Sådan blev vi kærester 

Homies fødselsdag og vuggestuestart 

Indeholder reklame for Feststemning.dk 

I lørdags holdt vi Homies 1 års følle – og det var freaking hyggeligt! Hun havde fødselsdag d. 1 – så vi var altså lige lidt over en uge forsinkede, for at alle gæster skulle kunne komme. 

På selve hendes fødselsdag om fredagen var vi på besøg i hendes vuggestue og blev vist rundt og fik alle dé dér informationer, som vi naturligvis allerede har glemt igen. Vi satser på, at de husker os på hele skidtet, når vi dukker op uden de rigtige ting eller glemmer at checke hende ind og ud. 

Om mandagen tog Arne derhen med hende alene og de var der sammen cirka halvanden time. Hun ænsede ham overhovedet ikke – hun havde travlt med at glo på seje vuggestuebørn og tygge i et stykke legetøj-spegepølse. Anden dag var de der igen i halvanden time, men der sad Arne i et tilstødende lokale – igen var hun super ligeglad med ham. Tredje dag smuttede han, da han afleverede hende – og hun var der alene i halvanden time. Han måtte gøre et meget stort nummer ud af sit exit, for at hun skulle forstå, at han gik – for det var æk’ lige dét, som hun havde travlt med at være opmærksom på. Fjerde dag var det samme scenarie, bare med to en halv time i stedet. Natten til fredag fik Homie latterligt meget feber, og sov på min mave det meste af natten – så vi lod hende naturligvis blive hjemme med Arne fredag. Så indtil videre har hun klaret vuggestuestarten over al forventning! Hun har altid været glad ved at være steder med en masse børn og voksne – og umiddelbart er vuggestuen ingen undtagelse. HUR-FUCKING-RA! 

Fredag sen eftermiddag hoppede jeg med min nabo og veninde til Kurhotel Skodsborg, hvor vi skulle deltage i et pis’-lækkert arrangement i forbindelse med lanceringen af Matas’ nye striber på ansigtpleje-fronten. Vi spise kager, der var uforholdsmæssigt små. Tyrede rundt i et bassin til noget vand-gymnastik, var til sauna-gus og dertilhørende tur i det udendørs koldtvandsbassin – og sidst men ikke mindst, så var vi til en pragtfuld middag alle 8 bloggere og influenter, hvor vi snakkede om decideret alt mellem himmel og jord og skyllede hele skidtet ned med en fremragende vinmenu. En bloggermiddag lyder muligvis som den mest overfladiske omgang i hundrede år, men jeg kan love jer for, at det var nøjagtigt det modsatte. Det var 4 timer med mofo gode samtaler!

Stephanie og jeg drog som de eneste videre i baren – dels fordi vi gerne ville tyre noget mere alkohol, og dels fordi ingen af os har prøvet at være last man standing det sidste laaaaange stykke tid. Det lykkedes os denne gang! Vi havde begge en bagkant, der gjorde at vi skulle rimelig tidligt afsted næste formiddag, så vi stillede vækkeuret til 07:30, bare for at kunne nå endnu en tur i spa. Proletarerne skulle edderbrandsparkeme have noget ud af deres tur på fancy kurhotel! Og 07:30 er desuden væsentligt senere, end nogen af os overhovedet er vant til 

Da jeg kom hjem måtte jeg glemme følelsen af et tog, der havde kørt hen over panden på mig, og i stedet bare komme i gang med at bage fødselsdagsboller. Jeg vidste, at jeg ville være væk aftenen inden fødselsdagsfesten, så jeg havde valgt en umanerligt simpel løsning, hvor Feststemning.dk stod for al service og cirkus-pynt, Forstadsfar havde bagt de bedste og flotteste kager i hele kommunen og så skulle jeg bare sørge for at bage boller – putte pynt i dem, stille smør på bordet og holde mig oprejst. 

Vi havde kun inviteret vores forældre og søskende – og naturligvis Inges kusine Tora. Pigerne legede og grinede og gnuskede hindbær og fødselsdagsboller – og vi andre åd kage, mens vi med vilje vendte mundvigene nedad, for at undgå at de to små piger også ville smage. Jeg er om nogen ikke sukkerforskrækket – jeg er bare ret sikker på, at vi tids nok skal nå dertil, hvor Homie går bananas, hvis hun ikke må få vingummibamser og is – og jeg har ikke tænkt mig at fremskynde den proces yderligere. 

Om aftenen fik Inge desværre igen feber, og hun fik lov til at hoppe en ekstra tur i mælkebaren og få en lur på mig, mens hun nussede min mavedelle. Det har tilsyneladende en beroligende effekt på hende. Dog ikke på mig. 

Til aftensmad diskede vi op med en buffet … altså, hvor vi bestilte 8 pizzaer på Just Eat, og stillede tallerkener og rødvin frem. Der var ikke fare for, at nogen ville hashtagge #overskudsmor – men jeg kan dæleme love jer for, at gæsterne var godt tilfredse. Hawaii-pizzaen røg iøvrigt brøl-hurtigt – FORDI DET ER EN FREAKING GOD PIZZA. Don’t hate. 

I dag er det så igen mandag – og Inge skulle i vuggestue – og jeg er ret overbevist om, at hun har glædet sig, hvis hun anede, hvad der skulle ske. Desværre blev hun møg syg natten til mandag, men et hav af opkastninger og et sæt uhørt nervøse forældre, der bare droppede at sove. Så mandag har sgu været ok-meget mandag i dag. I morgen bliver forhåbentligt bedre! 

2 kommentarer

  • Maria

    Er bikinibilledet fra kuropholdet? :O Jeg kan ikke se antydningen af mavedelle, Inge kan lege med – tværtimod ser du ud til at være i vildt god form ^_^

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Ja det er fra weekendens kurophold :). Nej indrømmet, der er ikke meget at komme efter – men når jeg ammer sidder jeg aldrig sådan lidt foroverbøjet og så leger hun løs med mavsen 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan blev vi kærester