3 tanker, jeg har haft i dag

I går fik jeg Inge til at græde

Inge er den slags barn, der relativt ofte græder. Hun er en meget bestemt ung dame, og det fører en del nødvendige “nej’er” med sig – der så igen fører tårer med sig. Sådan er det, og det er jeg helt okay med, for det er jo trods alt for hendes egen skyld, at vi sætter nogle grænser og udfordrer hendes lyst til at bestemme det meste. Det skulle gerne gøre det lettere at være hende i fremtiden – og desuden også gøre det lettere for andre at være sammen med hende. Jeg ved det, fordi jeg selv var den helt samme – og til tider kunne man måske påstå, at jeg stadigvæk er det.

Njå, men Inge må altså for min skyld gerne græde lidt, så længe hun altid ved, at hun gerne må komme op til sin mor eller far og at vi er der til at trøste hende – også når det er os og vores regler, der har gjort hende ked af det til at starte med.

Derfor får jeg heller ikke dårlig samvittighed over at gøre hende ked af det, når jeg tager iPad’en fra hende eller siger nej til modellervoks klokken 3 minutter i spisetid. Men i går fik jeg så latterligt dårlig mor-samvittighed, at jeg mest af alt havde lyst til at smide mig ned på knæene og hulke.

Vi har brugt det meste af weekenden herhjemme i lejligheden og på diverse legepladser. Efter at Arne har været væk i hverdagene de seneste to uger har vi alle tre haft brug for at være sammen mere intensivt, og det har vi så været i weekenden.

I går inden frokost var Inge så begyndt på sine klassiske narrestreger, der gerne indikerer, at det er ved at være tid til at skulle udenfor – hvis altså ikke vi vil have plukket bladene af samtlige blomster i hytten, få smidt hele håndfulde jumbo-perler på gulvet eller blive nevet. Så jeg gik i gang med at få Inge og mig selv i tøjet og klar – Arne tullede rundt i lejligheden som Arne bedst gør det, og virkede komplet uanfægtet af, at jeg havde hænderne fulde. Inge nægtede at tage flyverdragt, støvler og hue på og jeg sagde beslutsomt “Jo, nu skal du have det på, og så går vi udenfor!”.

Og så begyndte mit barn at tudbrøle. Hun hulkede og hulkede og jeg tænkte, at jeg måtte have sat en støvle forkert eller have fået hevet i hendes sparsomme hår. Jeg prøvede at trøste hende og kunne efter lidt tid høre, hvad hun hulkede … “MOR ER SUR, MOR ER SUR”.

Åh Gud, hvor blev jeg ked af det. Inge er vant til ustyrlige mængder kærlighedserklæringer – men det niveau, der udspillede sig i går efter den episode, havde hun alligevel ikke oplevet før. Jeg havde hende bare i armene og nussede hende og fortalte hende, at mor slet slet ikke var sur, og hvor meget jeg elsker hende.

Jeg var virkelig heller ikke sur, jeg talte bare bestemt – men det er også lige gyldigt, det var for meget for Inge. Det var første gang, at det var min opførsel, sim gjorde Inge ked af det og det var slet ikke til at klare for mig. Der gik det virkelig op for mig, hvor stor vores datter er blevet og at det betyder, at vi skal være meget mere opmærksomme på, hvordan vi udtrykker os og er omkring hende.

Min dårlige-mor-samvittighed har aldrig boblet og sydet sådan før og den kommer forhåbentligt heller ikke til det igen lige foreløbigt.

Jeg har endnu ikke prøvet at være sur på Inge, og det er naturligvis kun fordi hun stadig er et sted, hvor det måske ikke nødvendigvis er fair at være sur på hende – men den tid kommer jo stille og roligt, og jeg skal jo kunne tale aldeles ordentligt til hende, selv når jeg kommer til at være sur på hende.

Hvad har for alvor sat gang i din dårlige-mor-samvittighed?

Jeg har også lavet hele indlæg om de ting, der gav mig dårlig samvittighed som nybagt mor.

11 kommentarer

  • Da jeg blev mor til nummer 2 for 6 måneder siden og det gik op for mig at jeg ikke kunne dele mig. Kærligheden kan jeg sagtens dele men tiden og opmærksomheden. Jeg mener der er stadig kun 24 timer i døgnet. Jeg havde den sygeste dårlige samvittighed. Nu er vi heldigvis ved at falde til i de nye roller alle mand

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Da jeg kom til at råbe af min søn på 2 år, fordi han ikke ville stoppe med at skrige at han ville lege inde i bilen, mens jeg prøvede at få ham med ind, fordi lillesøster på 1 måned skreg af sult i Autostolen. Hold kæft jeg fik det SÅ skidt i det sekund jeg råbte ‘stop så’ og satte straks Autostolen med lillesøster ned og tog fat i min søn og sagde undskyld og at mor råbte fordi hun blev lidt stresset og at det måtte han undskylde, fordi man må ikke råbe af hinanden. Jeg var heldigvis hurtig tilgivet. Men vi er alle en mor der er kort for hovedet nogle dage og det gør os bare menneskelige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Lang dag for mig på arbejde.. Lang dag for ham i vuggestue. Søvnløse nætter på grund af mellemørebetændelse og seriøst minus på overskudskontoen, som eller normalt er i ok balance hvis jeg selv skal sige det! Men lige den dag, var mor bare træt helt ind i knoglerne. Han nægtede at sidde pænt og spise, og det gør han ellers bare altid. Jeg havde brugt en halv time på, at sige “sæt dig lige på numsen” “ man kaster ikke med maden” “Jeg vil gerne have, at du spiser din mad” “ikke gaflen op i koppen” og så videre, og så videre…. pludselig tager han sin tallerken og løfter den over hovedet, og gør klar til at kaste den så langt som overhovedet muligt, som en anden Joakim B. Olsen… og det eneste min trætte hjerne kan fremstamme er bare “NEJ!!!” … MEGET højt!! – jeg hæver ellers ALDRIG stemmen af ham, så han blev så forskrækket at han gik helt i panik! For helvede.. jeg kunne have hoppet ud ad vinduet af ren skam!! 😫

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg er tit sur på mit yngel. Jeg har ikke den mindste smule dårlig samvittighed over det 🤷‍♀️ Det er helt naturligt ligesom det er naturligt at de bliver sure på os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg er alenemor til en 2-årig og har egen frisørsalon jeg åbnede for et års tid siden. Hun er fantastisk og kampene er få. Dog tager putning HVER aften 1-1,5 time. Jeg har de sidste par uger været syg, men selvfølgelig arbejdet alligevel (hvilket nok er grunden til det tager længere tid end 3-4 dage) nå men en aften under putning var jeg bare TRÆT! Jeg fik sagt (for hårdt!) nu lægger du dig ned og sover! Det resulterede i at mit lille elskelige energibundt blev ked af det og græd! Jeg krammer hende og undskylder med det sammme. Fortæller at det ikke var fair og at mor er så træt men t det skal ikke gå ud over hende. Datterens svar: hun aer mig på kinden og siger “bedste venner igen mor” arh men mit hjerte 😭❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Baby daddy har arbejdet en del her i ja har og februar, og selvom han arbejder hjemme og er god til lige at kigge ud og kramme, og spise med os, så har det lagt en væsentlig større mængde “mor-tid” på mig, samtidig med jeg skal ordne hjem, vasketøj og madlavning… Fredag hvor vi skulle hygge med film og pizza da sønnen sover, bliver manden lagt ned af opkast. Han skal arbejde dagen efter hvor jeg bliver lagt ned med intensiv kvalme og kæmpe hovedpine, og da drengen har faret rundt hele dagen i et tempo jeg kæmpede for at følge med i, lærer han så ordet magnet. Det siger han 400 gange i streg. Efter halvanden time hvor jeg har rost ham, bekræftet ordet 300 gange, knækker filmen bare og jeg får sagt “stooop med at sige magnet” meget bestemt. Han græd heldigvis ikke, men var nok til at jeg flov gik i soveværelset og græd.

    Jeg måtte lige minde mig selv om at jeg bare er menneske. Og lad os være ærlige, børn i den alder kan være semi trælse uanset hvor søde de er, og hvor stolt man er. Og måske Inge bare var ekstra følsom den dag, deres følelser varierer jo også. Vi skal ikke være så hårde ved os selv ❤️❤️ du er en pisse god mor ! Fandme 😍😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har den sidste halvanden måneds tid været ude af vores lejlighed for at tage på arbejde kl. 06:20 – og hjemme igen kl. 17:20. Hvilket jeg ikke plejer, da jeg efter universitetet gik på barsel og så som ledig i en periode efterfølgende.

    Nu hvor jeg er så længe væk er min 1,5 årige datter begyndt at blive påvirket af, at hun savner mig meget i hverdagen. I vuggestuen, som hun ellers er mægtig glad for, går hun trist rundt og siger “moar” nogle af dagene. Weekenderne er dermed blevet ekstra vigtige for os.

    Denne weekend blev jeg dog ramt af både influenza og lungebetændelse…. og jeg havde det SÅ dårligt jeg at jeg græd flere gange. Også fordi jeg havde det for dårligt til at lave noget med min datter, selvom hun hele tiden prøvede at få mig med til ting. Denne form for “afvisning” gav mig den dårligste samvittighed længe!!!

    I dag har jeg det dog lidt bedre OG vi har leget helt utroligt meget. Kærligheden strålede i øjnene på mit datter 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    “Jeg har endnu ikke prøvet at være sur på Inge, og det er naturligvis kun fordi hun stadig har en alder, hvor det er hverken fair eller muligt at være sur på hende” – åh nej det giver mig dårlig mor-samvittighed.
    Jeg har nemlig en dreng, jævnaldrende med Inge, og ham har jeg altså været sur på en del gange efterhånden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Åh, det var naturligvis på ingen måde meningen. Jeg taler jo kun om Inge – alle børn er forskellige og det er vi voksne jo i øvrigt også.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Jeg har lige ændret ordlyden lidt, fordi jeg godt kan se, hvad du mener 🙂 Hvis du nogensinde skulle få dårlig samvittighed over ting som jeg skriver – så husk, at jeg jo ikke ved om skid om alt det her. Jeg famler bare 🤷🏼‍♀️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    “Jeg har endnu ikke prøvet at være sur på Inge, og det er naturligvis kun fordi hun stadig har en alder, hvor det er hverken fair eller muligt at være sur på hende” – åh nej det giver mig dårlig mor-samvittighed.
    Jeg har nemlig en dreng, jævnaldrende med Inge, og ham har jeg altså været sur på en del gange efterhånden.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 tanker, jeg har haft i dag