Hjælp: Der er problemer i mælkebaren

Derfor skal homie døbes

Så for Søren. Der er gang i den herhjemme, for Homie skal døbes på lørdag. Homie Homiesen skal hun hedde. SNYDT. Det skal hun jo slet ikke. Til gengæld skal hun hedde Inge Johannesen Krog. Men det viser sig, at man skal sørge for andet end bare at regne ud, hvad ens baby skal hedde op til sådan en dåb. Først og fremmest så skal man afgøre, hvor vidt ens barn skal døbes eller navngives, eller om man bare vil betale dagbøder resten af ens dage, fordi man ikke fik besluttet sig. Vi besluttede at Homie skal døbes. Vi afgjorde det på den måde, at Arne var lidt ligeglad – og det var jeg æk’.
Der er en hel del, der går meget op i, at man ikke skal vælge den slags for sit barn, og i stedet lade dem selv beslutte det, når de bliver ældre. Det synes jeg er en rigtig god tanke og piss’-fint – men det kommer Homie altså ikke til at have indflydelse på i denne omgang. Hun kommer desuden heller ikke til selv til at beslutte, hvilken vuggestue som hun skal gå i, eller om hun skal slippe for at have hue på. Den tager vi sgu lige for hende, og så kan hun få lov til at koncentrere sig om at slå en fis og drømme om næste tur i mælkebaren.
I min familie er man altid blevet døbt – og det er de iøvrigt også i Arnes familie, og jeg synes, at det er skide-hyggeligt. Så kan man mene, at hygge er en ok-dårlig begrundelse for at lade sit barn døbe uden dets accept – men jeg synes vitterligt bare ikke, at det er en særlig voldsom indgriben i deres liv at lade en venlig dame sige nogle ord til dem, og pisse dem lidt af med en omgang vand i kasketten. I hvert fald ikke nogen dårlig indgriben. Grundlæggende så tager jeg det nok bare ikke så voldsomt højtideligt – og alligevel er vi velkomne i kirken – det’ sgu da meget fedt.
Da jeg voksede op deltog jeg desuden i en hel masse lejre, der var stablet på benene af KFUM & KFUK. Og selvom det lyder som om, at vi hyggede os med råbåndsknob dagen lang, så var der i højere grad tale om nogle kristne lejre, hvor vi diskuterede tro, medmenneskelighed og dets lige. Jeg har gået vanvittigt meget i kirke, jeg har sunget samtlige prisende gospel-sange og jeg har holdt en hulens masse aften-andagter. Det brugte jeg vel omkring 10 år på. Og selvom det endelige resultat nok blev, at jeg ikke tror på en Gud, så tror jeg sgu på, at det aldrig kan betale sig at opføre sig som en klaphat i længden, og hvis den store og den lille er oppe mod hinanden, så står jeg altid bag ved den lille. Der er ikke nogen tvivl om, at jeg ville være et langt mere irriterende og mindre rummende menneske end det er tilfældet nu, hvis jeg ikke havde været på de lejre, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville være specielt fed at være omkring. Så jeg håber, at Inge kommer til at være ligeså glad for, at hun blev døbt, som jeg har været.
Så ja, hun skal døbes – til gengæld så lover jeg, at jeg nok skal være behjælpelig med at finde hendes NemID frem, hvis hun en dag vil melde sig ud af folkekirken.
Nå, det skal jeg nok få masser skældud over.
Det jeg er mest nervøs for omkring dagen er, om præsten er påpasselig nok med sin døbefont, for jeg har set Homie i nærheden af vand, og hun springer i med hovedet først, hvis man ikke er lidt varsom.
Har du læst mit seneste indlæg? Hjælp: Der er problemer i mælkebaren!

4 kommentarer

  • Patricia

    Jeg elsker din måde at skrive på og må gang på gang forklare min mand hvad det er jeg sidder og fniser af – tak for det!
    Jeg er en af dem der lod sine børn navngive – og måtte stå på mål for ligeså meget undren som det lyder til du har måtte. Vi valgte ikke at navngive frem for at døbe fordi vi havde en ide om synder skulle være deres eget valg. Vi tror bare ikke på Gud og gad ikke rigtigt alt det postyr som vi følte turen i kirken ville medføre. Vil de konfirmeres en gang skal jeg nok hjælpe dem med alt det praktiske så dét kan lade sig gøre, men ellers skal de også gerne få en nonfirmationsfest i stedet.

    Jeg ved ikke om du har mødt deciderede kommentarer omkring valget at døbe jere barn? Min opfattelse var nemlig at vi, der vælger dåben fra, er de mærkelige. Især hvis vi vælger at holde en navngivningsfest 🙈
    Desuden synes jeg egentligt også at jeg kender mange gode folk, og tænker jeg selv er fuld af samvittighed, empati osv – selvom jeg ikke er opdraget med Gud inde i billedet. Jeg ved ikke om det er mig der føler mig ramt, men jeg læser lidt den sidste del af indlægget som et lille hak mod os der ikke er vokset op med religion. Det tænker jeg ikke var meningen, om end lidt uheldigt ..

    Hvert fald. Jeg elsker når vi bliver inviteret til venner og familiers babyfester – om det involverer kirken eller ej, og kunne aldrig finde på at blande mig i dets valg. 🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Det lyder som om, at alle åbenbart skal stå på mål for deres beslutning. Det er skægt, at folk går så meget op i det.

      Nå, nej for helvede, sådan var det dæleme ikke ment! Jeg tror bare, at jeg kunne være endt ud med at være endnu mere irriterende end det blev tilfældet, hvis jeg ikke havde brugt meget tid på de lejre. Det var godt for mig – andre lærer det jo bare andre steder, måske var arbejdet for mig bare lidt større jævnfør graden af, hvor irriterende og nederen jeg var :p.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Utroligt at man næsten skal undskylde sig selv for at have valgt at lade sit barn døbe! Jeg ville have gjort det samme – jeg synes det er en rigtig fin ceremoni. Tillykke med dåben! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Skide godt indlæg! Høj femmer her fra 🖐🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjælp: Der er problemer i mælkebaren