11 ting, jeg skal nå, inden jeg bliver nogens mor

Dengang hvor vi lavede en baby i Zika-land

unnamed-2

Jeg fik nævnt i et af de forrige indlæg, at Anders og jeg var kommet til at lave en baby i Puerto Rico – et land, der ligger i kategori-4 (den værste), når det kommer til udbrud af Zika-virus. Det har jeg fået en del henvendelser på, både dem, der spørger ind af ren interesse – og dem, der selv havde planer om at lave en baby på en kommende ferie i et Zika-område. Det er jo grundlæggende ikke nogen specielt underholdende historie, men jeg ville heller ikke ignorere, når flere spurgte ind til det – så nu får I lige vores historie kort fortalt.

Det var hele tiden vores skumle plan at lave en baby på turen, selvom vi ingenlunde havde regnet med, at det ville gå så stærkt. Så det var ikke en fejl, at vi pludselig stod med en positiv graviditetstest – og vi vidste egentligt godt, at der var Zika-udbrud i området. Helt ærligt, så havde vi bare ikke lige tænkt nærmere over, at det kunne være et problem. ‘

Personligt formåede at jeg hygge-læse en lille pjece om det lufthavnen, og stadig ikke fatte, at det nok var en ok-dårlig idé at lave en baby i de lande, som vi besøgte. (Jeg lover, at vi normalt er klogere end det her.)

Det var faktisk først, da jeg langt senere fortalte min kloge søster, der er farmaceut, at jeg havde en baby i mavsen – og at vi havde lavet den i Puerto Rico, at hun fik forklaret den her tåbe, hvorfor det var lidt problematisk.

Grundlæggende så er Zika-virus en virus, der smitter gennem myggestik. Der er vist ikke hundrede procent klarhed over det, men man mistænker, at det er det lille lorte-dyr, der giver babyer med for små hoveder og hjerner – du har sikkert set billeder af det i skræmme-kassen. Virussen er i udbrud i Stillehavsregionen, Sydamerika, Mellemamerika, Caribien og desuden både i Florida og Texas.

Nå, men på det tidspunkt var jeg i uge 7, og vi havde lige været til en selvbetalt, tidlig scanning, der viste et lille mini-hjerte, der slog bankeslag. Så jeg lå vågen hele den nat, og ringede desperat til min læge næste morgen, så snart de åbnede sluserne. Jeg forklarede om baby i maven, og om hvor vi havde lavet den, og så spurgte han roligt, om jeg havde haft feber på turen – jeg svarede nej, og så sagde han, at så var der ingen grund til at tjekke op på det. Det svar fik mig naturligvis til pludselig at komme i tanke om, at jeg alligevel havde haft mega meget feber på turen – for jeg skulle eddermame tjekkes! Så jeg pisse-løj og fik en tid på Hvidovre Hospital, hvor jeg talte med en læge, blev scannet på mavsen, og fik taget en blodprøve.

En uge senere skulle der så komme svar på E-boks – og for første gang nogensinde, så tjekkede jeg rent faktisk E-Boks jævnligt. Prøverne viste, at jeg ikke havde været udsat for Zika-virus, og vigtigst af alt; så har baby heller ikke været udsat for det skidt.

Så der er altså ingen Zika-bekymringer hos os længere.

Flere af jer har fortalt, at I selv har talt med lægen, fordi den ene eller I begge skal ud og rejse til et Zika-land, og egentligt havde tænkt jer at lave en baby undervejs eller umiddelbart efter. Lægerne anbefaler, at man venter minimum et halvt år efter en rejse til et land med Zika-virus, før man laver en baby. Jeg ville naturligvis allerhelst sige “PYT MED DET, det sker der ingenting ved, lav bare en baby” – men jeg er ikke læge, og jeg er desuden heller ikke klog nok til at blive det – eller til at give råd om lægefaglige spørgsmål. Så det kedelige svar må blive; at hvis lægen fraråder det, så ville jeg sgu lytte til det. Desuden så har man i forvejen en milliard bekymringer, når man bærer rundt på et lille menneske i maven – så der er nok ingen grund til med vilje at udsætte sig selv for endnu flere unødvendige bekymringer.

Hvis du vil læse mere, så kan du eksempelvis kaste dig over historien om, hvordan vi lavede en baby eller læse De 11 ting, som jeg skal nå, inden jeg bliver nogens mor. 

Husk at efterlade en helvedes masse kritik eller forslag til, hvad I gerne vil have mig til at skrive om – og følg mig lige til højre, så du ikke går glip af noget.

   

4 kommentarer

  • Ditte

    Var selv i Florida, hvor der var zika virus i sommer, da vi fandt ud af vi var gravide.
    Ville ønske jeg havde læst det her indlæg lige efter jeg kom hjem. Min læge spurgte nemlig om det samme og så skulle jeg ikke tjekkes. Jeg var ikke klog nok til at lyve

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      nej men man tænker jo heller ikke over, at man behøver lyve! Det er bare sådan en unødvendig nervøsitet at gå rundt med, når en simpel test kan gøre en helt tryg igen :O

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det sjoveste ved hele det her indlæg, er faktisk ikke indlægget men arnoncen i bunden.. “ Er du usikker på barnets far “ dna svar på 3-5 dage😂 Har du seriøst stået for den lille spøj? 🙏🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

11 ting, jeg skal nå, inden jeg bliver nogens mor