Om at have 24.000 følgere og 6 venner

Fuck, vi skal flytte i morgen – med en syg baby

Vi købte en projekt-lejlighed for halvandet år siden. I halvandet år har vi lagt planer og talt og talt og talt om, hvor vildt det ville blive at flytte ind i en helt ny lejlighed – i et helt nyt lejlighedskompleks. Den lejlighed som vi selv har valgt og selv har sat vores præg på ved at foretage ændringer og tilvalg i den oprindelige plan for lejligheden. Nu sker der så det, at der ikke længere er tale om det rene taleri – for vi flytter fucking ind i morgen.

Vi har glædet os så længe, samtidig med at vi har haft det helt fantastisk de steder, hvor vi har befundet os, mens vi har ventet. Vi har boet i vores gamle lejlighed på Amager, midt på Østerbrogade og så langt ude i provinsen, som man overhovedet kan forestille sig. Og vi har elsket alle stederne! Vores smag er let at gennemskue, ikke sandt? Ligesom med så mange andre ting, så tror jeg, at vi har været glade alle stederne, fordi vi faktisk ikke er så svære at gøre tilfredse. Vi indordner os begge to under de forhold vi er i, og vi reagerer fremragende på forandringer – for ikke decideret at sige at vi elsker forandringer.

Men denne flytning bliver unægteligt lidt anderledes – for det er ikke kun os selv, som vi skal tænke på i denne omgang. Vi har nemlig også en Homie, der på en eller anden måde skal have hovedet med i vores flytning, selvom vi ikke kan forklare hende, hvad det er der sker, og hvorfor vi nu skal være et andet sted – og desuden undvære bedstefar og mormor i hverdagen.

Med mor-titlen kom alle dé dér bekymringer, som jeg ellers troede, at jeg var højt hævet over – det viste sig så, at det var jeg æk’. Så jeg tænker over, om hun kommer til at ville sove, spise, tage lure, grine og have det godt i den nye lejlighed. For det bliver jo unægteligt noget anderledes end et kæmpe hus midt ude på landet og med uanede mængder plads og frisk luft.

Lidt af udsigten fra vores altan

Njå, men fordi det naturligvis ikke er nok bekymringer i sig selv, så er Inge sgu også lige blevet syg. Hæhæ. Gud, hvor grineren. Ikke noget alvorligt, men hendes lille næsetip er mere stoppet end mine bh’er i mine teenage-år, og hun hoster og hakker lidt. Sammenlagt gør det det svært for hende at sove, spise og falde til ro – og så er hun bare lidt pjevs. Det var ikke lige mit håb for flyttedagen, at vi skulle jonglere med en syg baby – men livet er jo som bekendt det der sker, når man har travlt med at lave … bla bla bla. Zzzzz.

Men i hvert fald kommer flytningen til at foregå ved, at Inge, min mor og jeg tager ind og får overdraget nøgler med nogle få ting under armene – og så følger min far og Arne efter med alt det pis, som det er lykkedes os at samle sammen i Sorø. Senere på dagen kommer flyttemændene med al vores habengut fra vores opbevaringsrum – og så forestiller jeg mig, at det er på omkring dette tidspunkt, at hele den tre-værelseslejlighed er fyldt op med flyttekasser og usamlede møbler. Men selvom det ser fyldt ud – så kommer der også lige to lastbiler med møbler, som vi (læs: jeg) har købt i vildskab.

Så tænker du måske “I må bare skynde jer at få pakket lidt ud i løbet af dagen, så der er plads til det hele.” Og Gud, hvor ville det være en fe’ idé, hvis det ikke var for det faktum, at der ingen skabe er i lejligheden, når vi flytter ind. Jo køkkenskabe, men der regner jeg ikke med at vores tøj eller toilet-sager skal ligge. Så tænker du måske “En lejlighed uden skabe, det lyder lidt mystisk.” Og det har du også ret i – man kunne sagtens tilkøbe skabe, men på trdos af, at vi kun skulle have indmaden (der vist nok skulle minde umanerligt meget om den fra IKEA), og ikke lågerne,  ville et klædeskab stadig lige koste 23.000 – og så kan I så forsøge at forestille jer, om  jeg gad prøve at overtale nordjyden til dét køb, bare fordi det ville være lettere for os ved indflytningen. Nja, men så derfor er vi lidt nødsaget til at vente til IKEA kommer med vores enorme klædeskab og toiletskab, som vi så skal have samlet, før vi for alvor kan begynde at gemme ting af vejen og rent faktisk pakke ud. Er du ikke misundelig på, at det ikke er din dag i morgen, som jeg beskriver her?

Men for at kunne pakke ud må man som bekendt have pakket først, og jævnfør at Arne tog på arbejde for to dage siden uden at have pakket så meget som sit eget tøj – og kommer hjem i nat, mens flytningen starter klokken 9 i morgen tidlig, så har jeg måttet klare nedpakningen med en syg baby på armen. Det har sgu bare været skægt altså … Kan vi blive enige om, at det er ok, at jeg voldtager fælleskortet i ny og næ?

Men al elendigheden på trods, så behøver I faktisk virkelig ikke have ondt af mig. Fra i morgen bor jeg med min lille familie i vores pragtfulde lejlighed lige ned til Amager Strandpark, og derudover så hopper Arne på barsel senere i dag – og så napper han sgu lige 14 freaking uger hjemme med Homie – og mig den første del af tiden. Den del med Arnes barsel tænker jeg at skrive lidt om snarest. Nu glæ’er jeg mig bare til, at vi er nogenlunde på plads og har fået samlet alle de freaking møbler!

 

Fik du læst om vores spion-tur den anden dag? 

Eller hvad med om forhåbentligt sidste afsnit i fadæsen om Homie og sutten?

 

1 kommentar

  • Louise

    Hvor spændende! Håber dagen gik godt 🙂 Min mand og jeg flytter faktisk til Sorø lige om lidt – har du nogle tips eller fif til en tilflytter? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at have 24.000 følgere og 6 venner