Udsalgs-favoritter til små penge

Det gjorde mindre ondt at føde!

Vi har været ramt rimelig hardcore af specielt halslidelser i kollektivet den seneste tid. Først fik Inge halsbetændelse af virus, så fik de på den anden side af gaden en ordentligt omgang halsbetændelse med streptokokker og så fik jeg halsbetændelse med virus. Nu skal der nok være nogle Netdoktor.dk-typer, der kan fortælle mig, at halsbetændelse med virus ikke er ægte halsbetændelse eller lignede, så for lige at tage den i opløbet – muligvis, men det kildede ikke på den gode måde i hvert fald.

Min halsbetændelse blev heldigvis hurtigt bedre og jeg var kun hjemme den dag, hvor jeg var ved lægen. Natten til lørdag begyndte det så at gøre rigtig dumt ondt igen og ikke på en måde, som jeg kunne ignorere som var det Arne, der lavede far-jokes. Jeg lå vågen i en del timer, fordi jeg ikke kunne få mig selv til at synke. Men jeg vidste jo, at det var en virus og at der ikke var en fis at gøre ved det, så jeg halsede bare igennem skidtet og brugte den efterfølgende dag med min svigerfamilie. Om aftenen skulle jeg ud og danse med Stephanie Fisker fra kollektivet og jeg havde glædet mig i omtrent en uge, så jeg havde ikke tænkt mig at lade den tur gå i vasken på grund af lidt avs i halsen. Jeg købte nogle Strepsils og Panodiler, som jeg ellers aldrig rører ved og så skulle den fint kunne gå. Og efter to glas bobler og nogle drinks havde jeg ganske rigtigt glemt alt om halsen.

Efter et hurtigt besøg på et stærkt overvurderet disko-dasko ville jeg gerne hjem – dels fordi jeg ikke kunne risikere at vende øjne meget længere, hvis de nu skulle sætte sig fast og dels fordi jeg syntes, det kradsede mere og mere. Og mens det i gamle dage var trist at smække hovedet på puden efter en bytur, fordi man kunne være sikker på, at hele lokalet snurrede rundt – så var det denne gang trist, fordi jeg fik latterligt ondt rundt regnet øjeblikkeligt. Så brugte jeg natten på at være skiftevis vågen på grund af en helt tør og hævet hals og halvsove mens Inge sparkede mig på selv samme hals.

Næste morgen klokken hundelort var jeg klar til at lade nogen skære min hals fra kroppen og bare lade mit hoved sidde fast direkte på skuldrene. Jeg havde sindssygt ondt, var helt svimmel og kvalm og havde svært ved at få mine ben til at bære min krop. Jeg måtte ringe fra soveværelset efter Arne, der sad inde i stuen og bede ham komme ind til mig. Og så hulkede jeg ellers. Eller. Jeg græd og brølede samtidig. Jeg har en latterligt høj smertetærskel og jeg var ikke i nærheden af at græde under fødslen af Inge – men den freaking halsbetændelse og tanken om, at det bare var en virus, der skulle ventes væk kunne jeg slet ikke overskue fik mig helt ned med æ’ nak’. Jeg ville vitterligt hellere gennem endnu en fuld udvidelsesfase og processen med at mase en baby ud af underlivet – der er der da i det mindste også et mål med galskaben. Halsbetændelse giver ikke nogen fucking mening på den front, man får ikke en ski’ ud af det udover efterfølgende at sætte pris på at have en hals, der ikke er ved at tilintetgøre sig selv.

Da jeg havde hulket længe nok – naturligvis på den mest skånsomme måde for min hals muligt, besluttede jeg alligevel at hoppe til lægen igen. Jeg prøvede at lokke Arne til at ringe for mig, men der var ikke nogen hjælp at hente på den front – “de vil jo alligevel bede om at tale med dig”. Men jeg fik en tid og haltede afsted mod akutklinikken. På vej ned mødte vi den anden halvdel af kollektivet, men jeg havde så ondt, at jeg decideret bare lod være med at hilse på dem, jeg var simpelthen bange for at kaste op ud over dem eller begynde at tude. Så jeg gik videre med min sodavandsis i den ene hånd og min brækpose i den anden.

Lægen kiggede lige hurtigt ned i min hals og sagde “ja, det ser rimelig infektiøst ud” – en pænere måde at sige “fy for satan” på. Og det tog da heller ikke de skrevne 5 minutter men i stedet 30 sekunder at få svar på, at det nu var streptokokker. Jeg kom på penicillin og allerede natten til i dag var det blevet meget bedre!

Dog ikke bedre for Arne, der vågnede op i nat med samme symptomer. Så var vi begge pissesyge og svedte begge to på en sådan måde, at vi måtte vende dyne og hovedpude flere gange i løbet af natten og finde ekstra lagener at ligge på. Mens det drivvåde scenarie udspillede sig lå Inge i smørhullet og nussede sig op af os begge to – på trods af den klare drukningsfare!

Så i dag blev både Inge og Arne tjekket – og ganske rigtigt og de havde også begge to streptokokker i halsen. Så nu er hele hytten på penicillin og hele kollektivet har haft den latterlige omgang. Så nu er der kun tilbage at diskutere, hvorvidt Arne eller jeg havde den værste omgang og hvem der altså var sejest. Vi har det bedre, men der er stadig en præmie til dem, der kan kigge ned i min hals uden at kaste lidt op i egen mund. 

Om det her indlæg er andet end en lang klagesang over vores elendige start på ferien? Nja, det skulle da lige være at slå fast, at Inge er væsentligt sejere end både sin mor og far.

Fik du læst mine tanker om at være syg, når man har en baby? Nej men så er det satme nu, du!

4 kommentarer

  • kim jajobsen

    Nu er jeg ny ‘medlem’ her i bloggen. …ja ja og mand, og jo nærmest ‘tvunget’ til det af den ‘skrækkelige’ kvinde, du ved godt hende fru fisker.
    Den blog om halsbetændelsen for du sgu til, at lyde…….undskyld på forhånd 😏 som noget ‘sjovt’ let, humoristisk og så alligevel alvor……kommer sgu nok…..eller er kommet til, at elske din blog…..så nu mangler du bare, at give fru fisker baghjul 😅
    Hilsen Kim

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    1. Av!
    2. Ret dumt ikke at tage de mest effektive smertestillende, vi har, som oven i købet er dem med færrest bivirkninger – i modsætning til Ipren, som er noget skidt
    3. Køb nye tandbørster – man kan blive ved med at smitte sig selv og hinanden, man bliver ikke immun overfor sygdommen når man har haft den, og 10% får det igen på trods af penicillin – det kan cirkulere i familien i måneder 😳
    4. Arne har det automatisk værst fordi han er en mand. De lider så frygteligt ved det mindste 😪
    Mvh lægemor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Mette

    Jeg har flere gange haft virus, så grum og smertefuld at jeg var sikker på det var bakterie. Så tør ikke tænke på hvor naller det må gøre. MEN har sgu da ret meget lyst til den udfordring med T se dig i halsen. Show me 😂 Kh Sygeplejersken der elsker klamme ting

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    God bedring til jer alle sammen ❤️
    Halsbetændelse kan også bare gøre så latterligt ondt! Sidst tabte jeg mig ufrivilligt 4 kilo, da jeg simpelthen ikke kunne synke noget som helst. F*ck mand.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Udsalgs-favoritter til små penge