Om et jordmoder-besøg og en kedelig besked

Et par hårde uger forude


Ja faktisk startede de hårde uger allerede j fredags, for der hoppede farmand nemlig på arbejde efter nogle pragtfulde fridage. Så nu skal han ellers arbejde et par uger i streg, og fordi TV2 ligger i O’ense, så kan han ikke komme hjem hver dag – for det ville sammenlagt med at han arbejder mange timer i døgnet simpelthen gøre, at han ikke kunne nå at sove særlig meget.

Så han kommer til at overnatte derovre de fleste nætter, og de dage, hvor han kommer hjem, der er han nok ikke hjemme før spisetid og så skal han i seng kl. 21.30 for at stå op ved 4tiden og drøne mod Fyn igen.

Summasumarum så kommer han altså ikke til at kunne tage del i hverken aflevering eller afhentning i vuggestuen, ulvetimen, madlavningen eller alle de der andre huslige gøremål – så den må jeg klare. Og jeg har i forvejen lidt et par ting at tage mig til i løbet af sådan en dag, så jeg tænker, at det godt kan blive lidt småhårdt, når vi nærmer os de to uger.

Men det er ikke mig, som det bliver hårdest for. Det er nok heller ikke Inge, for hun bliver bare lykkelig, når hun ser sin farmand træde ind af døren – men for Arne bliver det dæleme ikke skægt. Der var engang i starten af vores forælderskab, hvor vi ville have gjort hvad som helst for et par dage alene på et piss’-kedeligt hotelværelse i Odense, men nu er det jo bare ikke nær så hårdt arbejde at være hjemme – og derved er det bare blevet møg-neget sjovere!

Så farmanden kommer til at have det rigtig hårdt med at skulle undvære Inge så meget, og gå glip af meget af den julehygge, som vi fyrer op for herhjemme. Men heldigvis så kommer det meget arbejde også til at betyde, at når han om et par uger stempler ud, så holder han også fri helt til efter nytår – og det bliver så pragtfuldt!

Indtil da sørger vi for at facetime for fulde hammer, så farmand er med, når dagens låge i julekalenderen skal åbnes og kalenderlyset skal tændes – bevares, det blev teknisk set bare et bloklys, for der var udsolgt af kalenderlys, da den her mor endelig fik listet i supermarkedet, men Inge kan jo alligevel ikke tælle, så jeg tænker, at det er piss’-ligemeget.

Det gode ved Arnes korte besøg herhjemme er, at han skal møg-tidligt i seng, og så kommer jeg jo også til at gå i seng der, og det regner jeg stærkt med kommer til at gøre underværker for mig og mine heftige rande under øjnene! Kæft, jeg kommer til at se ung ud … hvis altså ikke, at jeg samtidig var alene med en snart 2årig.

Glædelig jul, homies. Jeg kan mærke i min gamle hofteskål, at det bliver en god én.

Læs om et jordemoderbesøg og den kedelige besked 

1 kommentar

  • Nanna

    Få ham til at rykke til TV 2 i KBH. Vi mangler en sjov fyr som Arne herude!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om et jordmoder-besøg og en kedelig besked