Der er en ny homie i kommunen

Homies fødsels-eventyr

Lige inden, at Inge tittede frem.

Lige inden, at Inge tittede frem.

 

Nu er lille henrivende Inge blevet fire dage gammel, og vi er efterhånden ved at være bare en smule mere sikre i det her vanvittige forældre-projekt. Så nu har jeg også lige haft et øjeblik til at kunne grifle lidt ned om selve fødslen. I fik lige en spoiler i den tidligere opdatering med billeder af hende – nemlig at det gik så pragtfuldt! Så hvis man er helt fjollet med frygtelige fødselshistorier, så bliver man sgu nok slemt skuffet over dette indlæg.

 

Dagen før fødselsdagen
Onsdag startede med, at jeg kunne lave Spice Girls fingre til Arne, og markere at der var to dage til termin. Så bagte jeg en pragtfuld kanelkage med kaffe-glasur – det har absolut ingen relevans for hverken fødslen, historien eller dagen generelt, men kage fortjener som grundregel altid lige at blive nævnt.

Nå, men jeg var kommet lidt bagud på min skal-klares-før-fødslen-liste, fordi jeg som bekendt er en klaphat, der indtil ganske før fødslen regnede med, at jeg ville gå langt over tid. Jeg havde dog fået en lille forsmag på, at der godt snart kunne være en lille homie inde over, så jeg var begyndt at arbejde hen mod en færdig liste. Så jeg tog til anden og sidste fødselsforberedelse på Rigshospitalet fra klokken 16.30-19.00, hvor emnet var amning og tiden efter fødslen – det var information, som jeg skulle bruge 12 timer senere, så det var meget godt, at jeg kom afsted. Bagefter mødtes Arne og jeg i Favør, nej jeg mener Prima, nå nej SuperBest, nej Menu hedder de vel nu? Det er også lige gyldigt – den der butik, hvor alle grøntsager koster fra en tyve-krone og opad. Vi fik i hvert fald handlet lidt ind til køleren, og til aftensmaden, som vi spiste omkring klokken 20. Omkring kl. 21 synes jeg, at jeg får lidt murren i maven igen – ikke noget voldsomt, men bare lidt irriterende. Jeg lagde mig på sofaen og prøvede at få det til at gå væk til den søde lyd af Arne, der spiller et eller andet vanvittigt nørdet computerspil med sin homie, hvor det er meget vigtigt om; “SKAL VI SÆLGE NU?!”, “Skal jeg lave Samuro med Blademaster?” og “Jeg laver Blizzard, så vi kan få mana”. Jeg ved ikke om det var det sindsoprivende spil, eller mine små smerter i maven – men jeg kunne i hvert fald ikke falde til ro. Omkring kl. 22.30 bliver jeg opmærksom på, at det minder om plukkeveer, men istedet for at gøre maven helt skæv og stenhård, som de plejer på mig, så er maven bare hård med jævne mellemrum og imens gør det lidt småondt. Jeg tænker derfor, at der måske kan være veer på vej, og smutter i seng – og beder Anders om at sige godnat til sin gamer-kæreste og prøve at få lidt søvn med mig, hvis det nu skulle gå hen og blive en lang nat.

I sengen prøver jeg at sove fra det, som jeg på det tidspunkt er ret overbevist om rent faktisk er små veer. Det går dåååårligt med at sove fra det. Omkring kl. 23.30 prøver jeg derfor lige at tage tid på, hvor lang tid der rent faktisk er mellem veerne – der er fem minutter i mellem, og de varer cirka 1 minut og 10 sekunder per styk. Det plejer at være, når man har haft det interval i nogle timer, at man bør ringe ind til fødestedet og informere om, at der nok snart er overnattende gæster på vej. Jeg snakker med en jordemoder, der dog mener, at vi bør se tiden lidt an, fordi jeg har haft reelle veer i ganske kort tid. Vi venter derfor en lille time, hvor jeg koncentrerer mig om at tage imod en masse veer med mine dybe vejrtrækninger . Efter den lille time er vi nede på 2 minutter og 20 sekunder mellem veerne, så vi ringer igen ind – de mener dog stadig, at veerne kan gå i sig selv igen, og vi lover at give det en halv time mere derhjemme. I mellemtiden får Arne samlet alt vores unødvendige habengut sammen til sygehuset, og filmet mig have veer – for det er sgu da skægt at kigge tilbage på, og væsentligt skæggere end de var i selve situationen. Efter den halve time er vi igen oppe på 3 minutter og 30 sekunder mellem veerne, men de er blevet kraftigere, og jeg kan mærke, at jeg gerne vil have nogle til at kigge på mig, så vi tager en taxa ind til Rigshospitalet – nordjyden Arne afholdt sig helt fra at foreslå, at vi gik de 500 meter og sparede mønterne, og jeg forestiller mig, at det var en klog beslutning.

 

Ankomsten til Riget

Klokken 01.50 landede vi på fødemodtagelsen på Riget, og blev placeret i et 3*3 kvadratmeters undersøgelseslokale uden vinduer, der ganske ironisk hed “Solstuen”, på trods af, at lokalet ikke har set sol siden de satte ydermurene på Rigshospitalet. Jeg blev undersøgt, og det viste sig ganske antiklimaks’et, at jeg ikke var 4 centimeter udvidet endnu, og derfor endnu ikke var i aktiv fødsel. Jordemoderen foreslog derfor, at vi tog hjem og så tiden an, for der ville kunne komme til at gå mange mange timer, før jeg var udvidet nok til en indlæggelse – og de havde desuden ikke en eneste fødestue ledig, fordi det var fuldmåne og det får åbenbart alle os gravide til at mase børnene endnu længere ned i bækkenet.

Jeg var dog ikke vild med ideen om at skulle hjem og have ondt, og jeg havde svært ved at forestille mig, at andre kunne have så kraftige veer og stadig være derhjemme. Jeg brokkede mig derfor, og jordemoderen var klar over, at det nok ikke ville lykkes hende at få sendt mig hjem med det samme. Hun lod os derfor blive på “Solstuen” i en time, og ville så tjekke mig igen. Det går desuden op for mig lige nu, at der muligvis har stået “Solostuen” på døren istedet – jeg kan godt have læst forkert midt i mine veer.

Efter den time tjekker hun mig igen, og jeg er stadig ikke de fulde 4 centimeter udvidet – men de har fået en fødestue ledig, så hvis jeg meget gerne vil blive, så kan det godt lade sig gøre. Jeg tager imod tilbudet af frygt for, at jeg ellers vil lave en Jomfru Maria og føde i en tilfældig garage på vej hjem mod lejligheden. Hun giver mig en “cocktail” på fødestuen – desværre ikke en Gin&Tonic, men en sammenblanding af nogle små smertestillende panodiler og et par andre smertestillende, og så får jeg en varmepude at muntre mig med under veerne.

Arne får sig en lur på gulvet, med ammepuden i nakken, og jeg ligger på briksen og tager veer med en varmepude på mavsen i halvanden time. Der begynder det at gøre rigtig ondt i maven under veerne – det er ikke smerte som sådan, men det er så kraftige muskelsammentrækninger i livmoderen, at det er svært at tage i mod veerne med dybe vejrtrækninger og min ellers indøvede sætning “nu kommer der da lige en dejlig ve, der skal hjælpe homie til verden”. Anders hjælper mig med at huske den dybe vejrtrækning under veerne, og vi får taget et godt ekstra stykke tid på fødestuen. Da jordemoderen kommer igen og tjekker mig, bliver hun meget overrasket over, at jeg på det korte stykke tid er gået fra under 4 centimeter åben og til gode 7 centimeter.

Jeg får et lavement og derefter et bad, og under badet kan jeg høre jordemoderen spørge Arne, om jeg da gerne ville føde i kar – Arne ved at der er intet jeg hellere vil og svarer “JA DET SKAL HUN!!” og jordemoderen kvitterer med et “Ja så skal vi sgu rykke nu!”. Jeg bliver hevet ud af badet og ført ned af gangen til en anden fødestue, hvor de er ved at fylde karet. Jeg får besked på bare at gå op med det samme, og så må karet blive fyldt undervejs.

 

Selve fødslen

Efterhånden er veerne begyndt at gå over i presseveer, og jeg kan mærke, at det presser hver gang, jeg får en ve. Jeg fortæller det til jordemoderen og hun tjekker mig, og siger “Ja, du har også udvidet dig de sidste tre centimeter på vej ned i karet, og du kan bare presse næste gang, at du føler en ve komme.

Som sagt så gjort, jeg begynder at presse under næste ve, og nyder pragtfuldt meget af det varme vand, der er smertelindrende og samtidig gør mit store korpus let som en fjer – fødekar er for nice!

Jeg havde det hårdt i den sidste del af udvidelsesfasen, men da vi når pressefasen har jeg det pragtfuldt. Jeg føler mig stærk og frisk og klar til at føde homie. Efter cirka en time til halvanden i karet, og nogle voldsomme kraftanstrengelser og dertilhørende spændende lyde, føder jeg hovedet og mærker for første gang siden 16års-alderen hår mellem benene. Jordemoderen informerer Arne og jeg om, at jeg kommer til at føde hende ved næste ve, og siger til mig, at jeg skal være klar med hænderne, for hun vil lade mig selv tage imod hende. Ved næste ve kommer homie til verden, og da jeg kan nå hende med hænderne tager jeg imod hende det sidste stykke vej ud i verden, og får hende op på brystet. Det var for vanvittigt og fedt.

 

Jeg tog selv i mod vores nye homie i fødekaret.

Jeg tog selv i mod vores nye homie i fødekaret.

 

Homie kom til verden 07.39 om morgenen d. 1/2. Hun vejede 2839 og var 50 centimeter lang ved fødslen. Hun havde på grund af sin størrelse været meget blid ved sin mor, så jeg slap ganske uden bristninger, og fik kun et enkelt sting, der ikke engang var en nødvendighed.

Fødslen var den absolut bedste oplevelse i mit liv – ikke kun fordi vi fik vores lille Inge ud af det, men også fordi det føles fantastisk at kunne gennemføre sådan en fysisk udfordring og føle sig stærk og sej hele vejen undervejs. Så hvis I selv gider tage den sidste del af udvidelsesfasen, så skal jeg med glæde nappe pressefasen for jer.

Min nye hobby er desuden at snakke om fødsler – for fuck det er vildt!

Jeg skriver snart et indlæg om de første dage efter fødslen – spoiler-allert; heller ikke her er der særlig meget negativt at hente.

Til sidst; pisse-tak for, at I læser med og kommenterer på livet løs. Det er så fedt, at I gider læse mit lort og følge med i vores oplevelser. HURRA FOR JER, HOMIES!

 

Hvis du vil læse flere af mine graviditetsbetragtninger, så hop endelig ombord. Du kan for eksempel læse mine komplet ligegyldige graviditets-generden udførlige liste med grunde til, at jeg slet ikke er klar til at blive nogens mor – eller se min fødselsplan. Og hey, følg os lige helt oppe i højre hjørne, homie. 

34 kommentarer

  • Sheila

    Hvilken fødestilling endte du med i vandet?
    Om en lille uge er det min tur, forhåbentlig også i vand! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Uh, godt spørgsmål! Jeg lå på ryggen i karret – og så havde jeg i virkeligheden numsen hævet lidt over bunden og svævede i vandet! Det var så skønt midt i alle anstrengelser 👌🏽 Mon du har født nu? 😃

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sheila

      Det lyder sgu dejligt at det kunne lade sig gøre for dig!
      Jeg fødte D. 22 februar, men det blev ikke ligefrem det fødsels eventyr som jeg havde forestillet mig. Jeg var igang i 34 timer, og kun en halv time af dem endte i karret, og det var desværre ikke den sidste halve time af fødslen. Men ud kom han, og dét er jo selvfølgelig det vigtigste 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Hvilken fantastisk fødsel du har haft, selv troede jeg, at jeg ville være mega sej til at føde. Men den sidste del af udvidelsesfasen tog mig 21 TIMER!! Var 7 cm åben da jeg stod på fødegangen, havde så også haft veer i 2 døgn derhjemme, men smerterne hjemme var til at holde ud!
    Aldrig i mit liv har jeg prøvet noget så smertefuldt, 21 timer med så voldsomme sammentrækninger, vee-storm og nervesmerter. Endelig var jeg 10 cm åben, men fik aldrig presseveer, lille A stod alt for højt og intet skete. Så endte med et akut kejsersnit. Utroligt så forskellige fødsler kan være.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Hold da op, det lyder som en virkelig voldsom omgang! Jeg håber for dig, at det bliver en meget rarere oplevelse for dig, hvis du skal til den igen ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvor lyder det bare som en drømmefødsel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Det var det virkelig! Jeg er så lykkelig for det ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Tusind gange tillykke og tusind tak for at dele en fantastisk fødselsoplevelse. Dem mangler vi. Du var for sej. Du og jeres datter må have samarbejdet på allerbedste vis. Tillykke med det. Held og lykke fremover 🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Hun var så god ❤️ Og tusinde tusinde tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kæmpe tillykke med Inge!! Hvor er hun bare fin!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika

    Tusinde tak for en fantastisk fødselsberetning, den vil jeg klart blive inspireret af, når jeg skal være nogens mor til sommer. – og ikke mindst, stort tillykke med lille Inge 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Årh, så meget held og lykke til dig ❤️ Jeg krydser fingre for dig og din lille! Du skal nok klare det perfekt 😃

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria-Louise

    Stort tillykke med lille Inge. Og tak for sådan et dejligt indlæg. Jeg er selv gravid og halvvejs henne, så jeg støder ofte på folk der siger “ej, nu skal du bare høre om min venindes fødsel, den var så skrækkelig…”. Hvor jeg egentlig ofte tænker på, om folk slet ikke har en situationsfornemmelse, for ligner jeg umiddelbart en der savner en skræk historie? Og vil det bidrage med noget positive til mit syn på en fødsel. Nå, men anyways, så er det dejligt at høre om en fødsel der faktisk er en skøn og positiv oplevelse. Jeg ved godt, at der ikke er én fødsel som er ens, men derfor er det SÅ befriende at høre om de gode oplevelser også. Tak for det 🙂
    Alt det bedste til jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Årh hvor er jeg glad for at høre det! Det var virkelig en fantastisk oplevelse, og jeg håber, at din bliver præcis ligeså dejlig ❤️❤️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    “For første gang siden 16års alderen mærkede jeg hår mellem benene”😅
    Dit næste indlæg vil jeg undgå at læse i stillezonen i toget.. Ikke alle togpassagerere er glade for højlydte grin kl 8 om morgenen….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Hæhæ 😂 jeg var i tvivl, om det var for meget 😜

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Min sidste fødsel var på 50+ timer. Alt under får jeg optur over – så det forventer jeg næste gang 😀 Tillykke med en dejlig “nem” fødsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Wauw 😳 det lyder som en HÅRD omgang! Jeg håber, at du får en lettere behandling, hvis du skal til det igen 💪🏽😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Tillykke med jeres datter og drømmefødsel. Jeg fødte selv en datter i 2015 og havde præcis din oplevelse – en drømmefødsel lige efter bogen og den fedeste oplevelse. Fik selv i torsdags en dreng og da fødslen startede tidligt morgen havde jeg en forventning om en hurtig og nem fødsel… men jeg tog fejl – alt det jeg ikke troede skulle ske efter en fantastisk fødsel første gang skete anden gang – en laaang og hård fødsel hvor lillebror først kom kl 22 om aftenen efter en meget lang og sej kamp som endte med epiduralblokade. Så forventning om at fødsel nr 2 altid er lettere end nr 1 holder ikke. Min første fødslen åbnede jeg mig fra 3 til 10 cm på halvanden time og pressede 8 min så var hun ude og denne fødsel varede over 12 timer. Men altid fantastisk med gode fødselsoolevelser 🙂 endnu engang tillykke og hyggeligt at følge en som har født samme dag som mig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      TILLYKKE MED HAM 😍 fælles fødselsdag, hvor hyggeligt! Årh, det var sgu en hård omgang 😳. Jeg krydser fingre for den samme fødsel anden gang 😜😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    jeg er enig!!! en fødsel er det vildeste!! fødte min datter d 17/1, med kun 5 timer i aktiv fødsel, og hun var ude i løbet af 7 min, altså 3 presseveer.. det er så vildt… glæder mig til at hører mere om den bette klump, og den første tid 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Wow 😃 det lyder også som en skøn oplevelse! Hvor dejligt 😃💪🏽

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    hvor er det skønt og høre om en drømme fødsel! 🎉 , sådan en vil jeg også ha næste gang!! 😂 og du har helt ret det er nemlig en fuldstændig fantastisk ting det med at føde!! du er for sej!! kæmpe tillykke med homie!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Vi kan sagtens deles 50/50 om min forestående fødsel i juni !;) Tusind tak for et fedt indlæg, en positiv historie som virkelig er guld værd bland alle de skræmmende historier man hører. Stort tillykke med hende! Og tak for en skøn blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Ej altså, kæmpe tillykke med homie og med en fantastisk fødselsoplevelse! Jeg havde selv termin i går og håber sådan, at jeg også får mulighed for at føde i kar. Så jeg er lidt nysgerrig på at høre om moderkagen – skulle du føde den ‘på land’? Og i så fald, hvordan var skiftet fra kar til fødeleje?
    Tillykke igen og nyd jeres fine datter!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Ej altså, kæmpe tillykke med homie og med en fantastisk fødselsoplevelse! Jeg havde selv termin i går og håber sådan, at jeg også får mulighed for at føde i kar. Så jeg er lidt nysgerrig på at høre om moderkagen – skulle du føde den ‘på land’? Og i så fald, hvordan var skiftet fra kar til fødeleje?
    Tillykke igen og nyd jeres fine datter!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Åh solstuen giver minder, var indlagt på den stue, de havde ikke andre stuer efter jeg havde født..
    Lyder til din fødsel gik relativ nemt, næsten også i forhold til hvad du havde forberedt dig på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det lyder bare PISSE fedt! Det er liiige før jeg glæder mig til at presse min bebs ud nu. Har planer om at gøre det hjemme, men jeg bliver altså mere og mere lun på idéen om at leje et badekar til formålet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tilde

      Gør det! Fødekar er det bedste! Jeg fødte hjemme i kar anden gang og det var den bedste oplevelse💪🏼

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Hvor nice! Fødte du i sådan et oppusteligt fødekar? Kan det anbefales? 😃

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Nej det var faktisk næsten som en jaqquzi 😂 rigtig lækker og i porcelæn. Det kan virkelig anbefales!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Fødekar var så fantastisk!!!! Ville være så ked af, hvis det ikke var lykkedes. Det var så godt midt i alle anstregelserne at komme ned og være frit bevægelig i vandet ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hvor er det skønt at høre om en positiv fødsel. Min egen fødsel på riget var meget anderledes, men bestemt også en god oplevelse. Min dreng har en hjertefejl, så jeg var spændt op med måle udstyr, så havde desværre ikke muligheden for at føde i vand.

    Og lille bonus, stuen hedder solstuen! Det grinte min kæreste og jeg nemlig meget af engang vi røg til en lille tjekker inde på fødegangen!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Der er en ny homie i kommunen