Det fucking lange parforhold

Hvilke ting, har Homie arvet fra hvem?

Jeg ved ikke, om Arne og jeg bare fører mere nederen samtaler end andre forældre-par, men i hvert fald bruger vi en god mængde tid på at tale om, hvilke fysiske og psykiske kendetegn, som Inge har arvet fra os hver. Og det er naturligvis ofte værdifuld tid efter Inges sengetid, som vi bruger på at tale om det lille menneske, som vi ellers har en kort mulighed for ikke at skulle tænke på konstant. Sådan kan man være så latterlig.

Nå, men derfor tænker jeg sgu lige at dele, hvad vi har snakket om og er kommet frem til indtil videre.

Sit hår

Alle synes, at Inge ligner Arne. Og det gær hun også, men jeg tror også i meget høj grad, at det er de ufrivillige korthårsfrisurer, der får dem til at ligne den samme person i henholdsvis størrelse 86 og størrelse large. Men Inge har altså faktisk arvet sit hår fra mig. For selvom det er svært at forestille sig, så havde Arne altså en imponerende hårpragt som lille – den holdt bare kun til første halvdel af 20’erne. Jeg havde derimod et piss’-tynd og gennemsigtigt hår, indtil jeg var cirka 9 år. Så vi regner med, at få lov til at byde Inges gale professor-hår mange år endnu.

Sit temperament

Jeg tænker, at det ville være uklogt af mig at gå alt for meget ind i dette punkt. Men jeg kan da sige så meget, som at Arne ikke kaster sig på gulvet og skriger højt, hvis han ikke får sin vilje – men det gør Inge. Og så er der også én anden i familien, der kører omtrent samme teknik, omend den er mere forfinet gennem de sidste 30 års erfaring med stædighed og hidsighed i en smuk kombination. Og så ikke mere om det.

Sine øjne

Inge har min øjenfarve – pisse blå og med en sort ring rundt om dem. Arne har fortalt mig, at han har grønne øjne – jeg har aldrig selv set dem gennem de små sprækker i hans ansigt. Formen på hendes øjne er heldigvis også som sin mors – altså runde i stedet for sprækker. Til gengæld så bliver de som Arnes, hvis der sker den mindste skægge ting. Så alle vores familiebilleder vil for evigt være mig med åbne øjne og Arne og Inge med vandrette sprækker.

Sin hang til at være midtpunkt

Inge er aller bedst tilpas, hvis hun rent fysisk kan sidde i midten omkranset af en rundkreds af mennesker, der bare sidder og kigger på hende, mens hun leger. Det kan både Arne og jeg vidst genkende – omend det er lidt mere charmerende, når det er Inges personlighedstræk. Arne ynder eksempelvis altid at fremføre sin relativt elendige breakdance-routine til fester, og jeg er har det sgu også bare bedst, hvis der lige er en lille scene eller et plateau, som jeg kan stille mig op og klovne på.

Sit grin

Åh, den stakkels pige. Inge har arvet mit grin. Og til de, der ikke har haft den sparsomme fornøjelse at høre mit grin, så er det den slags grin, hvor jeg kan sidde på en restaurant og så kommer der en fra min folkeskole, der drejer om et hjørne og siger “jeg syntes godt, at jeg hørte dig!”. Det er højt, skingert og Jeppe K møder Fedtmule-lignende. Og nej, jeg finder ikke stor glæde i at høre mit eget grin på optagelser – men Inges grin er mofo fantastisk! Det kommer nede fra maven, og ingen er i tvivl om, at hun har det freaking skægt!

Sin næse

Jeg har sådan en næse, der ikke var fe’ i folkeskolen. Den er ret stor og så har den et lille bump på midten. Jeg kan godt lide min næse nu, men det tog sgu nogle år, og af samme grund håbede jeg, at Inge fik Arnes lille dame-næse. Og det gjorde hun sgu. Den er lille og fin og så kan det også være, at hun ikke kommer til at stikke den lange tud ligeså langt frem som sin mor.

Sin hang til mennesker

Både Arne og jeg elsker mennesker. Og det gør Inge også. Hun ved intet bedre, end hvis hytten er fyldt med mennesker og hun har altid elsket at gå fra arm til arm. Der skal ikke meget til, før Inge kaster sin kærlighed efter folk. Isærdeleshed lyshårede damer har hun en ting for. Det har hun vist fra både Arne og jeg.

Kan du også let lokalisere, hvor dine børn har deres fysiske og psykiske personlighedstræk fra?

Jeg har også skrevet et lidt for ærligt indlæg i går – Om det fucking lange parforhold. 

1 kommentar

  • Louise

    Jeg kender jer slet ikke og har aldrig skrevet en kommentar før, men du skal bare vide, at jeg elsker jer allesammen. Eller sådan føles det næsten, når jeg læser dine tekster.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det fucking lange parforhold