Halvdelen af babys gener stammer fra en mand der først ville vågne efter en evt atomkrig var overstået, så jeg håber på at det netop er dem der har slået igennem på søvnfronten 😊 Og ellers tager vi det med! Vi glæder os i hvertfald til at møde den uanset

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Skønt indlæg- spot on!!! Instagram er altså overvurderet- og det er jo kun “et insta” 😉 resten af tiden sejler de åhhh så hippe forældre ligeså meget rundt som os andre, det er jeg sikker på!!! Brystvorterne fås altså i forskellige varianter- jeg har de nederen af dem- dem der skal max stimuleres for overhoved at gide kigge frem!!! Og de sidste kilo- no worries; hos mig prellede de for alvor af EFTER jeg stoppede med at amme!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Ja de ser jo heldigvis forskellige ud – jeg satte bare lige tingene lidt på spidsen 😜. UH, jeg håber også at mine kilo skrider – enten nu eller efter amningen 😀. Og tusinde tak for, at du følger med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alexandra

      Jeg også og ventede på mine 5-6 kg ville rasle af sig selv. 3 måneder post-amningen er de her stadig. Jeg føler mig pænt fucking snydt, hvis jeg selv skal sige det. Fml. Brystvorterne er iø tilbage til “normalen” i mit tilfælde..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Jeg tager min baby med i brusebad sommetider (fra han var 2 mdr) – SP sagde at det kunne man snildt, kropskontakt og god forberedelse til evt svømmehal/hovedet under vand! Det funker smukt for os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Fuck hvor smart!! Det skal jeg huske at spørge min sp om 😀 tusinde tak for rådet! Kunne jo være så hyggeligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Rasmussen

    Kan ikke andet end at smile og grine, når jeg læser din blog😊
    Er VILD med din ærlighed og alt det der også kommer med et barn.
    Ville ønske flere var som dig og ikke brugte filter på alt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Årh hvor er du sød! Tusinde tak for dejlige ord – og for at du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frækkelade-skjorten