Ting, jeg har tabt, siden jeg blev nogens mor

Homie 13 måneder: søvn, mad og hverdagen

Jeg behøver ikke stoppe med at tælle vores datters alder i måneder endnu, vel? Det bliver først rigtig irriterende, når man kommer op i 40’erne, æk? “Hun bliver 44 måneder d. 7”-agtigt. Nå, men Homie er i hvert fald 13 måneder nu. Hun er kørt helt ind i vuggestuen og det virkelige forældre-liv er for alvor begyndt. Eller stort set i hvert fald, for i denne uge har vi jo været på skiferie, så der har vi altså afstået fra at køre Homie i vuggestue på Amager fra Trysil. Det ville simpelthen blive for lang en daglig tur. Hæhæ. 

Men i hvert fald så er det rigtige liv begyndt. Hun bliver afleveret i vuggestue om morgenen af enten Arne eller jeg – Arne afleverer lidt senere end mig, men så henter jeg til gengæld tidligere. Derefter tager vi gerne ud og handler, og så smutter vi hjem og leger og tumler, inden jeg begynder på aftensmaden. Så får vi aftensmad og leger derefter lidt mere. Så får Homie aftengrød og bliver puttet. Derefter er der et par timer voksentid, og så starter hele møllen forfra. 

Jeg kan godt selv se, at det lyder absurd-kedeligt, men jeg kan dæleme godt lide det. Jeg er selv relativt kedelig, så det passer mig perfekt. Der er grundlæggende styr på alting og tingene er sat i system. Inge trives pragtfuldt i hverdagen, og så gør jeg også. Arne starter arbejde efter barsel på tirsdag, og så begynder den del med, at han kommer til at være væk eksempelvis 4 døgn i streg. Og jeg er da godt klar over, at vi stadig er i gang med den spæde start, men indtil videre nyder jeg virkelig også de dage, hvor det kun er Homie og jeg er der er hjemme. Bevares, det er da hyggeligst, når vi alle tre er hjemme – men sådan er vores liv ikke indrettet, og det gør mig ingenting. 

Njå, men jeg havde jo egentligt også bare tænkt, at det her indlæg lige skulle ridse op, hvordan det står til med søvn og mad, der bare unægteligt er nogle virkeligt vigtige ting, når man er baby-ejer.

Søvn 

Og hun var jo faktisk begyndt at sove fantastisk, men så ramte den famøse seperationsangst os, så nu er der lige skruet midlertidigt ned for de højt løftede arme og sejrsråbene – men jeg tror altså, at det snart vender tilbage. Denne uge har vi jo været på skiferie, så alt har været anderledes og det har vi godt kunne mærke på hendes søvn – men det skal nok komme tilbage igen snart. Hun bliver lagt til at sove mellem 19.00 og 19.30 og det er mig, der ammer hende i søvn eller vugger hende, hvis hun ikke orker en tur i mælkebaren den dag. Det tager sjældent mere end 15 minutter. 

På de gode dage vågner hun derefter først ved 5-6tiden, hvor hun så kommer ind til os og putter videre. Og de dårlige nætter har hun nogle opvågninger, hvor hun skal have sutten, og så kommer hun ind til os allerede ved måske 4tiden. Så det er ikke fordi, vi bare er i mål med den gode søvn – men det står ikke så skidt til længere, og jeg føler bestemt ikke, at jeg render rundt og er konstant træt, som det var tilfældet de første 10 måneder. Arne er stadig piss’-træt, men han har også brug for mere søvn end mig – man skulle tro, at han havde lagt den slags teenage-tilbøjeligheder bag sig, når det nu trods alt er såååå lang tid siden, at han rent faktisk var teenager. 

I vuggestuen sover hun derudover gerne cirka halvanden time fra kl. 11.30 og det er nogenlunde det samme derhjemme. I vuggestuen er det indendørs i en barnevogn og derhjemme er det på altanen. 

Mad

Når det kommer til maden, så kører det til gengæld virkelig godt. Og det har det stort set gjort fra start. Jeg kan ikke huske noget mad, som vi har præsenteret Inge for, som hun ikke ville spise. Ja altså, hun har jo sine favoritter ligesom resten af os – men hun æ’er sgu grundlæggende hvad som helst. Jeg er i klar over, at deres smagsløg forandrer sig, og at der nok skal komme masser ting, som hun ikke gider spise – men vi har ikke oplevet det endnu. 

Derudover så spiser hun vanvittigt meget! Vi har altid tænkt, at hun var ret god til at få meget mad ned, men det var først da vuggestue-pædagogerne fortalte os, at hun jo spiste som en voksen mand, at vi for alvor begyndte at lægge mærke til, hvor meget den lille dame kan køre ned. 

Hun får en god portion havregrød til morgenmad, en halv bolle til formiddag og måske en banan, så cirka halvanden rundtom rugbrød og lidt grøntsager til frokost, en masse snacks og lidt frugt om eftermiddagen og så en enorm portion aftensmad. Hun kan spise mere lasagne end mig, og hvis man kender mig, så ved man, at det ikke siger så lidt. Og så får hun sgu da også lige en omgang grød inden det er sengetid. Det er så meget mad, at både Arne og jeg ville være fint mætte, hvis det var vores daglige madration – og vi vejer altså begge lidt mere end 9 kilo. Ja, bare lidt mere. 

Derudover så er der stadig lidt gang i mælkebaren. Hun bliver ammet inden hun skal sove, og det er det. Af samme grund er sødmælkskanonerne svundet ind til nogenlunde det rene ingenting. Men selvom de ser super tomme ud efterhånden, så kan de altså stadig levere en enkelt omgang om dagen. 

Nu vil jeg læne mig godt tilbage i sengen og nyde den begyndende søsyge, som jeg er ved at redde i land. Hurra for blæst på sejlturen hjem fra Norge! 

Fik du læst mit indlæg om lørdage før og efter Homie kom til verden? Det er en gammel sag – men det er jeg jo også, og jeg er også god nok alligevel.

3 kommentarer

  • Mia

    Hej JE, hvad gør i de aftener hvor du har været ude? Kan hun falde til ro uden at blive ammet eller får hun flaske?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Min søn på snart 9 mdr. Spiser grød til morgen og så elsker han de glas med spagetti-bolonese🙈🙈 men ellers så skal der godt nok list til at få noget i ham.. Rugbrød bliver nægtet 9 ud af 10 gange og mos nej tak efter et par skefulde 😞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvordan er I kommet på at give hende aftengrød? Min datter på 1 år plejede også at spise hvad som helst og nu er hun blevet ret småtspisende og vil ikke rigtig smage på maden. Overvejer også aftengrød, så hun ikke går i seng på tom mave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting, jeg har tabt, siden jeg blev nogens mor