Om et udueligt system

Homie snød sin udspekulerede mor

Inge kan sige “far” og “papa” – det førstnævnte ganske vist lidt gebrokkent, men hun bruger det meget konsekvent om Arne, så betydningen er rimelig soleklar. 

Til gengæld så har hun absolut ingen interesse i at forsøge sig med at sige hverken “mor” eller “mama”. Og hold nu bøtte, hvor er det unfair. Og så fortæller mange mig, at selve ordet mor bare er sværere for børn at sige end far – men så må hun sgu da lige forsøge lidt hårdere altså! 

Jeg har siden Inges fødsel øvet både “mor” og “far” med hende – men det er edderbrandsparkeme slut nu, for hun skal dæleme da ikke blive endnu bedre til at sige far, før hun får fanget ordet mor. 

I starten syntes Arne, at det var mega lolleren, at hun nægtede at give sig i kast med “mama” eller “mor” – men nu har det varet så tilpas lang tid, at selv han hjælper til i mit store projekt. Det har til gengæld medført, at hver gang vi siger “kan du sige mama?” så svarer hun edderbrandsparkeme “papa” – fornemmer I ikke også en vis modvillighed mod mig? Og jeg kan da bestemt heller ikke sige mig fri for at blive en anelse fornærmet, da mad pludselig godt kunne blive kaldt for “mammam” – men “mama” tilsyneladende en umulig opgave. DET ER DEN SAMME FREAKING LYD, HOMIE! Hun ved tydeligvis, hvem der har flest guldmønter i pungen, men farmand har satme ikke særlig mange Louis Vuitton-tasker, som man kan få lov til at låne; hvis man altså er en sø’ pige, der skynder sig at lære at sige “mama” til mig. 

Nå, men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget – så dén hér skakmester var lige i aktion, og udtænkte en uhyre snedig plan. For det er jo i tidens ånd at lade børn tage stilling til alt muligt og umuligt i hverdagen, så da Homie under dagens frokost var flot i gang med at fylde sin ble på den grove klinge, så spurgte jeg hende, hvem der skulle have glæden af at skifte hende. 

For med det faktum in mente, at hun konsekvent siger “papa”, når jeg beder hende sige “mama”, så spurgte jeg hende:

“Hvem skal skifte dig? Skal det være Mama?”. Og ja, dét sekund lærte Homie naturligvis at sige “mama”. 

Tak skat, du er sgu en knag. 

Det var i øvrigt en brøl-god ble – den havde bare siddet en lille smule skævt …

1 kommentar

  • Sanne

    Samme scenarie her hjemme, da vores ældste skulle lære det. “Kan du sige mor?” “Far” “vil du prøve at søge mor?” “Nej”
    Men oh boy, hvor har han lært det. Han har sagt mor MANGE flere gange end ha har sagt far, selvom ham har sagt far i et halvt år.før.han sagde mor. Det skal Inge også nok komme til. Don’t you worry

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om et udueligt system