Status på baby nummer 2

Disse ting skændes vi om #3


Arne og jeg skændes mege’ og det har vi altid gjort. Bevares, vi har da også haft den slags skænderier, der lænede sig op af, at vi nok ikke skulle være sammen længere – men langt de fleste af vores skænderier handler heldigvis om væsentligt mindre ting. Men bare fordi det er småting, så kan det satme alligevel sætte gang i os begge.

Jeg har allerede lavet to udgaver af dette blogindlæg før, du kan finde 1’eren her og 2’eren her. Men på trods af at der allerede findes to fulde blogindlæg med ting, som vi skændes om – så er der stadig masser guf at tage fat på! Så her kommer en liste med de ting, som vi skændes om for tiden.

At jeg ikke må sige “altid”

Jeg er ikke noget diplomatisk menneske, og jeg taler heller ikke diplomatisk. Når det stort set altid er mig, der vasker tøj, så siger jeg “jeg vasker altid vores tøj”. Og så bliver Arne rasende – for midt i september tog han faktisk to maskiner tøj, så det er ikke rigtigt … Han synes det er pisseirriterende, at jeg får det til at fremstå som om, at jeg altid gør alting – og jeg synes, at det er piss’-irriterende, at han virkelig mener, at så lille en indsats fortjener at blive talt med. Ærligt talt, så vil jeg så hellere bare selv tage de to ekstra maskiner og så rent faktisk have lov til at kalde, at det er mig, der vasker al vores tøj.

At Arne blander sig i min mad

Meget apropos forrige punkt, så er det altid mig, der laver mad herhjemme … eller, jeg vil skyde på, at Arne har lavet aftensmad maksimalt 7 gange i de 4,5 år, hvor vi har været sammen. Det er et gennemsnit på 1,56 omgange madlavning om året – bevare, det er ikke 0 gange, men det er heller ikke imponerende. På trods af, at det er mig, der står for madlavningen, så under Arne stadig at gå forbi en omgang pasta, der koger og sige “har du husket at putte salt heri?” eller kigge ind i ovnen og sige “har du glemt dem her?”. Øøøøhm, jeg står for al madlavning herhjemme, så jeg behøver ikke hjælp fra den selvudnævnte køkken-manager for at have styr på maden. Sæt dig ned og bland dig udenom min mad.

Jeg sagde bland dig udenom min mad!

Der kommer lidt mange aproposer i det her indlæg, men min hjerne fungerer nu engang bare sådan, at når jeg skriver om noget, der gør mig rasende, så kommer jeg sgu lige i tanke om endnu flere ting, der gør mig rasende. For hold nu kæft, Arne blander sig i min mad. Ikke kun når jeg laver den – også når jeg spiser den. Så sent som i dag kiggede han på min leverpostejsmad og sagde “HA, jeg har aldrig set nogen have SÅ meget smør under sin leverpostej!”. Hvad er planen med det? At få mig til at have det skidt med den mad, som jeg skal lige til at spise? Mest af alt giver det mig lyst til at kyle lortet i skraldespanden og så se nordjyden stå rædselsslagen og tælle de småmønter, som maden har kostet os. Når jeg har besluttet at spise noget, så har jeg ikke behov for, at ham der selv kører smør ned som den tredje Price-bror skal lege Christian Bitz overfor mig. Bland dig udenom min freaking mad!

At jeg er stædig

Det her er i aller højeste graf et tilbagevendende skænderi. For Arne synes, at jeg er vanvittigt stædig. Og det har han ubetinget ret i. Fuck, jeg er stædig. Men altsååå … det er Arne sgu også. Når vi skændes, så ender det som regel med, at en af os siger “ja okay, fint nok, det skulle jeg nok ikke have sagt/gjort/påstået”. Men noglegange når det er Arnes tur til at trække i land, så vælger han en tredje mulighed; nemlig at sige “Ja, men vi kommer jo aldrig videre, med mindre jeg siger, at det er min skyld!!!”. For som med så meget andet, så husker vi mennesker kun, når det er os selv, der skal afgive noget – alle de gange vi får ting givet glemmer vi lynhurtigt. Og Arne er hundrede procent af den opfattelse, at alle vores skænderier ender med, at han skal undskylde. Jeg har ikke nogen opgørelse over, hvem der giver sig hvornår, og jeg er da garanteret den mest stædige – men jeg har altså fremragende modstand fra Arne.

Njå, men jeg må hellere stoppe her. Ellers bliver der alt for meget, som vi skal skændes om igen senere, når Arne læser det her indlæg jo.

Du kan også læse om, hvordan man kan se på vores forhold, at vi har været sammen læææænge.

5 kommentarer

  • Anne

    Tak for din blog – du har gjort mit år lidt sjovere 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Den er sgu sjov🤣🤣🤣 godt nytår til jer 🍾🍾

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh Gud stædighed er også et varmt emne herhjemme! Jeg ved godt jeg er stædig og kan sgu godt se det sjove i at min adventssok er fyldt med hø, gulerødder og æbler (=æselmad) men min kæreste har med korslagte arme påstået, ‘at han IKKE er stædig’. Hvis der er en forskel taler vi promiller!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg græd af grin gennem hele opslaget. Tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Hahaha er flad af grin over leverpostej- episoden!😂😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på baby nummer 2