Sandheden om amme-babser

Homies fulde navn er fundet!

 

9211e838-9e7a-4cc7-88c0-0c4e0953444a

Glædelig weekend, venner! Jeg håber, at I skal lave fe’e ting, der involverer vin og galskab. Jeg begynder så småt at drømme våde drømme om kold hvidvin og Gin & Tonics – men nu er der heller ikke længe til, at jeg må tage en enkelt genstand og blive plørefuld af den efter næsten et år uden alkohol. Nå men vores seneste par dage har stået på en del kørsel og nu ferie. Inge har jo tidligere været på køretur fra Køw’nhavn og mod provinsen og omvendt, men vi har endnu ikke haft grund til at tage på mere end én-times køreture med hende. Men nu har vi dæleme været på en mindre Danmarks turné siden onsdag. Vi pakkede familie-spaden onsdag morgen og kørte mod O’ense, hvor Arne arbejder på TV2, han havde et lille møde, og så kunne vi også lige vise homie frem. Vi havde måske nok regnet med, at hun ville være mere vild i varmen over tv-studiet – men det var så æk’ tilfældet.

 

Homie sover - mor poserer.

Homie sover – mor poserer.

Fik du læst sandheden om amme-babser? 

Derefter kørte vi videre til Aarhus, hvor homie skulle vises frem for nogle af vores venner. Derefter trillede vi barnevognen videre til en ny adresse i samme by, for at vise homie sin onkel og tantes nye crib. Hun har allerede fået stillet et værelse til rådighed hos dem, så hun var mere end almindeligt tilfreds med situationen. Det gjorde nok heller ikke hendes humør ringere, at hun blev madet mestendels af den tid, hvor vi var på besøg. Det bliver i grunden skægt, når hun bliver større, og jeg kan fortælle hende om alle de steder, hvor hendes mor har måtte sidde med blottede babser for at give hende sødmælks-ma’.

Slutteligt kørte vi de sidste kilometer mod det mørke Nordjylland og endte i Hobro kl. 22 hos Arnes forældre. En god, lang dag for en syv uger gammel homie, men det gik dæleme godt. Og inden mor-politiet flår mig levende, så fik hun naturligvis dejlig mange pauser til både at få en masse rundtommer med babse-lade-mad, og tid til at lege og være sit vanlige hængetræ på sin mor og far.

Men onsdag blev homie i hvert fald for alvor vist frem, som om hun var et par nye sko. Og indtil søndag, hvor vi igen vender hjem til den vestsjællandske provins, så kommer hun til at blive vist frem til det meste af Hobro. Det er naturligvis noget værre noget at marchere rundt med sådan en lille fidus hos en masse mennesker og regne med at alle gider glo på hende – men set i forhold til hvor lang tid jeg brugte på at vandre op og ned af Storgade i Sorø dengang, hvor jeg havde fået de nye refleks-bukser, så er det her i virkeligheden ingenting. Og på trods af refelksbuksernes gode, stærke technofarver – så’ homie da stadig lidt mere spændende.

Nå, men flere har spurgt ind til, hvad homies fulde navn skal være – det bliver ikke Homie Homiesen, kan jeg afsløre. Hun skal jo som sagt hedder Inge, men efternavnet fik jeg vidst aldrig skrevet. Inge Johannesen Krog. Johannesen fra mig – og Krog fra Arne. Arnes navn kommer til sidst, fordi det er det eneste rigtige – han er manden og han bestemmer. Hæhæ. Joke. Det gør han æk’. Jeg synes rent faktisk bare, at det lyder bedre med ‘sen’-navnet i midten i stedet for til sidst, og så have det korteste navn til sidst. Og Anders var naturligvis ikke sen til at sige ja til den løsning – for så kommer hans efternavn jo til sidst. Derudover så passer Inge Johannesen Krog mig ganske fantastisk, fordi initialerne bliver IJK – ligesom i alfabetet, det er sgu da pisse-perfekt for sådan en journalist-baby.

Arnes efternavn Sørensen og mit mellemnavn Crone går tabt i projektet, men vi vil sgu ikke byde homie navnet “Inge Sørensen Johannesen Crone Krog”. For vi kan jo faktisk godt lide hende, og der er så rigeligt med andre ringe grunde til at blive mobbet i folkeren – vi behøver måske ikke give dem ekstra materiale.

Man kunne tro, at processen med at blive enige om hendes navn ville tage lang tid – isærdeleshed når man ved, hvor mange latterligt ligegyldige ting, som Arne og jeg kan bruge timer på at diskutere. Det på trods så vil jeg skyde på, at det tog os 4 minutter at blive enige. Vi er åbenbart mest til at diskutere, hvorvidt den anden sagde “Ligger eller Lægger”, og andre komplet unyttige ting.

Den teknologiske tidsalder er jo nået dertil, hvor man bare lige selv giver sin baby et navn med sit NemID, men homie kommer nu stadig til at blive båret op af et kirkegulv til sin barnedåb – og så skal vi holde en abe-fest efterfølgende! UTZ UTZ UTZ. Den skal jeg nok skrive meget mere om, når det hele er på plads.

 

Du kan også læse de 7 sætninger, som jeg synes, at vi mødre skal stoppe med at sigeHomies første 6 uger – uge for uge og De Situationer, hvor homie synes, at jeg er en elendig mor.

Fik du set de 6 sætninger, som folk skal stoppe med at sige til nybagte mødre? 

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, homie.

   

3 kommentarer

  • Hvor er det bare fint at høre historien bag <3
    Jeg er selv en Krog, dog med h, velsagtens.
    Så får hun nok æren af "det skal du ikke hænge dig i", når hun præsentere sig, hvis hun ender blandt folk med nordjysk humor – i Aalborg, hvor jeg bor, er det åbenbart fast kotume 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Linda, det er ikke korrekt. Vores søn er blevet døbt med mit mellemnavn som efternavn (-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Tak for endnu et skønt indlæg! Vi skal selv til at finde ud af det praktiske om efternavne, men jeg er blevet oplyst om, at man ikke må give sit efternavn som mellemnavn og/eller sit mellemnavn som efternavn?? Er I blevet præsenteret for det?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sandheden om amme-babser