De hårdeste ting, ved at blive nogens mor

Det mest irriterende ved Arne

Hov, det var godt nok noget af en rubrik, hva’? Kan jeg mon virkelig vælge mellem alle de fucking irriterende vaner, som Arne har – og så udpege den absolut mest irriterende?

JA! Det kan jeg edderbrandsparkeme. For selvom det er rocker-irriterende, når han man-splainer, forventer ros for den mindste indsats eller stiller 300 spørgsmål om dagen, som han reelt set selv kunne have undersøgt, så er der kun én af hans vaner, der irriterer mig minimum et par gange om dagen. Og det er alle de freaking sokker, der ligger alle steder!

Arne har tilsyneladende en uskreven regel om, at sokker må placeres alle andre steder end i vasketøjskurven og sokkeskuffen – og det er æk’ en regel, som jeg har godkendt! Og jeg ellers både opfatter og opfører mig som chefen herhjemme.

Arnes sure sokker bliver altså på daglig basis strøet med let hånd over hele lejligheden, som skulle man tro, at han var ved at udbrede et Hans & Grethe-spor – og hverken spisebordet eller toiletsædet kan vide sig sikre på ikke at blive degraderet til sokkeholdere.

“Njå, men du kan vel lige bukke dig ned og samle dem op?” Ja ja, det kan jeg let. Mængden af sokker i lejligheden gør dog, at det tager en rum tid – selvom jeg gør en indsats for at fjerne lortet hver dag. Og når jeg nu har nævnt 300 gange, at han gerne må forsøge at huske dé dér sokker, så skulle jeg også bare mene, at min del af arbejdet burde være gjort. Problemet er bare, at det ikke generer Arne med sokker over alt i hytten – så han ser det simpelthen ikke. Men hvor slemt kan det være? Jamen vurder selv – det her er vores lejlighed hver dag. 

De seneste par dage har Arne ikke været hjemme og så skulle man tro, at jeg fik mig en pause fra de mofo sokker. Men nej nej, Arne river dem nemlig til hverdag af i et sådant tempo og med en sådan opfindsomhed, at jeg her to dage efter hans exit fra lejligheden til stadighed finder minimum én sok hver gang jeg flytter en pude eller rydder op i Inges legetøj.

Og ja, jeg er klar over, at hans dårlige vane kunne være, at han i søvne tissede i sengen eller altid nøs højt og flot uden at dække for sin mund – men det her er altså også virkelig irriterende! Ikke første gang, ikke anden gang, ikke 9 gang – men her fire år og 600 sokker senere er det piss’-irriterende.

Så plejer jeg afslutningsvis i mine indlæg at forsøge at glatte lidt ud og komme med en lille disclaimer a la “heldigvis er han så virkelig dygtig til at …” men det kommer der sgu ikke i dag. I stedet kommer der dén hér opfordring skråstreg trussel til Arne: Hej Arne, hvis du godt kan lide at gå med sokker, så vil jeg anbefale dig at smide dem i vasketøjskurven, når du tager dem af. Hvis du til stadighed skulle have problemer med at genkende vasketøjskurven, så er jeg bange for, at den lidelse smitter – og at jeg fremadrettet tror, at skraldespanden er vasketøjskurven. I vasketøjskurven med dem – eller bye bye sok-suckers.

Elsker du alt ved din mand? Ej, klap kaje – hvad gør han, der er irriterende og tilsyneladende umuligt at ændre?

Fik du læst indlægget om at være i et forhold hver for sig?

11 kommentarer

  • Sascha

    Min mand ska altid si: “det gør du da os!” Hvis jeg har brokket mig over en ting han har gjort (eller primært IKKE har gjort) og jeg har kommet til at gøre det selv én enkelt gang, bliver det ALTID gjort op som om at vi begge gør det konstant! Det samme hvis han har tømt opvaskeren 1 gang og jeg har gjort det 20 gange, så tæller hans “tømning” åbenbart som 21! HVORFOR!?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Min kæreste formår på ingen måde at tømme håndvasken, når han har skyllet resterne af morgenens havregrynseventyr af tallerkenen. 😓 Jeg bli’r sindsyg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Min mand smider om morgenen underbukserne på badeværelses gulvet når han går i bad, der ligger de så til jeg flytter dem. Om aftenen smider han sokker og t shirt på gulvet i soveværelset og igen samme procedure, har endda prøvet at stille vasketøj kurven der hvor han smider det, som i midt på gulvet, og så laver han da bare gulv bunke en meter længere hebbe6, WTF.. 🤦‍♀️
    Derudover er det umuligt for ham at tømme opvaskemaskinen, er den ren, nå men så stabler vi bare op på bordet 🤦‍♀️.
    Og har han smurt en mad, kunne han ikke drømme om at tage en klud og fjerne brødkrummerne, han ser dem simpelthen ikke 😳. Får grå hår i røven 😅😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg er på 2. ægteskab og jeg var lige ved at få et føl på tværs, da jeg opdagede, at mand nr 2. har SAMME dårlige sokke-vane som nr 1. Hvem sagde, at nissen altid flytter altid med?? Vedkommende har ret!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Må man kun vælge en ting?😂
    Hmm, så må den absolut mest irriterende ting ved P være at han ALTID formår at vende sine f*cking sokker på vrangen, og alt andet tøj faktisk! Det kan gøre mig fuldstændig sindssyg, specielt fordi at jeg står med tøjvasken. Hvad endnu værre er, er at hans datter gør nøjagtig det samme 😂 Så nu er vi nået dertil at hvis tøjet/sokkerne ikke vender rigtigt, så bliver det bare vasket og lagt sammen som det er 🤷🏼‍♀️ Bruger jo oceaner af tid på at vende tøj!
    Og så har vi også den med at sure sokker og underhakkere flyder.. Det bliver bare ikke vasket så. Han har da et par gange i panik måtte i fakta inden lukketid og købe nyt, fordi der ikke var flere rene sokker 🤷🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Julieelsebeth!
    Jeg kender det. Så rigeligt! Jeg begyndte at klippe et hul i tåen hver gang de lå og flød på gulvet.. DET virkede!
    (….-siden er vi godt nok blevet skilt men altså🤷🏻‍♀️ …-jeg tror ikke kun det var på grund af de rådne lorte sokker)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ss

    Jeg HADER at han smasker.. og det er sku lidt et problem når vi spiser sammen to gange om dagen.. jeg har fundet ud af at hvis jeg bare har radioen tændt når vi spiser sammen, så kan jeg abstrahere fra det… men jeg frygter lidt den dag han invitere mig på restaurant date..🤦🏽‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    De sokker der😬 Den kan jeg også være med på. Min mand der normalt kan blive helt småstresset hvis det roder det mindste, smider også sine sokker alle steder. Og bare fordi de ryger af i nærheden af vasketøjskurven så kommer de selvfølgelig hele vejen.
    Han har også samme fine vane med at hans morgenmadstallerken og kaffekop aldrig når hele vejen ned i opvaskemaskinen. De fleste gange efterlader han det på bordet hvor han spiste, og hvis han er rigtig god når det hele vejen til vasken. Skulle jeg have travlt med junior en morgen og ikke selv får ryddet det hele op i kaosset.. så bliver det selvfølgelig påtalt :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Han ligger de fucking sokker sammen inden han kommer dem i vasketøjskurven, så man skal stå og folde dem ud 😵 der ligger også altid mindst en gammel ble og flyder hvis han har skiftet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg hader den måde, han trækker vejret på. Utroligt larmende og smaskende. Gid han ville holde op 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Min mand forklarer mig altid fuldstændig åbenlyse ting… som om jeg er en total sinke… Og han ynder også at gøre det, når vi er sammen med andre mennesker, så de også tror jeg er helt tabt bag en vogn! Asshole 🤣

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De hårdeste ting, ved at blive nogens mor