De mest brugbare baby-råd, som jeg har fået

Fordelene ved at være flyttet til provinsen

33d63fed-9d78-4af7-bdca-c44509199031

 

Arne og jeg har boet sammen i København indtil nu – bevares på Amager det meste af tiden, men teknisk set stadig København. Den lejlighed, vi er ved at få bygget ligger ligeledes på Amager, men er først færdig til december. Vi er derfor flyttet til provinsen i Sorø, hvor jeg er vokset op. Vi har den ene del af mine forældres store hus på landet, og så kommer vi desuden til at tage sommerhuset i nærheden i brug, når det bliver lidt varmere – så mine forældre kan få ro fra babygråd i ny og næ.

Men selvom vi glæder os latterligt meget til, at vores lejlighed bliver færdig, og vi igen får vores helt eget, så har vores nyerhvervede land-idyl bestemt også nogle fordele. Så her kommer fordelene ved at være flyttet på lande’.

 

Hvis naboen holder fest, så kan vi ikke høre det. Jeg sætter meget pris på de nætter, hvor homie lige napper seks timer i streg. Det giver også min concealer en velfortjent fridag fra at forsøge at dække mine sorte rande under øjnene. Men der skal ikke meget til at forpurre hendes søvn, og hvis dem i lejligheden ved siden af holdt techno-rave eller gnavede i nogle lidt sprøde saltsstænger efter klokken 20, så ville det let kunne vække hende. Jeg ved at naboen herude på landet har et fuldt udstyret trommesæt og ynder at lege med både motorsav og træ-fliser, men de bor så langt væk, at vi aldrig har hørt en ski’ til det.

Jeg kan næsten tisse, når jeg vil. I og med at vi er rykket hjem til mit barndomshjem og mine forældre, så er der to ekstra sæt hænder, der er vilde med at holde homie. Det giver mig tid til eksempelvis at tisse, smøre creme på benene eller lignende dagligdags-spaoplevelser. Nogle gange har jeg endda mulighed for at skifte min t-shirt med det samme, når homie har gylpet på mig.

Jeg kender alle. At gå en tur i SuperBrugsen betyder som regel, at jeg møder 5-10 personer, som jeg kender – bevares en hel del af dem, har givet mig buksevand i folkeskolen, men nogle af dem kan jeg faktisk rigtig godt lide.

Jeg bruger ikke en skid penge. Mine forældre bor ikke bare i provinsen – de bor på landet udenfor provinsen. Der er derfor nul butikker, som jeg kan svinge hverken mit eget eller fælleskortet i, uden at jeg skal sætte mig ind i vores bil først. Arnes nordjyske aner godter sig naturligvis over min ufrivillige opsparing – men det er kun fordi han ikke ved, at jeg bare gemmer dem til næste gang, jeg igen er i nærheden af en indkøbsmulighed. Jeg kender jo desværre godt til begrebet webshops, men jeg forsøger endnu at holde det på et minimum, fordi min nums’ og de andre ammedepoter stadig bærer rimelig tydeligt præg af, at jeg har haft en baby i maven – så vil jeg hellere købe dobbelt så meget, når jeg er nogenlunde tilbage på mit udgangspunkt.

Den famøse friske luft. Det er sgu meget fedt at lægge Inge til at sove i barnevognen ved siden af en hest og en høstak, i stedet for ved siden af en affaldscontainer og to knallerter, som det var tilfældet på Østerbro.

Se min mor-krop 7 dage efter homies fødsel lige her. 

Opsparingen vokser. Hvis I har læst med før, så ved I nok, at opsparingen normalvis ikke er min førsteprioritet – det er mere Arne, der står for den del. Men lige nu betyder opsparingen kommende barsels-ferie og det mest veludstyrede køkken i kommunen – se, så er det sgu da mege’ fedt at spare op.

Køkkenhaven. Den her bondepige har haft en vanvittig veludstyret køkkenhave på sin Amager-terrasse. Men tomater er måske en smule bedre, hvis de ikke er placeret 5 meter over en af de mest trafikerede veje på Amager. Så i år bilder jeg mig selv ind, at jeg får tid til at være i haven – og producere ting, der kan æ’es med god samvittighed.

Det er kun for en periode. Jeg er provinspige helt ind til benet, og jeg taler stadig med en pragtfuld vestsjællandsk dialekt – på den måde, hvor kaff’ har én stavelse og te-e har to. Men jeg er mere til at bo i storbyen, hvor min ikke-diagnosticerede ADHD kan få frit spil blandt de mange muligheder som hovedstaden tilbyder. Men det er skønt at vende snuden tilbage til mit barndomshjem for en periode – så har vi også fornyede kræfter til at kæmpe om pladsen på cykelstierne, når vi vender tilbage i slutningen af året.

Har du læst mine andre indlæg? Du kan eksempelvis se de mest brugbare baby-råd, som jeg har fået af jer, se 7 ting, som jeg er latterlig-dårlig til, hvordan det er at have sex, når man er pissegravid og tyk, eller se 6 ting, som jeg har googlet mine seks første dage som mor. 

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, homie. 

2 kommentarer

  • Monikka Thomsen

    Fik du meget buksevand i din skoletid? Synes du har nævnt det i flere indlæg efterhånden? Din stakkel dog 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, hjemme hos moar og faaar, er der altid dejligt. Jeg er også provins jyde, og forguder at være i deres drivhus og lege at sådan et “vil jeg også ha’ når jeg bliver voksen”, når jeg kommer forbi 😀

    – A, 27 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De mest brugbare baby-råd, som jeg har fået