Få børn med én ... 

Dengang jeg var kæreste med en pige 

Jeg kom engang i en sidebemærkning til at nævne, at jeg var kæreste med en pige, lige før jeg fandt sammen med Arne. Siden da har der været uhyrligt mange spørgsmål omkring det i mine spørgerunder og jeg har modtaget mange private beskeder om emnet. Jeg har altid afholdt mig fra at skrive noget som helst om det. Det har der været flere årsager til, for det første, så er min tidligere kæreste et privat menneske. Og det ikke bare respekterer jeg – jeg synes også, at det er sejt. Det er helt klart min opfattelse, at hun ingen interesse har i at blive slæbt frem i blogger-manegen, så det skal hun naturligvis ikke. Derudover så har jeg heller ikke selv haft nogen interesse i at skrive om det. Det er ikke hemmeligt – det er bare ikke nødvendigvis ski’-spændende. Og jeg har ikke haft synderligt meget lyst til at skrive et indlæg med en så fængende overskrift, og så ikke kunne levere noget spændende materiale i selve indlægget. For det piss’-hader jeg selv, når jeg bliver udsat for i artikler eller blogindlæg. 

Nå, men for nyligt holdt jeg et oplæg for nogle latterligt seje bloggere, der gerne ville høre noget om, hvordan jeg var kommet dertil i mit bloggerlife, hvor jeg nu engang er. Der var der én, der spurgte om jeg nogensinde skrev indlæg kun for mine læseres skyld, selvom jeg ikke selv havde særligt meget lyst til at skrive dem. Langt de fleste af mine indlæg er enten en søgen efter hjælp hos jer eller en måde at få afløb for frustrationer eller sætte tingene i perspektiv for mig selv – og det gør jeg jo så gennem fingrene og på tastaturet. Begge den slags indlæg er en gevinst for mig personligt. Men det er godt nok ikke meget, som jeg skriver decideret for læsernes skyld, og det er i grunden lidt strengt. For I giver mig så meget, og er så ganske uforståeligt trofaste – og så bør jeg sgu også kunne skrive noget i ny og næ, som jeg rent indholdsmæssigt ikke får det store ud af selv. 

Jeg har fået en del beskeder fra unge piger, der er i tvivl om, hvorvidt deres liv ville være fe’ere, hvis de var kæreste med en pige – i stedet for at søbe rundt i den samme suppe af dumme drenge. Og piger der er i tvivl om de skal åbne op for muligheden for, at de måske også kunne kigge efter damer, når der skal plukkes æbler og sættes lasagne i mikroovnen på disko. Det kan jeg jo naturligvis ikke svare på. For det aner jeg, som så meget andet ikke en ski’ om. Og drenge er jo altså lidt dumme – men det er piger desværre også. 

Nå, men jeg var kæreste med en mand inden jeg blev kæreste med en pige. Ja i virkelig var jeg jo kærester med flere mænd inden – altså ikke samtidig jo, men rimelig meget i rap. Det’ min ting. Psykologer kunne sikkert sige mange kloge og sande ting om den tendens, men lad os da håbe, at de lader være. I hvert fald så lå det aldrig i kortene, at jeg skulle være kæreste med en pige. Men så mødte jeg en bestemt pige, og så var jeg sådan set rimelig ligeglad med dé dér kort og hvad jeg troede, at jeg var. 

Vi blev hurtigt kærester. Vi flyttede sammen først i en lille bitte lejlighed og derefter i en fælles lidt større lejlighed – begge i København. Vi havde fælles venner, som vi hang ud med – lesbiske, heteroseksuelle, bøsser og alt der i mellem. Men udover at der blev kigget mere efter os på gaden, end jeg tidligere var vant til, så var det ganske enkelt et helt almindeligt parforhold med alle dets op- og nedture. Mest opture. Jeg var ikke anderledes i dét forhold end i de forhold, som jeg har haft med mænd. Jeg var stædig, jaloux, egoistisk, kærlig og komplet i mine følelsers vold – præcis som sædvanligt. 

Udover mit forhold med Arne, så har det været mit absolut mest velfungerende forhold og den eneste grund til, at vi stoppede med at være sammen til sidst var, at vi efter cirka 3 år bare ikke skulle være sammen mere. Intet stort drama og et ganske clean cut, der naturligvis gjorde ondt, men som trods alt var nødvendigt og en fin beslutning. 

Hvis jeg skulle nævne et enkelt punkt, hvor det forhold adskilte sig fra mine forhold til mænd, så var det, at hun qua at hun var kvinde, ikke sådan lige købte alt mit snedige kvinde-list. Hun kaldte mit bullshit, og gjorde det svært at være så nøjeregnende og små-manipulerende som jeg især i gamle dage yndede at være. Så nej, det var ikke lettere, at være kæreste med en pige – men det var heller ikke synderligt sværere. 

Det ragede mig aldrig en radiator, at folk gloede efter os eller hviskede i bussen. “Ej, men det gør folk da heller ikke længere!” – jo, det gør de. Og hvis de får 3 bajere og et jæger-shot, så begynder de også at spørge ind til, om ikke man savner en pik eller hvordan man kan kalde det rigtig sex, når der ikke er gang i tissemand-tissekone-penetration. Jeg er et ganske bramfrit menneske, og jeg elsker at tale om sex og alt hvad der dertil hører. Men jeg syntes altid, at det var rigtig ubehageligt, at det kom som tredje spørgsmål fra et vidt fremmed menneske på en bar over et spil Meyer. For så ved man også, at det nok i virkeligheden var det første spørgsmål, de havde lyst til at stille – de skulle bare lige tale sig varme til at turde stille det. Det ubehagelige i det lå for mig i, at det var spørgsmål, der kun blev stillet, fordi jeg var kæreste med en pige – jeg er hverken før eller siden blev spurgt ind til seksuelle præferencer af fremmede mennesker. Det virkede til, at fordi mit forhold ikke var et almindeligt heteroseksuelt forhold, så var det helt OK at efterlade alle former for situationsfornemmelse på øverste hylde og så stille nærgående og grænseoverskridende spørgsmål fra absolut nederste hylde. Mit forhold var offentligt eje og hvis jeg vovede at sige fra over for spørge-Jørgen, så kunne jeg være sikker på dyb forargelse over, at jeg ikke ville åbne min verden og forsøge at forklare det for interesserede – “jamen så er du jo selv udenom, når folk ikke forstår, hvad der er det fede ved det. Og lesbiske er sgu også altid skidesure” 

Jeg har i hvert fald brugt for mange aftener på at skændes med fremmede mennesker, der ikke kunne forstå, at jeg ikke gad kortlægge min seksualitet for dem – eller som blev sure, når jeg besvarede deres grænseoverskridende spørgsmål med ligeså grænseoverskridende spørgsmål. “Om jeg savner pik? Det ved jeg virkelig ikke. Kan du egentligt lide at blive slikket i røven?” 

Det på trods, så holdt jeg det aldrig hemmeligt for fremmede, at min kæreste var en pige eller talte udenom for at undgå at dreje samtalen i den gode gamle homo-retning. Men det var da til tider fristende at mumle lidt, når jeg skulle sige “min kæreste … hun” eller bruge en forkortelse af hendes navn, så det ligeså godt kunne være et drengenavn. 

Og det er bestemt ikke fordi man ikke må vise interesse i et homoskesuelt forhold eller stille spørgsmål til det – men jeg synes kun det er i orden, at man sørger for at stille de rigtige spørgsmål. I stedet for at sige “savner du pik” så kan man spørge “njå, men er der nogle ting, du synes er anderledes i et homoseksuelt forhold eller er det bare det samme” – for på den måde kan du lade personen selv dreje det i den retning, som de føler er passende eller rar. Der var naturligvis også enormt mange mennesker, der altid forstod at stille gode spørgsmål og vise oprigtig interesse og tage hensyn til privatlivets fred – og det gjorde og gør mig til stadighed meget glad at gå ind i gode samtaler omkring hvordan vi adskiller os fra hinanden på den ene eller anden måde. 

Jeg aner ikke, om dét hér indlæg besvarer nogen som helst af de spørgsmål, som I har stillet mig, men ellers må I endelig spørge nede i kommentarfeltet.

Og inden den første grineren type finder på at spørge, om jeg savnede pik. Så nej. Det gjorde jeg aldrig. 

Fik du læst mit seneste indlæg, der er en tjekliste, der kan afgøre, om du bør få barn med din partner?

5 kommentarer

  • Mille

    Kæmpe <3 på det har indlæg fra en, der har datet og kærestet med fem kvinder og een mand, som også får samme lamme række af spørgsmål og kan svare cirka det samme til det hele. Og: nej, man savner ikke pik. Man savner jo heller ikke lyst hår, hvis den tidligere model havde dét fremfor det – og jo, en pik er langt henad vejen same shit. Ligesom resten af kroppen og sindet og personen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    🙌🏼🙌🏼🙌🏼🙌🏼🙌🏼🙌🏼 Kunne ikke have skrevet det bedre selv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Respekt for at du ikke var bange for at gå efter kærligheden i stedet for kønnet. Som jeg også synes man kan fornemme på de kommentarer du får omkring emnet, så føles det nogengange som om det er mere kontroversielt at være til begge køn end at være til samme køn udelukkende. Jeg tror de fleste er et eller andet sted på en skala fra 100 % hetero til 100 % homo – men at mange vælger at bekende sig til enten det ene eller det andet fordi det i begge miljøer kan være svært at rumme mennesker der er til begge dele – som om man ikke helt ved hvor man har dem henne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christian

    Nu har jeg datet en del piger, der har været til begge køn og jeg er sgu nok ret kedelig på det punkt, jeg er ligeglad med fortiden om hvad de har haft af forhold med det ene og det andet køn, vigtigst for mig, har altid været at de var sammen med mig i nuet, så længe de var tro så var jeg godt tilfreds og det betyder ikke at biseksulle er mere utro end heteroseksuelle piger, så er det sagt 🙂 men som dreng/mand vil jeg da gerne sige begge køn mand som kvinde kan være lige dumme hehe men godt indslag og håber da det hjælper på nogen af de nysgerrige læser du og har på bloggen og tak for den frie måde du skriver på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Fint indlæg med respekt for alt det, I var.
    Har I stadig kontakt til hinanden? De færreste er jo decideret venner med deres ekskæreste – men forholder det sig anderledes for jer? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få børn med én ...