Du kan efterlade dit barn hos mig

De værste ting ved hverdagen 

Så’ det satme mandag og hverdag i morgen. Det er så meget oppe i tiden at fortælle og minde sig selv om, hvorfor man elsker hverdagen. Det er jo naturligvis en piss’-god idé – fordi gode tanker nu engang bare avler gode tanker. Og der er sgu da ingen af os, der gider have møg-hverdage og kun leve for weekenderne. 

Og misforstå mig nu ikke, for jeg er da helt fjollet med hverdagen – men der er sgu da også nogle ting, som jeg virkelig hader ved hverdagen. Og med forlov, så er det jo altså mestendels de opgaver, der er stødt til, siden jeg blev baby-ejer. 

Så her kommer en super destruktiv liste med de ting, som jeg hader ved hverdagen. 

Havregrødsskåle

Homie får havregrød morgen og aften. “Njå, men bliver hun ikke latterligt træt af sådan en omgang klæbrig stads to gange dagligt?” Njæ, tilsyneladende ikke. Men når hun er færdig med at guffe sin grød, så står der en skål tilbage med en ordentligt omgang havregrødrester og en ske, der er pløret komplet ind. Og hold nu kæft, hvor gider jeg ikke røre ved det lort. Men det skal man jo! Så skal jeg stå og smøre mig selv ind i en beige og blævret masse i et forsøg på at få resterne ned i skraldespanden. Og Gud forbyde, hvis man skulle udskyde piss’-opgaven bare en smule – for størknet havregrød er jo verdens mest modstandsdygtige materiale, og så kan man sgu glemme at bruge opvaskemaskinen og må i stedet have fat i dén dér væmmelige skurebørste i freaking metal. 

At spurte hjem fra arbejde 

Hver dag når jeg har fri, så smadrer jeg afsted mod Inges vuggestue. Jeg halser ned til S-toget, direkte ind i metroen og så går jeg så stærkt hen til hendes vuggestue, at jeg får ondt i skinnebenene. Og der er lige akkurat ikke en fucking eneste, der klapper mig på hovedet over, at hun blev hentet 3 minutter før, end hvis jeg havde taget det stille og roligt hele vejen hjem. Jeg har virkelig forsøgt at minde mig selv om, at jeg godt må tage hjemturen i ro og mag – men jeg er indtil videre mislykkedes komplet med det. Så det er ikke nogen specielt hyggelig hverdags-rutine. 

At få baby til vuggestue uden køretøj 

Jeg er amatør til uhørt mange ting, når det kommer til baby-hejs, så det er meget muligt, at der findes en eller anden smart metode, som jeg ikke har fanget. For hvordan fa’n får man sit barn i institution, hvis man selv skal direkte videre på arbejde? Jeg kan jo ikke slæbe en barnevogn med ind på redaktionen – jeg kan ikke lade barnevognen stå i vuggestuen – jeg kan ikke bære Homie i armene hele vejen, slet ikke hvis jeg skal handle på vej hjem. Og ja, jeg kunne sætte hende i en barnestol på cyklen – men jeg cykler ikke. Og det er æk’ en mulighed. Så lige nu slæber jeg hver morgen og eftermiddag Inge rundt i den bæresele, som mit store barn er ok-træt af at skulle sidde i – så det er altid en grineren og super højlydt tur. 

At spise aftensmad kl. 17

Homie spiser aftensmad hver aften kl. 17.00. Så det gør vi jo også. Klokken freaking 17.00 sidder vi og skovler lasagne, spaghetti bolo eller fiskedunser ned. Det føles altså stadig mere som en lidt for stor eftermiddagssnack end som et aften måltid. Jeg drømmer mig sgu lidt tilbage til den gang, hvor vi kunne springe aftensmaden over og æ’e os mætte i vingummibamser eller vente med maden til kl. 21.00 og indtage den inde i sengen. Så den anden dag, hvor jeg endnu engang var græsenke og havde haft en ok vanvittig dag, så bestilte jeg sgu en kæmpe-sandwich på Just Eat (Reklame) til efter Homie var puttet, og så inhalerede jeg den inde i sengen. Ikke i min egen side naturligvis. Det ville være irriterende med alle de krummer. Oh the joy! 

Køreture 

Hvorfor var der ingen, som fortalte mig, at det værste ved at have børn er at skulle transportere dem fra et sted til et andet? Shit, hvor er det nederen at køre i bil med en baby. En gang var bagsædepladsen sådan en hyggeplads, hvor man kunne tage en lur op af ruden og give lidt savle-show til de biler, der vovede at overhale. Nu er bagsædepladsen en form for ubarmhjertig, korporlig straf, hvor man skal sørge for at synge “37 elefanter kom marcherende” i et væk, samtidig med at man serverer snacks, fisker sutter op fra gulvet og sidder på hug på sædet for at være i en sådan position, at man kan læne sig nok ind over autostolen til at mase sine udsultede mælkebabser ned i hovedet på ens barn, hvis det bliver lige hidsigt nok. Jeg hader at sidde på bagsædet. 

12 kommentarer

  • Julie

    Nu ved jeg ikke om Inge har sit eget skab i vuggestuen, men det er lykkedes mine forældre at mase en paraplyklapvogn ind i de skabe, som min bror og jeg havde i institutionen da vi var små. Sammen med flyverdragter og andet sjov. Nu er jeg selv lige blevet mor, og ved at der nu endda er endnu smartere og mindre klapvognsmodeller

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Min første tanke var også, at du kunne hoppe på cyklen med Inge til og fra Vuggestuen. De små elsker at sidde bag på cyklen. Og dejligt nemt med indkøb i cykelkurven på hjemturen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg endte med at købe endnu en vogn, good baby pockit, den kan man nemt have med under armen på arbejde, lige før den kan være i dametasken 👍😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det blir bedre med køreturen (forhåbentlig) når hun kommer i en større front facing stol, sagde den bedrevidende andengangs mor. Med mindre det er afprøvet. Så stikker jeg piben ind. Mhs til transport, er der plads til en rejseklapvogn i vuggeren? Tænker på en som fx babyjogger City tour eller baby zen yoyo? Dem må vi godt have over ungernes garderobe i vuggeren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    haha – havregrødstallerkner er bare det værste! Men det handler om at fortrænge det, og så bare fyre dem i opvaskemaskinen alligevel og lade dem køre med i det uendelige – eller indtil en anden opdager, at de vist skal have en tur i hånden for at blive rene 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Et lille tip til havregrødsskålen (som jeg også hader for fulde hammer!): Når Inge har spist sin grød færdig, så stil skålen i vasken, dryp lidt sæbe i og fyld den med vand. Når du kommer hjem fra arbejde har resterne løst sig og flyder med ud, når du tømmer skålen. Hurra!💃🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt

    Seriøst, troede kun det var mig der var ved at blive sindssyg over to gange havregrød dagligt – det blir jo som beton hvis man ‘glemmer’ gryde og skål de næste timer! Og de andre punkter, det rammer også plet her – så rart at se andre kæmper med de samme ting 😉 tak 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Ringslynge hvis turen er kort 👍🏼 Eller et andet bæreredskab. Måske en paraplyklapvogn ogås kan gøre tricket 🤷🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Åh, den med barnevognen kender vi! Vi skal med 2 forskellige metroer til vuggestue og elevatoren er i stykker der og bliver først fikset i Fall 2019 efter at have været i stykker i godt et år. Så det er bæreselen, men er så slap at jeg næsten ikke kan bære min 7 mdr gamle søn længere, i den halve time det tager at komme hjem. Vores foreløbige fix er at finde et busrute, hvor man netop ikke har behov for elevator + at købe en letvægts klapvogn, som ikke er helt paraply klapvogn, men som er en foldable og let slags barnevogn. Vi bor i USA og der er der et kæmpe marked for den slags, da man skal ved transport til og fra vuggestue (med baby) . Måske det kunne være en løsning? Fx en babyen yoyo, en McLahren, Baby Jogger City Tour eller Bugaboo Bee5?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Ellers kan du cykle hende derom og lade cyklen stå der til i skal hjem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Hvorfor kan barnevognen ikke stå i vuggestuen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du kan efterlade dit barn hos mig