Pulled duck burger med peanutsauce og koriander

En sentimental omgang og lidt om Homies udvikling


Jeg havde et spædbarn rigtig længe – måske længere end de fleste andre. Altså, hun var jo teknisk set ikke spædbarn længere end alle andre, men jeg brugte sgu ordet længe. Så gik vi over til baby, og selvom jeg af flere omgang har italesat, at hun jo nok nærmere var en tumling, hvis man skulle gå korrekt til betegnelserne, så har jeg sgu stadig kaldt hende en baby virkelig ofte.

Men nu er vi sgu ved at nå dertil, hvor baby ikke er et særligt dækkende ord for Homie. For hold nu bøtte, hvor er hun stor lige pludselig. Hun er også en lille fidus på 11 kilogram, men hun kan så meget og lærer så meget nyt hele tiden! Hun er 21 måneder, og ja, det er nødvendigt at regne i måneder endnu, for “1 år” er sgu ikke rigtigt fyldestgørende – og “snart 2” er sgu heller ikke helt rigtigt. Så I må finde jer i månedsbetegnelsen lidt endnu. I kan få lov til at stoppe mig, når jeg en dag siger “hun er 96 måneder og begynder i 2. Klasse efter sommerferien”.

Nå, men i sidste uge var det slut med at sove i barnevogn i vuggestuen – nu sover hun på en lille madras ligesom de andre store børn. Og når hun får skiftet ble, så bliver hun sat på toilettet, for at begynde at øve det – inden hun får bleen på igen. Jeg kan godt høre, at det ikke rigtigt lyder som nogle specielt bemærkelsesværdige milepæle, men for mig er det to ting, der virkelig har gjort det klart for mig, hvor stor hun pludselig er blevet.

Om tirsdagen går vi til gymnastik, hvor hun suser rundt med små gymnastiksko på og klatrer op i toppen af ribberne, hvorfra hun kan betragte sit kongerige. Når hun har lavet noget sejt i vuggestuen eller fundet et fedt stykke legetøj, så kommer hun og tager os i hænderne og hiver os med, mens hun siger “SE FAR, SE MOR”. Og når hun kommer hjem fra vuggestue skynder hun sig ind og henter sin sparegris, så hun kan sidde og tælle sine penge i sofaen – den del har hun fra sin nordjyske farmand.

Hun sludrer løs hele tiden. Nogle ting forstår de fleste, nogle ting forstår kun Arne og jeg – og nogle ting er vist mest bare noget sludder. Hun kan i hvert fald ikke anklages for ikke at øve sig, for hun taler konstant. Men for Helle, hvor er det lækset, at hun selv fortæller, hvad hun vil have til morgenmad og hvilken bog hun vil have læst højt af. Det sænker antallet af ting, som jeg forventes at gætte i lavet af en dag – og det er jeg sagsusme glad ved.

Hun er som sin mor fuldstændig i sine følelsers vold. Hun er vanvittig glad, komplet rasende og fuld af fidus – og vi kan nemt nå gennem alle tre stadier i løbet af et minuts tid. Og for mig er hun det mest grineren lille menneske at være sammen med. Jeg husker edderbrandsparkeme tydeligt, at når jeg var alene hjemme med hende som lille, så talte jeg minutter til, at hun skulle have lur – og så minutter til, at hun skulle have en til – og så minutter til, at nogen kom hjem og kunne give mig fire minutter til at børste tænder og tisse. Det var så latterligt hårdt, da hun var spædbarn! Og det var latterligt hårdt, da hun var baby. Men nu er hun ingen af delene længere! Nu er hun en lille pige, der selv kan dække bordet og skære sine egne grøntsager ud – og det er pisse-vildt og pisse-skægt!

For hun er bare en rigtig lille pige nu! Heldigvis så elsker hun stadig alle de ting, der var så hyggelige ved at have en baby. Hun slapper bedst af på min mave og med hænderne dybt begravet i mine babser og sin kind helt tæt på min. Hun nægter at falde i søvn uden at få nusset sine små fusser og hvis hun vågner i løbet af natten, så skal hun have lov til at sidde på mig som en lille abe-unge, mens jeg aer hende i håret.

Åh 21 måneder, hvor er du en fantastisk alder! Og hvor giver det mig lyst til at lave en til, der også kan blive 21 måneder på et øjeblik.

Fik du læst det indlæg Arne skrev om at være blogger-manden? 

2 kommentarer

  • M

    Dejligt indlæg! Som et menneske, der skal have barn nr to (shiiiiit!!) om et halvt år – når min pt lillebitte babydreng bliver 20 måneder -, så gør det mig usigeligt glad og fortrøstningsfuld, at nogen synes, det er en fantastisk alder!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Det er i grunden skægt at tænke over. Din lille Inge er blevet så stor og det er vildt hyggeligt at følge med gennem Instagram. Det at hun er blevet så gammel viser også, at jeg og sikkert mange andre, troligt har fulgt med siden du var gravid og tiden bare er gået mega stærkt. Inge bliver eller er et rigtig insta-barn 😄
    Forsæt gerne de sjove tekster og fortællinger, det er skægt at følge med.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pulled duck burger med peanutsauce og koriander