Min fødselsplan - 20 dage til homies ankomst

Homie i maven har faktisk et navn

unnamed-10

Der er flere, der har spurgt ind til, hvad vores lille pige skal hedde. Det har vi vidst i virkelig lang tid – og det har egentligt været nul procent hemmeligt. Men hun er jo bare en mega homie, så jeg har bare kaldt hende det.

Jeg har ikke noget specielt forhold til nogen navne. Jeg kan kun hægte dem op på mennesker, som jeg kender. Hun skal derfor eksempelvis ikke hedde Christopher – fordi det hed en fra min folkeskoleklasse, som jeg engang blev nødt til at slå i hovedet med en fejebakke, for at få ham til at hjælpe med at feje efter spisefrikvarteret. Det gav mig endnu et fremragende besøg hos skoleinspektøren, og jeg blev senere tvunget til at ringe hjem til Christopher for at undskylde.

Jeg har heller aldrig selv ville hedde noget andet – naturligt nok, når Julie-Elsebeth nu engang er så pragtfuldt et navn til en firs-årig dame med hofteproblemer. Så jeg har aldrig haft nogle navne klar, hvis der pludselig skulle være nogen, der gad at lave børn med mig.

Både Arne og jeg er nogle forbandet stædige mennesker – måske især den af os, der ikke er Arne. Så man kunne forestille sig, at det ville tage en evighed for os at nå til enighed om et navn. Men det tog os kun et øjeblik, så da vi tog til misdannelses-scanning i uge 20, der havde vi allerede to navne på plads – et til en dreng, og et til en pige. Men homie er jo en pige, så drengenavnet gemmer vi pænt.

Homie skal hedde Inge. Det hed Anders’ mormor, der var både et stædigt asen og et pragtfuldt menneske. Og så giver det blandt andet mulighed for at synge Inge-linge-later Tin-soldater Bly-matroser BUM BUM BUM.

Min jordemoder siger i hvert fald, at hun mærkes som en Inge – så mon ikke, at hun også ligner én. Men, hun bliver nok ved med også at være en homie – med mindre hun er super-irriterende naturligvis.
Hvis du vil læse flere af mine graviditetsbetragtninger, så hop endelig ombord. Du kan for eksempel læse mine komplet ligegyldige graviditets-generden udførlige liste med grunde til, at jeg slet ikke er klar til at blive nogens mor – eller se min fødselsplan. 

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, homie. 

10 kommentarer

  • Christina

    Hej. Er det ikke noget med at man kan få lov at linke så snart man har over 10.000 følgere? Det synes jeg at have læst et sted, måske tager jeg fejl

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Nej det er desværre en gammel instagram-skrøne 😀 du har rullet det ud meget sporadisk, så det er stort set kun virksomhedsprofiler, der har fået det 🙂 – man kan sagtens lave sin profil om til en virksomhedsprofil, det har bare nogle lidt uheldige konsekvenser for ens rækkevidde. Så jeg er lidt gået i tænkeboks 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Åh, det er det fineste navn! Det er også en af mine favoritter! 💪🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Årh det er godt at høre, at vi ikke er de eneste, der synes, det er flot 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Ja, hvor er det et fint navn! Min kusine (22) hedder det også, og jeg kender ikke andre i miles omkreds, der har samme navn. Jeg er så spændt på at se jeres søde pige til den tid!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Ej hvor skægt 😀 nu kommer der i hvert fald en lille ny Inge til verden 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Luna

    Helt geniale blogindlæg fra din hånd. Det er så sjovt at læse med! Men Hey, det kunne være endnu mere genialt hvis du nu linkede til opslagene i din Instagram story, så ville det blive lidt nemmere at komme ind på bloggen🙌🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Tusinde tak! Så dejligt, at du læser med 😃. Og åh, jeg ville så gerne linke i min story – men det er desværre kun en funktion for de store og mægtige og for virksomhedsprofiler 👎🏽

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ditte M

      Fordi jeg synes din blog er så naaajs og gerne vil kunne komme nemmere herind har jeg fundet dette: https://www.danicachloe.dk/2017/07/hvordan-linker-man-paa-instagram-story/
      Du kan nemlig godt få swipe-funktion 🙂
      Ps virkelig et fint navn til homie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Hej Ditte :), Ja jeg har også selv undersøgt det meget nøje. Mit issue er egentligt, at ens reach vil blive påvirket grundet instagrams algoritmer, hvis man laver sin profil om til en virksomhedsprofil, og det er jeg jo grundlæggende ikke særlig interesseret i. Til gengæld vil jeg jo selvfølgelig gerne gøre det let for jer, der rent faktisk godt gider følger med – så jeg er virkelig gået i tænkeboks.

      Og tuuuusinde tak! Vi er simpelthen også meget godt tilfredse indtil videre 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fødselsplan - 20 dage til homies ankomst