De åndssvageste ting, der har fået mig til at græde for nyligt

Homie uge for uge: Uge 7-10

1b43d5d3-38e6-44df-b356-767a0ce19987

 

I dag er homie 10 uger gammel, og det fejrer hun med at råbe løs – tilsyneladende uden nogen synlig grund. Så nu har jeg travet provins-skovene rundt med off-roader-barnevognen for at få hende til at falde i søvn. Det har taget intet mindre end fem forsøg at få hende til at tage en lur, men med fare for at jinxe det gevaldigt – så sover hun altså endelig nu! Og mens hun sover, tænker jeg, at det er passende at gøre lidt status over de sidste fire uger – så kan jeg nemlig i samme ombæring gøre det klart for mig selv, at alle dage heldigvis ikke er som i dag.

 

Uge 7
Da Homie var syv uger gammel begyndte vi i mødregruppe for første gang. Det er i provinsen og med 5 seje mødre. Jeg var lidt betænkelig ved, hvordan man ville have det med fem fremmede og tilfældigt valgte kvinder, og om man overhovedet ville have noget til fælles. Det viste sig jo så naturligvis, at vi alligevel kun snakker om freaking babyer, så alt andet er jo komplet ligegyldigt. Det er pragtfuldt at have nogle, der gider høre på én, når man har latterlige bekymringer og er i tvivl om nogenlunde alt, når det kommer til baby-showet. Og når jeg så i ny og næ synes, at jeg har spurgt dem nok til råds, og er bange for, at jeg bliver stemt hjem ved næste par-ceremoni – så gemmer jeg bare det resterende dusin spørgsmål til jer – min udvidede mødregruppe.

 

138d39ec-9e88-41f2-a285-e1cc4b17acf9

 

I homies syvende uge skulle vi også første gang med Inge til Hobro, hvor Arnes forældre bor. Der er altid mofo langt til Nordjylland, men når man for første gang skal have en to måneder gammel baby med i bilen, så føles turen sgu lige en my længere. Vi var selvfølgelig nervøse for, om turen ville blive én lang, råbende monolog fra homies side – men som så mange gange før, så overraskede det lille menneske os sgu. Vi kørte til Odense først, og holdt pause på TV2 hvor Arne er redaktør. Han skulle til et lille møde, og så kunne han lige præsentere sin TV-prospect for holdet. I mellemtiden hoppede jeg rundt på den lange gang, og sagde hej til alle de rare mennesker, der kunne genkende homie som Arnes datter – jeg går ud fra at det skyldes den ganske ufrivillige korthårsfrisure og den hidsige røvhage, som de begge bærer rundt på. Derudover så gik tiden med at amme på det nærmeste handicap-toilet og forsøge ikke at finde autograf-bogen frem, hver gang en nyhedsvært gik forbi mig. Homie sov tungt gennem hele besøget, og gav tilsyneladende nul fucks for store studier og seje journalister. Derefter kørte vi til Aarhus og besøgte venner og Arnes lillebror og svigerinde – og derefter landede vi endelig i Hobro klokken hundelort om aftenen.

Jeg var nervøs for, hvordan Inge ville reagere på at være i et helt andet hus med helt andre ting og den slags. Men det var hun så fuldt ud tilfreds med, og opførte sig som en knag alle dagene. Og så var der nye mennesker, der er vilde med at holde vores barn og give os frie hænder et øjeblik.

 

Uge 8
Den ottende uge som nogens mor kommer jeg ikke til at huske som toppen af poppen. Homie brugte det meste af ugen på at råbe efter babserne, for dernæst at kigge både rasende og bedrøvet på mig, når jeg fandt dem frem til hende. Hun sov til kl. 2 de fleste dage, og holdt derefter rave-party i dobbeltsengen, hvor konkurrencen tilsyneladende gik ud på at sove så lidt som overhovedet muligt – homie vandt hver nat. Efter et par dage, hvor hun havde opført sig som en klaphat, slog Arne hendes alder op på Hestenet.dk eller lignende søgeværktøj for mødre – og så ligger der jo edderbrandsparkeme et tigerspring på det tidspunkt. Resten af ugens dage og nætter fortsatte på samme latterlige måde – men i det mindste vidste vi nu hvorfor.

Derudover blev det ugen, hvor Arne og jeg var så smarte at tage billeder af mig kun iført t-shirt i snevejr, så jeg fik piss’-ondt i babserne, og tilsyneladende mælkestase – der er et fint ord for “Av for Helle”.

49617017-8fd4-4bb2-99b3-f23498b62369

 

Uge 9
Starten af uge ni gik også med dét dér lækre tigerspring. Inden jeg blev mor havde jeg ellers overbevist mig selv om, at jeg ikke helt troede på, at de var så tydelige – men det tror homie så til gengæld rimelig fucking meget på, og så er det nok lidt svært at overbevise hende om, at hun hellere skal opføre sig, som hun plejer.

ec2383d2-086a-434b-99d1-dd8a3f43c830

Nå, men da den der tiger endelig sprang videre til en eller anden anden stakkels småbørnsfamilie, så stod vi jo sagsusme med en helt ny baby. Hendes smil er blevet langt større og forekommer nu på andre tidspunkter end kun når hun fylder bleen eller gør klar til at gylpe. Derudover kan hun ligge meget længere tid og have det fedt over sit grimme lege-stativ. Hun har fattet, at hun har hænder og fødder og bruger dem flittigt til at give Arne og jeg nogle på kassen, når vi bliver for dumme at høre på. Og og og … vi fik vores søvn tilbage. Og når jeg siger “vi”, så mener jeg naturligvis “jeg” – jævnfør at Arne sover med ørepropper, der blokerer for homies vilde natteliv.

Til gengæld så er Arne nu fri for at skulle have vores datter for sig selv hele morgenen, fordi hendes mor er drattet om af udmattelse, som det ikke er set siden mine unge dage på Karizma Club i Slagelse 42-dobbelt skudhul.

 

Uge 10
Tiende uge har stået på vores anden tur til Jylland, lægebesøg og besøg af sundhedsplejersken. I starten af ugen havde homie endelig sin 8 ugers lægeundersøgelse, fordi vi på grund af flytningen ikke kunne få en tid hurtigere hos vores nye læge. Udover at jeg måtte hoppe rundt i venteværelset i halvanden time med homie på armen, fordi vi var blevet glemt, så gik alting godt. Og det var egentligt lidt af en præstation at glemme os, da vi var de eneste i venteværelset, der havde skiftet de kulørte blade ud med en ordentligt omgang råb, skrig og babsetår som underholdning.

Derefter blev homie vejet med tøj på og en tung tisble – og målt ved at sætte to kuglepensstreger på et krøllet stykke papir. Så de målinger valgte homie og jeg at tage ligeså alvorligt som Sundhedsstyrelsen anbefalede sukker-indtag – æk’ så frygteligt alvorligt. Resten af undersøgelsen var en læge, der spurgte mig om nogle meget lidt svære spørgsmål, så som om jeg havde hørt om, at baby ikke måtte sove på maven – det havde jeg sjovt nok.

 

c067c9ad-d21f-43af-afe6-1f12e35c6128

 

Min egen lægeundersøgelse og gynækologiske undersøgelse foregik et par dage efter, og denne gang var jeg blevet klog af skade, og havde taget viklen med, hvis homie igen ville være rasende i venteværelset. Derudover kunne jeg ikke regne ud, hvor jeg skulle gøre af mit barn, mens jeg lå med knæene i stigbøjlerne og viste hvor flittig jeg har været med knibeøvelserne. Det viste sig at være rimelig klogt, eftersom at homie åbenbart kunne huske, hvor kedeligt lægehuset var sidst, og endnu engang startede en fest. Så jeg gennemførte den gynækologiske undersøgelse liggende på ryggen og med min baby viklet om maven. Det lyder måske en smule kejtet, men i forhold til hvor mange latterlige jokes jeg normalt plejer at nå at fyre af under sådan en undersøgelse for at undgå den akavede stilhed – så var dette klart at foretrække.

Denne uge blev også ugen, hvor Inge satte ny rekord i at sove længe om natten – 7 timer og freaking 15 minutter i streg på én nat! Jeg vågnede op dybt forvirret og mere eller mindre rædselsslagen – det blev hurtigt erstattet af store sejrsbrøl!

 

Du kan kaste dig over homies fulde navn eller de 7 sætninger, som jeg synes, at vi mødre skal stoppe med at sige.

Fik du set de 6 sætninger, som folk skal stoppe med at sige til nybagte mødre? 

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, så er du en homie.

2 kommentarer

  • Homie keder sig tydeligvis aldrig! Godt hun trods alt ikke, fik viklet sig ud af dævlen, og ned til doktormanden 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicola

    Tjek appen ud vidunderlige uger 💪 den har jeg været glad for når det kommer med tigerspring 😊 der følger min baby ihvertfald meget godt med.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De åndssvageste ting, der har fået mig til at græde for nyligt