Den letteste guide til at undgå kemi

Det viser sig, at det er rigtige mennesker, der læser min blog

 

Nå, men øhm – jeg vidste sgu ikke lige, om jeg skulle skrive dét hér indlæg. Jeg var måske lidt småbekymret for, at I ville tænke, at jeg troede, at jeg selv var Britney Spears – og lad os bare være ærlige: min skægge hovedform kan ikke engang bære et pandehår – så en decideret karseklip er altså udelukket. Nå, men så blev jeg også lidt enig med mig selv om, at når jeg kan fortælle historien om tissekone-massagen eller 6 ting, som jeg har fundet i mine trusser, og I stadig gider læse lidt med – så kan jeg vist også godt tåle at vise lidt af mit galopperende storhedsvanvid. 

Men altså jeg har i hvert fald været én dag på Smukfest – eller i hvert fald 12 timer. Det er første gang siden fødslen, at jeg har været ude og lave noget blandt en masse mennesker. Eller jeg har været til noget blogger-ballade en enkelt gang – men det var en noget afbrudt aften. Det er altså første gang, at jeg har været ude blandt rigtige mennesker i over seks måneder. Men jeg har jo skrevet lidt herinde i den mellemliggende tid, og skamfuldt over-ophedet min Instagram samtidig med. Det har gjort, at jeg har fået, hvad jeg selv vil karakterisere som skørt-mange følgere lige pludseligt – og det er altså mestendels sket mens Homie har været en del af dén hér verden, fordi det jo nok i virkeligheden er hende, som I følger. Det her bliver en meget kringlet vej til egentligt bare at skrive, at både Julieelsebeth.dk og min håbløse Instagram på virkelig mærkværdig vis er tredoblet på seks måneder, hvor jeg grundlæggende ikke har været ude for en dør. 

Moderen og faderen er uden for en dør. Chok.

Så da jeg i går er til Smukfest sker der noget mærkeligt. Det viser sig nemlig, at det ikke bare er sådan nogle små internet-robotter, der sørger for kliks til bloggen – det er ægte mofo mennesker, og nogle af dem var på Smukfest i går. Og de sagde hej til mig, og vinkede og sagde pæne ting om min blog og mig. Altså mig. Hende dér Julie-elsebeth med den krogede næseryg, det grimmeste grin i kommunen og de skæve fodbold/ballet-ben. Og jeg er ikke Britney Spears – jeg kan slet ikke bære sådan nogle lår-høje støvler. Men der er rent faktisk nogle, der kan lide de ting jeg skriver! Altså ægte mennesker. Og når man nu pisse-elsker at skrive, så er det altså en ret varm og hjertelig følelse, når nogen kan lide det. Jeg ved ikke, om det er dumt at blive glad over det – men jeg er altså også lidt ligeglad; for jeg blev fucking glad over det! 

Det var også kun en enkelt jeg hørte hviske til sine veninder, at jeg altså var en del pænere på Instagram. Til det kan jeg kun stemme samtykkende i – jeg er virkelig meget pænere på Instagram end i virkeligheden! Jeg forsøger at italesætte det faktum med jævne mellemrum, men det er som om, at nogen tror, at jeg skriver det for skæg – så én gang for alle: den er sgu god nok! Jeg nægter simpelthen at vælge et af de dårligere billeder, hvis der ligger et godt ét i kamerarullen. Jeg føler at jeg bliver nødt til at gøre ekstra opmærksom på det fra nu af, for nu har vi jo fundet ud af, at jeg rent faktisk sagtens kan undværes lidt tid derhjemme – og så skal jeg jo ud i den virkelige verden sammen med jer alle sammen. Og det dur sgu æk’, at I får chok på chok, fordi min pande skinner kraftigere end end en overlak og at folket danser limbo under min næsetip. 

Hverken min veninde eller jeg ser sådan her ud i virkeligheden. Vi var på røven over billedet i femten fulde minutter.

Men summa summarum; jeg synes i hvert fald, at det er så pragtfuldt, at der findes så piss’-fede mennesker, der ikke bare lige ser nogen som de genkender fra et eller andet internet-fidus – men at de tager sig tid til at fortælle, at de følger med og nyder det. Og jeg blev simpelthen så glad for en masse tilbagemeldinger, konstruktiv kritik og gode idéer – så nu har jeg edderbrandsparkeme lovet mig selv, at næste gang jeg ser nogle, som jeg synes skal have lidt ros, så går jeg dæleme hen og fortæller dem, at de er seje! For det kan godt være, at jeg er en anelse dummere end mine læsere – men jeg kan da i det mindste prøve at abe lidt efter på deres gode takter. 

Der var også en enkelt, der blev forfjamsket ved synet af Arne, altså min gamle nordjyde-Arne. Men det skal I sgu ikke fortælle ham – han kan ikke kontrollere den form for ros fra pæne, unge piger.

Nå, det jeg egentligt ville frem til er; MOFO TAK FOR, AT I LÆSER OG FØLGER MED HOS LILLE MIG. I gør mig lykkelig på daglig basis. Seriølle. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den letteste guide til at undgå kemi