Intet job, hvad så nu?

Familieliv på den lette måde og procent-reglen

Reklame for LG Electronics

 Før i tiden gjorde jeg en dyd ud af at gøre ting besværlige for mig selv. Det var vigtigt for mig at være sådan en fidus, der eksempelvis altid lavede sin egen mornay-sauce og det gjorde mig ikke en fis, at alting tog længere tid og var væsentligt mere besværligt for mig. Og så kom der en baby i hytten og alt forandredes komplet.

Før var det i meget høj grad min egen anerkendelse jeg stræbte efter – og bevares, da nok også Arnes og mine nærmestes. Nu er der lige nøjagtig én anerkendelse, som jeg går op i – og det er Inges. Og Inge er piss-’ligeglad med, om jeg laver min egen mornay-sauce, hvis bare jeg gider læse dén dér bog med Peter Pedals fødselsdag og hjælpe hende med traktoren i puslespillet, der altid driller hende.

 Så jeg er som ved et trylleslag gået fra altid at forsøge at okse over gærdet på dets absolut højeste punkt, til at gå langs hegnet indtil jeg finder et sted, hvor jeg stort set ikke behøver løfte benet. Jeg tilvælger alternativer, der giver os mere tid som familie og sparer os for tid på især husligt arbejde og pligter. Husligt arbejde er sådan noget, der kan distrahere mig uendeligt og få mig til at sidde og trippe over at vores vendespil er en meget langsommelig omgang, fordi jeg ved, at der er et badeværelse fyldt med vasketøj, der venter på mig.

 Samtidig er det huslige arbejde også en ting, som kan få Arne og jeg til at diskutere enormt og på den mest selvsmagende måde at redegøre for, hvorfor det er henholdsvis den ene eller den anden, der trækker det KLART tungeste læs på hjemmefronten. Hvis I skulle være i tvivl, så er det i øvrigt mig, der trækker det læs. Hæhæ, gjorde det igen. Hvis Arne vil have en stemme, så må han sgu starte sin egen blog.

 Hvor om alting er, så er husligt arbejde hjemme hos os både en distraktion fra det der rent faktisk betyder noget, og så er det et element til uoverensstemmelser. Så derfor er jeg kæmpe fortaler for alle initiativer, der gør opgaverne nemmere og hurtigere.

Procent-reglen

Og her kommer procent-reglen også i spil. Jeg har sgu selv opfundet skidtet, så hvis den er noget simpel og let gennemskuelig, så er det altså bare fordi det er mit simple hoved, der har fundet på den. Den går i al sin enkelthed ud på, at hvis jeg skal bruge 25% mere tid på en opgave, så skal opgaven som minimum også blive udført 25% bedre – ellers er det en dårlig forretning for mig. Så hvis jeg bruger tid på at bage et specifikt brød, der tager meget længere tid en det vi plejer, så skal brødet blive tilsvarende bedre – ellers går vi altså tilbage til den gamle kending i stedet. Det samme gør sig i øvrigt gældende, når jeg skriver blogindlæg – hvis jeg bruger 2 timer på det i stedet for en time som normalt, så skal det altså være dobbelt så godt, ellers har det ikke kunne betale sig. Og jeg kan godt høre, at det lyder som en hård omgang optimering, men det er i virkeligheden det modsatte. Det er min måde at fortælle mig selv på, at jeg godt må tage den lette udvej – for jeg kan ikke gøre det 25% bedre ved at bruge 25% mere tid. Og jeg gør det godt nok, selvom jeg tager de lette løsninger. Des flere lette løsninger jeg vælger – des mere tid har vi sammen som familie – og den tid behøver aldrig opgøres i procenter.

Hvordan vælger vi så de lette og tidsbesparende løsninger til? Jamen vi køber eksempelvis måltidskasser og vi får leveret vores indkøb til hoveddøren.

Derudover har vi næsten lige fået vores nye tørretumbler og vaskemaskine fra LG op herhjemme. Vores tørretumbler er en LG tørretumbler (S0RV708N1W9) med Dual Inverter Heatpump, der i al enkelthed betyder, at den tørrer tøjet skånsomt men effektivt ved lav temperatur, der gør, at den udjævner krøller (og jeg hader at stryge helt enormt) og reducerer krympning af tøjet.

Se bad boy’en her 


I forhold til krympning, så har også tørringssensor, så den selv finder ud af, hvor vådt tøjet er, og derved hvor meget det skal tørres. På den måde udsætter jeg ikke tøjet for overdreven tørring, og så holder det meget bedre!

Den fjerner 99,9% af de levende husstøvmider i tøjet, der kan øge risikoen for at udvikle allergi. Vi har masser allergi i min familie, så jeg går ret meget op i den slags.

Du kan se vores nye Darling lige her 

Den har også en selvrensende kondensator. Det vil sige, at den selv klarer den rengøring – og at jeg sparer tid på det. Kondensatoren er den, der sørger for en korrekt luftstrøm og opretholder et højt tørringsniveau. Den har desuden dobbeltfilter, der gør at tørringsresultatet er enormt godt og at fnug fra tøj bliver filteret effektivt fra.

Teknologien bag LG Dual Inverter Heat Pump giver mig mulighed for at vælge at spare på enten energien eller tiden – jeg kan vælge energitilstand og spare 15% energi, eller jeg kan vælge tidsindstilling og få en tidsbesparelse på 18%. Og det bedste ved det er, at man ikke behøver bruge procent-reglen på det, for udfaldet bliver ligeså godt, som hvis jeg havde brugt den fulde tid. Arne er for det meste den, der vælger energibesparelsen – og jeg vælger tidsbesparelsen. Hvem havde gættet det? Hæhæ. Alle.

 Vores vaskemaskine er også fra LG, og er den perfekte makker til vores tørretumbler. De har boet hos os i et par uger nu, og vi er virkelig glade for dem. De er endnu et tidsbesparende tiltag i vores hverdag, så vi i stedet kan få lov til at koncentrere os om at være noget for hinanden.

Du kan se vores vaskemaskine her 

 Fik du læst, om hvad planen er nu, når jeg snart ikke har noget job længere? 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Intet job, hvad så nu?