Nej, jeg passer ikke en skid på mig selv

Getting shit done since ‘89

Reklame for Nemlig.com

Den ting, som jeg er mest tilfreds med, at jeg er god til, det er at få ting gjort. Så kan man altid diskutere, om det også kunne klæde mig at være lidt mere grundig og tænke mig lidt bedre om undervejs i processen – men det ville blive en overordentligt kort diskussion, hvor svaret bare ville være “ja”. Så den tænker jeg ikke, at vi behøver tage.

For hvor om alting er, så får jeg gjort ting. Arne kalder mig eksempelvis den hvide hvirvelvind, fordi jeg kan rydde op og rengøre et hjem på 7 minutter – igen kan vi diskutere, hvorvidt jeg får alle krogene med, men det bliver i hvert fald gjort. De her blogindlæg, som jeg skriver med jævne mellemrum tager mig i omegen af en time at fyre af, men det er inklusive at få taget et billede og få smidt hele skidtet sammen til et reelt indlæg. Jeg skriver på livet løs – og så kaster jeg det ud på internettet, ingen tid til at redigere eller gennemlæse. Jeg pakker tasker på et øjeblik, er lynhurtig til at tage makeup på og jeg kan smide en middag sammen til 8 personer på 20 minutter. Jeg er god til bare at få ting gjort. Og så er de ude af både mit liv og mit sind.

Og så blev jeg mor. Og jeg ville allerhelst bare fortsætte i nøjagtigt samme spor, men så viste det sig, at når man har børn, så er en del af det sjove for dem, at de kan tage sig tid. At de kan nyde og opleve ting blive gjort og at de får lov til at være med, selvom de er virkelig langsomme. Som i: Kæft, hvor er børn langsomme.

Så nu tager rigtig mange ting længere tid og der er meget mindre tid at gøre godt med. For undervejs i alle arbejdsopgaver skal Inge trøstes, tages lidt op, danses med og grines med. Og det tager sgu tid. Og det tager ikke længere 20 minutter at lave mad, når Inge skal være med til at putte risene i gryden og helst tager ét ris-korn af gangen. Og på trods af, at jeg ingenlunde er et tålmodigt menneske, så er det okay, når det er hende. For jeg kan jo se, hvor meget hun hygger sig med det. Arne er ganske vist en smule misundelig på den særbehandling hun får, fordi han selv er vant til decideret at blive skubbet til siden, hvis han står lidt i vejen eller går lidt for langsomt – for JE har altid travlt.

Men som børnefamilie er der ikke uendeligt tid, så vi kan ikke være langsomme om alle arbejdsopgaver i løbet af en dag for Inges skyld – for så er der ingen, der når at få mad eller få børstet tænder. Derfor har vi skåret nogle tidskrævende opgaver væk i vores liv; og i dette tilfælde handler det om indkøb. For hvis du følger med på min Instagram, så har du vel nok lagt mærke til, at vi har brugt Nemlig.com den seneste tid. Én gang om ugen har vi fået leveret varer til hele ugen, og så betyder det, at jeg ikke behøver skulle ud for at handle ind med Inge på armen, når hun lige er blevet hentet i vuggestue, og vi begge to i virkeligheden hellere bare vil hjem og hygge.

Jeg bestiller altid maden i lidt små-god tid. Og det er som sådan ikke fordi jeg har for vane at være i god tid, men jeg sørger for at gøre det om aftenen en af dagene i weekenden, og så har jeg stadig lidt tid til at få tænkt min bestilling igennem – for så kan jeg nå ind og rette, hvis jeg eksempelvis har glemt at få trykket noget mælk eller lignende hjem. Det har sparet os for mange panik-ture ned i det lokale supermarked på ukristelige tidspunkter.

Normalvis når vi handler, så foregår det altså uden seddel og det er en form for racer-løb gennem butikken, og vi kommer sgu langt fra altid hjem med alle tingene. Og det slipper vi for med Nemlig.com, fordi jeg i stedet handler, når jeg har tid – og det er når Inge sover!

Derudover, så har jeg en tendens til at hive kilovis af slik med hjem fra supermarkeder – nogle ville flove sig over det, men ikke mig. Jeg er jo håbløst bevidst om, at butikken er decideret indrettet efter at få mig til at fylde kurven med slik. Al slik er placeret til allersidst, så jeg kan stå og glo på skidtet, mens jeg venter i den lange kø og det er naturligvis også det tidspunkt, der er aller tættest på spisetid, så mit blodsukker er faretruende lavt og modtageligt for alle former for løsninger på det problem. Så at jeg hopper i hver eneste gang ser jeg som en sund indikator på, at mit psyke fungerer præcis ligesom alle andres. Det er vel som sådan en god ting.

Men sådan er det ikke hos Nemlig. Kun én gang, har jeg købt slik hos Nemlig.com, og det var endda nogle ret tilforladelige bolcher, der jo som bekendt tager lang tid at sutte væk og derfor holder i evigheder. Og det er fordi jeg skal gøre en meget mere aktiv indsats for at finde al slikket, og jeg handler desuden på et tidspunkt, hvor jeg allerede har spist, og jeg fristes derved langt mindre.

Du kan se nærmere på Nemlig.com lige her 

Jeg vil skyde på, at vi ugentligt sparer op mod 3 timer, fordi vi slipper for de lange og små-hæslige indkøbsture med et træt vuggestuebarn på armen – og alle panik-turene, fordi jeg ikke fik tænkt mig ordentligt om midt i barnegråd og slikhylder. Nemlig.com har desuden sørget for, at vi har brugt færre penge på fælleskortet, for alle vores indkøb har været velovervejede og haft et reelt formål – andet end at de kun så lækre ud. Jeg behøver ikke forklare, hvordan nordjyde-Arne har det med det faktum, vel?

Nemlig.com har også måltidskasser og man kan se deciderede madplaner hos dem – og følge dem. De har mere end 11.000 forskellige varer, så du kan få alt på ét sted og sidst men ikke mindst så er de størst på økologisk frugt og grønt! Og man kan sende sin pant tilbage med Nemlig.com – så man selv slipper for at stå i kø ved flaskeautomaten.

Det er i hvert fald noget, der har givet os lidt mere tid i en hverdag, hvor det altid er netop tid, som vi mangler.

Du kan skri’e ind og læse en ærlig omgang fra den anden dag – det handler om, hvor lidt jeg passer på mig selv. Kender du det?

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nej, jeg passer ikke en skid på mig selv