Der’ nyt på arbejdsfronten

Den mofo bedste fredag

HURRA! Så blev det fredag. Jeg er jo endnu engang blevet god, gammeldags lønmodtager, efter jeg er kommet tilbage fra barsel – dog på en lidt fe’ere måde end før. 

Og selvom man er gla’ for sit arbejde, så ser man sgu altid frem til fredag – jeg gør i hvert fald, for weekend betyder, at jeg ikke behøver have bukser på i 60 timer, hvis jeg ikke gider. Og nå ja, så er der også dén dér del med, at vi kan være sammen alle tre i vores lille familie – og det er sgu bare hyggeligt altså! 

Og fredag er desuden altid en pragtfuld arbejdsdag for mig – for alle er sgu i sådan et dejligt humør på arbejdet, og alt hvad der bliver sagt rimer lidt på tissemand og mellemkød på sådan en fredag. Og selvom mange af jer nok tror, at min humor er al for sofistikeret til den slags, så nej – det er den slet æk’. Nå, det var det heller ikke en eneste af jer, der troede. Fair nok. 

Men i dag var fredag i hvert fald ekstra god – for midt i redaktionens morgenmad afbrød Arne mig i en ordentligt bid franner-brød med tandsmør og ost – han ringede for at bede mig kigge i E-boksen, for der var sagsusme et brev fra pladsanvisningen! Homie har fået en vuggestueplads i vores første prioritet fra den 1 februar. GUUUUUD, hvor er det dog mofo lækkert! Det er en vanvittig stressfaktor, der er blevet fjernet fra vores liv, og nu kan vi i stedet bare stresse over, at hun rent faktisk skal starte i vuggestue og passes af andre end os. 

Jeg har snakket meget med pladsanvisningen de sidste par uger, for at finde en løsning – tonen har været aldeles god, omend til tider lidt frustreret. Og nu er det sagsusme lykkedes dem at finde en plads til os – og så endda lige den, som vi helst ville og egentligt lidt havde opgivet håbet om. Vi er glade og vældig enige om, at det skal fejres med rigelige mængder rødvin, så vi kan sidde og smile med store, lilla tænder til hinanden. Den være sig efter Homie er puttet naturligvis. Hun er ikke til rø’-vin. 

Du kan læse om mine frustrationer omkring pladsanvisningen og lidt andre ting hér. 

Jeg aner af gode grunde ikke, hvorfor der pludselig var en plads, når nu både pladsanvisningen og selve institionen mere eller mindre havde slukket dét lys hos os. Men mit råd til andre i samme situation, må helt sikkert være at ringe til pladsanvisningen og fortælle præcis hvad ens udfordringer er og i hvor høj grad, at man har behov for lidt hjælp til at finde en løsning. For det er sgu sø’e mennesker, der bare har et puslespil med 3000 flere brikker, end der er plads til. 

Og så krydser jeg virkelig mine små, fe’e fingre for, at alle jer andre, der også kæmper for en plads til jeres børn også lykkes med det ligeså tilfredsstillende som os. 

Glædelig fredag, og fucking tak for, at du orkede at læse med endnu engang. Nu skal jeg finde en dokumentar, som Arne og jeg kan blive kloge af, når Inge er puttet. Bar’ en vittighed. DER KOMMER JO X-FACTOR!

1 kommentar

  • Trine

    Hvor DEJLIGT I har fået plads til Inge! 💪🏻👏🏻
    Jeg har en lille fyr, der skal i institution sidst på året på Amager (han er 20 dage). Hvordan har I fundet ud af, hvor I gerne ville have plads? Bare besøgt en masse institutioner, eller…? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der’ nyt på arbejdsfronten