Jeg har tænkt på noget ...

Derfor har jeg et almindeligt arbejde

Yo gutter og gutinder – eller nok mest bare gutinder, hvis jeg skal forsøge at være lidt små-ærlig i betrækket. Selvom det ikke ligner mig. Det er nemlig som om, at mændene faldt fra, da min Instagram-profil begyndte at handle mere om mælkebar og veer og mindre om bikinier og numsetræning. Åh numsetræning, det var tider dengang, hvor jeg stadig troede på, at jeg kunne få en stærk og struttende rumpet. Nu har jeg i stedet komplet affundet mig med, at der skal noget seriølle posering til, for at få min slappe ammebagdel til at se andet end fla’ og blø’ ud. Pyt med det, den er stadig pragtfuld at sidde på. Som min helt egen mobile sofahynde.

Nå, det skulle slet ikke lige handle om slaskede numser og min overvægt af kvindelige læsere. Nej jeg havde tænkt, at det skulle handle om, at jeg jo har et arbejde. Altså et rigtigt menneskearbejde, der slet ikke involverer at tage billeder af al sin mad og posere frygteligt pinligt i al offentlighed. Til daglig er jeg nemlig journalist og arbejder som webredaktør og journalist på et magasin. Det har altid været det, som jeg gerne ville og jeg har gjort mig umage for at nå dertil. 5 år på universitetet, hvor jeg læste medievidenskab i Odense – og havde tilvalg i antropologi ved Københavns Universitet. Jeg var i praktik på Bo Bedre og Bolig Magasinet og knoklede løs med både grineren og knap så grineren opgaver for at vise mit værd. Det bar frugt og jeg blev derefter tilbudt et vikariat som journalist inde for samme koncern men på nogle andre magasiner, I FORM og Aktiv Træning – vikariatet blev forlænget og undervejs blev jeg tilbudt en fast stilling igen i samme koncern hos Mmm! Og Bil Magasinet – det var pisseskægt, men da jeg kort tid efter blev tilbudt jobbet som webredaktør på I FORM og Aktiv Træning nappede jeg det uden at tøve. Og her er jeg endnu. I mellemtiden lykkedes det mig at få kastet et speciale sammen på tre uger, samtidigt med at jeg arbejdede fuldtid. Det var ikke de mest grineren uger i mit liv.

Da jeg gik på barsel i december 2017 startede jeg dén hér blog og siden er det også blevet en indtægtskilde – men det betyder altså ikke, at jeg har sagt mit rigtige menneskearbejde op. For jeg har både arbejdet alt for hårdt til bare at droppe det og så er jeg virkelig glad for det. Jeg gider helst ikke arbejde hjemmefra, selvom jeg har muligheden, for så kan jeg ikke sparre og tale med min kollegaer, og det elsker jeg sgu. Desuden er kantinen væsentligt bedre end mit køleskab. Som i Gud hvor er den meget bedre!

Los bloggos og den dertilhørende Instagram er ikke mit arbejde – det er min hobby. Og jeg har det virkelig grineren med det! Jeg har et arbejde, der giver mig en ganske fin løn, der får hjulene herhjemme til at dreje rundt, og det betyder også, at jeg på ingen måde er nødt til at lave reklamer og samarbejder. Jeg kan nøjes med at indgå de samarbejder, som jeg synes er mest grineren og så takke pænt nej tak til de resterende tilbud. Og nu skal det heller ikke lyde som om, at jeg bare nødvendigvis kunne svømme i oceaner af samarbejder, hvis jeg ville – for så er det heller ikke værre. Eller jo, hvis jeg gerne ville betales i ansigtsmasker og kosttilskud – men det gider jeg ikke. Mit indhold er langt mere værd end det, og desuden ville det blive en kæmpe underskudsforretning, når der skal betales skat af de gaver. Så den går sgu, æk’.

Men i hvert fald så behøver jeg ikke indgå samarbejder eller lave reklamer for at betale huslånet – men hvorfor fa’n gør jeg det så? Jamen det gør jeg, fordi jeg synes, at det er lolleren. Jeg er uddannet i at lave reklamer, jeg laver massevis af content marketing på mit arbejde og det er grundlæggende en af mine store interesser. Det kommer naturligvis helt an på, hvilke samarbejder der er tale om, men hvis det er de rigtige samarbejder så har jeg det mega skægt med det. Og så gælder det jo så bare om for mig kun at tage de samarbejder, der er skægge at lave for mig. Jeg har da lavet nogle, hvor det ikke viste sig at være ligeså meget sjov og ballade, som jeg havde håbet og troet – men så blev jeg det klogere og kan undersøge tilbuddene endnu nærmere, inden jeg siger ja. Og hvis jeg undervejs i et samarbejde bliver opmærksom på noget, som jeg synes er problematisk, så moon walker jeg direkte ud af det. Jeg har en enkelt gang aflyst et samarbejde dagen inden, fordi jeg bleve opmærksom på nogle småting, som jeg ikke kunne forlige mig med, og det kan jeg naturligvis ikke leve med. Derudover har jeg også en vis forpligtelse overfor mit rigtige arbejde, hvis jeg gerne vil tages seriøst i den virkelige verden. Så jeg tager altså kun de samarbejder, som jeg virkelig godt kan lide.

Og jeg ved godt, at det ikke er alle, der har det samme kærlighedsforhold til reklamer, som jeg har. Og det er helt i orden! Man må meget gerne hade, at der er reklamer på min Instagram og blog – men det er desværre mig, der beslutter det, og så længe jeg synes, at det er skægt, så bliver jeg altså ved med det. Men jeg kommer aldrig til at blive sur over, hvis man ikke gider læse med længere, fordi der er reklamer. Det er en smagssag og desuden bare et tegn på, at jeg så ikke har gjort det helt godt nok – det er ikke jeres fejl så, det er min. Til gengæld vil jeg altid gerne høre det, hvis du sidder og tænker, at der er et specifikt samarbejde, som du ikke synes om – synes var ringe eksekveret eller hvor du ikke bryder dig om brandet. Kritikken vil gøre det meget lettere for mig at vælge samarbejderne med omhu og derved lave brugbart indhold. Og hvis du er en rigtig kærlig og gavmild type, så må du jo endelig også sige til, hvis du kommer på et samarbejde, som du synes ville give mening for mig at lave. Og så bliver jeg jo naturligvis altid virkelig glad, når I gider læse med, like og kommentere på sponsorerede indlæg – og det synes jeg, at I er skidesøde til! 

Jeg føler altså som sagt ikke, at der er tale om reelt arbejde, når jeg laver reklamer – så freaking meget hygger jeg mig med det. Men når det er sagt, så synes jeg naturligvis også, at det er dejligt at tjene penge på det! Jeg ville godt kunne være på deltid på mit rigtige arbejde, selvom jeg ikke tjente penge på bloggen – men det ville have nogle økonomiske konsekvenser for os. Og det er vi fri for nu. Og det er jeg virkelig glad for – sådan helt ind i knoglerne. Det er ikke penge, der går ind i vores budget – det er ekstra opsparing, muligheden for at lave sjove ting som familie, og en opsparing for Inge – der jo får 50% på de kampagner som jeg laver, hvor hun er en del af dem. På den måde føler jeg ikke, at hun er en rekvisit i mit online-liv, det er i stedet noget, som vi laver sammen. Og hvis hun så ikke gider det, når hun bliver større – så lader vi være, uden at jeg laver den mindste rynke på min krogede næse. For det er altså bare min hobby dét hér – min datter er resten af mit liv.

Tak for, at I lader mig have det grineren med at lave både almindeligt og sponsoreret indhold hver eneste dag. Det gør mig glad. Meget glad.

Hop i øvrigt lige ind og læs gårsdagen indlæg med en håndfuld ting, som jeg har tænkt over.

1 kommentar

  • Maria

    Hej Julie
    Det er nok totalt én over-tænker den hér, men hvis/når Arne og du på et tidspunkt får barn nr. 2 (3….4…😊), og du måske ikke blogger eller instagrammer som nu, har I så tænkt over hvad I vil gøre ift. opsparing til dem? Jeg tænker dele sol og vind lige…:)
    Jeg er bare nysgerrig simpelthen om I har tænkt på det (det tror jeg nemlig 😉)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har tænkt på noget ...