Noget om folk, der skriver grimme ting på internettet 

Disse ting, skændes vi om

Der er i ny og næ nogen der spørger om, hvordan mit og Arnes forhold har forandret sig siden vi blev baby-ejere. Og ved Guder, hvor har det ændret sig. Jeg skrev lidt om det her . 

Derudover får jeg også kommentarer eller beskeder om at vi ser skideglade ud for hinanden – og det er vi jo altså også. Men vi kan også være freaking trætte af hinanden – for sådan er det sgu at være kærester. Ligesom i de fleste andre forhold, så er det lidt de samme ting, som vi diskuterer igen og igen – og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke sikker på, at det nødvendigvis ændrer sig. Men her kommer i hvert fald en udførlig liste over de ting, som vi skændes oftest om. 

Du sagde/jeg sagde 

OMG, hvor diskuterer vi ofte hvad den ene sagde, og hvad den anden hørte. Det er latterligt dumt, og det er decideret aldrig lykkedes at blive enige om, hvad der blev sagt. “ER VI ENIGE OM, AT JEG GIK HERIND OG SÅ SAGDE JEG …?” – “NEJ DET VAR SGU DA MIG, DER GIK FØRST OG SÅ SAGDE JEG …” Arne og jeg er begge uhyrligt stædige, og ingen af os kommer nogesinde til at give os. 

At jeg er skrap 

Jeg er skrap. Og jeg er også for skrap. Men tro det eller ej, så er jeg faktisk blevet bedre med årene – så jeg er i højere grad en investering i fremtiden end en formue netop nu. Jeg arbejder altså konstant på at bide lidt mindre af Arne og være lidt langsommere til at mase pegefingeren ind på aftrækkeren – men der er sgu stadig lidt vej igen. Min skraphed kommer mig til gengæld til gode på et utal af andre områder; jeg får altid byttet mine ting selv i de mest håbløse service-frie butikker, jeg får en læge på Amager selvom ingen er ledige og jeg er ikke den første, som folk vælger at tisse op og ned af læggene. Det leder mig i øvrigt videre til næste punkt. 

At Arne er for flink – når jeg er skrap 

Arne er fucking flink. Han holder med dem der er bagud og hans retfærdighedssans er tårnhøj. Han er ingenlunde sådan en man lige kører over, og han står bestemt fast på sit – men på ét område er han ALT for flink; og det er når jeg bruger min skrapheds-superpower. Hvis vi eksempelvis er taget i Kvickly for at bytte den støvsuger, der pludselig begyndte at støvsuge ud på gulvet i stedet for ind i maskinen, og vi hele vejen derhen har snakket om, at de freaking bare skal tage den maskine retur med det samme og give os en ny, så vi kan få fjernet den svinesti, der er hjemme på stuegulvet inden der kommer gæster. Når de så vil have os selv til at sende lortet ind og jeg så skruer bissen lidt på, så skifter han edderbrandsparkeme side, og begynder i et flinkheds-vanvid at sige “nååå ja, måske vi bare selv kan sende den ind” og “ej I gør jo også bare jeres arbejde, så fint at I ikke kan hjælpe os”. Og når ens partner pludselig står og er på den andens side – så er der sgu ikke meget forhandlingsgrundlag tilbage. Dét hér er en tilbagevendende situation, og jeg husker første gang, hvor jeg oplevede det i et indendørs marked i Vietnam, hvor jeg var ved at prutte om prisen på et par solbriller – der var noget så falske og ikke umiddelbart de ønskede 300 kroner (!!!) værd. Men under forhandlingen får Arne ondt af sælgeren og vil have mig til at betale de uhørte mængder penge for nogle halvgrimme briller. Og der var altså ikke tale om en meget fattig, og i Vietnam bliver man sgu nødt til at forhandle lidt, hvis man ikke vil betale det tredobbelte af alle andre – men pludselig forvandledes Nordjyde-Arne til Flinke-Arne og så var han ligeglad med pengene. Vi har dog nu fundet en løsning på détte skænderi-emne – Arne bliver simpelthen sendt væk, når jeg skal være lidt skrap. 

Et billede fra da dé dér to unge, smukke og veludhvilede mennesker var i Vietnam

At jeg bruger penge på tøj 

Ironisk nok så selvom Arne ville have mig til at bruge alle sparepengene på solbriller i Vietnam, så er en af de ting, som vi ofte diskuterer, om jeg burde købe mindre tøj. Og ja, det burde jeg sikkert – men jeg ser det ikke ske inden for den nære fremtid. Jeg har en sund økonomi, der let kan bære, at jeg bruger lidt penge på min hobby; tøj og sko. Men fordi Arne noget nær aldrig køber den slags, så synes han at mit forbrug er helt absurd. Det må han egentligt også godt synes – jeg gider bare ikke høre en skid til det, for jeg ville aldrig tale hans køb ned og sige at han ikke burde købe LEGO til flere tusinde kroner eller have abonnement på fodboldkampe. 

Den huslige arbejdsfordeling

Jeg kan godt lide at holde styr på hjemmet, gøre rent, lave mad, vaske tøj og des lige. Ja undskyld, men jeg synes det er fedt at kunne udføre et relativt simpelt stykke arbejde, der så gør folk glade. For jeg elsker ros. Af samme grund, så bliver jeg sgu også lidt mopset, hvis det ikke bliver værdsat – eller der antydes, at jeg skal gøre et eller andet, for min tallerken er allerede rimelig fuld af huslige gøremål og noooogen i denne familie har sgu lidt bedre plads på deres. Inden Homie blev født lavede jeg alt husligt – ALT. Nu laver Arne også lidt – især lige nu, hvor han er på barsel. Og det synes han jo naturligvis, at han skal have ros for – og det skal han da nok også – men så skal jeg satme også, for jeg laver stadig minimum det dobbelte, og det gider jeg simpelthen ikke, hvis Arne alligevel render og tror, at han laver langt det meste. Er vi ikke nederen, at vi har behov for al den ros? Jo, men det bliver sgu nok ikke anderledes.

I går blev der ingen skænderier omkring hvem der lavede aftensmad – for det gjorde Just Eat heldigvis. Tatatataaaaaaar!

Sokker 

Sokker er i min verden noget, der kan være placeret fire steder. 1) sokkeskuffen, 2) på fødderne, 3) i vasketøjskurven og 4) på tørrestativet. I Arnes verden kan sokker være placeret 200 steder – heriblandt under sofaen, i sofaen, i sengen, på badeværelset, på køkkenbordet (!!!) og på tørrestativet ovenpå det ellers nyvaskede tøj. Jeg ved ikke, hvor mange sokker som jeg render og fjerner, og det pisser mig af dagligt. 

At jeg smider vatrondeller i toilettet 

Er vatrondeller blevet djævelen på et eller andet tidspunkt, uden at jeg hørte om det? Jeg har altid været vant til at fjerne makeup med sådan en satan og så tyre den i kummen – men det er åbenbart dårligt for afløbet og Arne hader det. Jeg har derfor måttet love, at jeg ikke ville gøre det i den nye lejlighed – hvilket jeg i øvrigt ikke har kunnet overholde, men jeg forsøger sgu at huske det. 

Telefon-brug 

Arne og jeg bruger vores telefoner meget, og det er vi også nødt til qua vores arbejde. Men vi kunne begge blive meget bedre til at lægge den helt væk i et stykke tid og være tilstede i stedet. Af samme grund er der indført en absolut og ubrydeligt “ingen-telefoner-ved-bordet-regel”. For jeg vil sgu gerne have, at Inge forstår, at vi hygger os med hinanden, når vi spiser eller sidder og hygger med en kop kaff’. Arne brød i øvrigt den ubrydelig regel i dag, da han inviterede en livestreaming af en fodboldkamp med til bords til aftensmad – så det tænker jeg lige, at jeg vil gå ud og skændes lidt med ham om nu. 

Fik du læst gårsdagens indlæg, om folk der skriver grimme ting til andre på internettet? 

9 kommentarer

  • Olivia

    Hihihi 🤣 Efter lige at have haft et “jeg er skrap, han er for flink”- skænderi, så er det bare rart lige at få bekræftet at det er helt normalt 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Altså lige den med vatrondellerne det er for miljøet skyld også. Alt det vi smider i toilettet ender potentielt i havet, så kun papir og hvad der kommer ud, må skylles væk. Tamponer, vatminde osv skal i skraldespanden. Så fuck afløbet, men gør det for miljøet og så får du også en glad mand. Win-win 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg er lige faldet over din blog i sidste uge, og jeg vil lige sige, at du skriver nogle virkelig underholdende og relaterbare indlæg – dette inklusivt! 🙂 Så fortsæt endelig med den gode stil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Ej hvor er det rart at høre at man ikke er den eneste der bliver sur over sokker der ligger overalt. Jeg har også prøvet at må min mand til at lægge sine nøgler i nøgle-skålen, men de ender åbenbart altid på bordet LIGE ved siden af skålen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marjun

    Jeg er så heldig at have fundet mig en mand der går meget op i orden. Vi gør stort set altid rent sammen. Det samme med mad og opvask. Han husker skraldeposen 98 % af tiden. Vasketøjet er han også hurtigere til at tage, men jeg får dårlig samvittighed og hjælper ham. Udluftning er jeg bedre til (wuhuu). Vi skændes aldrig, måske fordi vi gør hverdagen nemmere for hinanden og med en positiv tilgang? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Schytt

    Sender bare link direkte videre til min kæreste. Tak for at have skrevet en “hygge-sviner”, som man bare kan kopiere 😴

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg kan absolut relatere. Men jeg kan heller ikke lade være med at fundere over, om Arne er med på, at du “hænger” ham ud sådan der, på Bloggen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      ALtså … nu lever vi jo vores liv sammen. Og taler sammen. Så ja, han er naturligvis med på den – ellers gjorde jeg det jo ikke. Synes det er et relativt vanvittigt spørgsmål faktisk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Årh, den med sokkerne ! Jeg har en kamp herhjemme. Med mand OG to børn. Tag lortet af og smid det i vasketøjskurven. FÆRDIG. BOM!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om folk, der skriver grimme ting på internettet