HURRA! Julieelsebeth.dk fylder 1 år!

Guide til kønsbestemning af barn

Jeg har en datter uden særlig meget hår på hovedet, og det viser sig, at det ofte medfører, at folk går ud fra, at hun er en dreng. Det er hverken noget der generer mig, eller i øvrigt Homie selv – jævnfør at hun ikke forstår det. Og vi retter aldrig folk, hvis de kalder Homie for “en sø’ dreng” – for hun er sgu da sød, og så er det jo faktisk 50% rigtigt og så 50% ligegyldigt. Men skulle folk alligevel efterfølgende lure, at der er tale om en pige, så medfører det ofte langvarig pinlig tavshed eller undskyldende fraser fra dem, der har lavet den lille fejl. Nu ved jeg, hvor meget jeg tænker over det, hvis jeg får sagt noget lidt dum’ til folk – eller vinket til nogen, som jeg ikke kender, og det gør jeg virkelig tit, og den slags flovhed vil jeg naturligvis gerne spare andre mennesker for. Derfor kommer her en lille guide til, hvordan man gennemskuer, hvilket køn det barn man står overfor mon er. 

 

Har barnet meget eller lidt hår på hovedet? 

  1. Meget
  2. Lidt

Svar 1: Det kan være både en pige eller en dreng. Hår bliver kort ved at det bliver klippet – og det er altså ikke et fysiologisk onde, at drenge har kort hår og piger langt hår. 

Svar 2: Det kan være både en pige eller en dreng. Igen bliver hår jo altså kort ved at det bliver klippet. Og nogen børns hår vokser langsomt – det samme kan i øvrigt gøre sig gældende for voksne, jævnfør min tjavsede, leverståhejs-farvede manke. 

 

Hvilken farve har barnets tøj?

1: Det er mest klassiske pige-farver. (Ryster I i bukserne på mine vegne, over at jeg turde skrive “pige-farver”?)

2: Det er mest klassiske drenge-farver. (Uh, igen kontroversielt, hva’?) 

3: Der er lidt af hvert eller ingen af delene. 

 

Svar 1: Det er muligvis en pige. Og hvis det ikke er, så er forældrene nok ikke typerne, der bliver pissed over, at fremmede tager fejl af deres barns køn. 

Svar 2: Det er muligvis en dreng. Og hvis det ikke er, så er forældrene nok ikke typerne, der bliver pissed over, at fremmede tager fejl af deres barns køn. 

Svar 3: Det er i hvert fald et barn. Enten dreng eller pige vil jeg sige. 

 

Hvad er barnets navn? 

  1. Et drengenavn 
  2. Et pigenavn 
  3. Det er et spændende navn, som jeg ikke har hørt før – eller som kan bruges til både piger og drenge.

 

Svar 1: Så’ det sgu nok en dreng. 

Svar 2: Så’ det sgu nok en pige. 

Svar 3: Så er vi desværre endnu engang ude i, at der kan være tale om både en dreng og en pige. 

 

Har du spurgt barnet eller forældrene om kønnet?

  1. Ja
  2. Nej

 

Svar 1: Godt valg, så skulle du kunne være sikker på svaret.

Svar 2: Du kan nå det endnu. Du snyder alligevel ingen ved at forsøge dig med “sikke en kær, lille bandit”, eller ved at lade “han” og “hun” smelte sammen til et uforståeligt “hvor er haaauuunn sød!”. Man må hjertens gerne kalde Inge for en kær, lille dreng – men man er altså også velkommen til bare at spørge, om det er en lille pige, eller en lille dreng. Det er hverken værre eller bedre at være en dreng end en pige, og der er absolut intet galt i at have problemer med at se, hvad der er tale om i et givent tilfælde.

Men hvis der er en overvægt af lyserøde sløjfer i håret, så kan det godt være, at de forældre sætter pris på, at man ved hvilket køn der er tale om – og det er sgu også helt okay. Ligesom med mange andre ting, så har forældre det dog nok med at tage ting omkring deres børn meget til sig, hvor misforståelsen omkring barnets køn nok ofte bare skyldes, at folk ikke lige har kigget ordentligt efter. Jeg tænker, at det var det samme der skete, da en ekspedient i Miami Lufthavn kaldte mig for “sir” – for bevares, jeg var uden tvivl den mest fladbrystede i hele Miami, men jeg havde da trods alt skruet op for både mascara og lårkort nederdel – i ægte “skik følge eller land fly”-style. Nogle gange får man simpelthen bare lige kigget forkert. Arne den gamle bydreng siger til stadighed også tit “KANIN!”, når der løber en hare over vejen herude i provinsen. Men igen, hare eller kanin – de’ sgu mofo søde begge slags.

Hvis der skulle have siddet en enkelt og været tosset siden jeg skrev “pigefarver” og “drengefarver”, så kommer her en uforbeholden undskyldning; Undskyld! Der er tale om, at jeg ikke gider liste femogtyve farver op med risiko for at glemme nogen. Jeg er udmærket godt klar over, at drenge kan se fremragende ud i både lyserød og lilla og at mange piger, som eksempelvis Homie langt oftere har blå bukser med traktorer på end lidt lyserødt stads. Jeg bruger kun termerne “drengefarver” og “pigefarver” fordi det er lettere for mig. Hvis I ligger inde med bedre termer – så er jeg villig til at afprøve skidtet. Indtil da skal jeg prøve at holde mine kønsnormative-termer til et absolut minimum.

Ha’ en pragtfuld lillejuleaften!

Fik du læst om bloggens 1 års fødselsdag?

1 kommentar

  • Anne

    Jeg er vild med det her!
    Vores datter bliver også ofte forvekslet med en dreng, og jeg kunne ikke være mere ligeglad 😉
    Hun ejer ikke en trevl lyserødt, og vi har meeeget “drenge”tøj. Men jeg kender også flere, der bliver fornærmede, når folk ikke kan se kønnet på deres lille pussenus – come on, det er jo en noget nær umulig opgave!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HURRA! Julieelsebeth.dk fylder 1 år!