Fredag, læge og bolle-tur

Inge har slået sine små tænder

Åh hold nu bøtte, hvor har det været en øfferen dag, og så kommer den endda ovenpå en ellers ganske pragtfuld weekend. I formiddags da vi var ved at pakke barnevognen for at tage på legepladsen, kravlede Inge rundt udenom forrummet til vores lejlighed og så faldt hun ud af det blå og slog sin mund ned i stengulvet. Jeg hørte bare Arne sige “ej nej nej” og så rev jeg døren op og kastede mig ud på gangen. Hun blødte voldsomt fra munden og hun var selvsagt rigtig ked af det. Jeg er normalvis ikke et menneske, der panikker, jeg er sådan en der bare handler. Men det er første gang, at jeg har set mit barn komme til skade på den måde, så jeg panikkede komplet i omtrent 3 sekunder, før jeg igen var den JE, der tænker klart og forsøger at finde en løsning.

Vi fik givet hende vand og fik skyllet hendes mund så tilpas meget, at vi kunne se hendes mund. Hun fik en sodsvandsis, hvilket decideret aldrig sker, så hun begyndte at slappe af – hun vidste godt, at hun ikke skulle gøre for meget opmærksom på sig selv, når nu hendes ellers kedelige forældre gav hende sukker. Blødningen stoppede og vi blev enige om, at hun nok havde bidt sig selv voldsomt inde i munden.

Vi tog på legepladsen og fik puttet hende til middagslur. Men undervejs var jeg ude og se til hende på altanen, og hendes læbe var hævet og jeg synes pludselig, at hendes ene fortand så fjollet ud. Så panikkede jeg lidt igen og vi fik hevet hende op. Hun ville ikke lade os se tænderne, men det blev vi nødt til. Og desværre ser fortanden stadig fjollet ud. Hun er faldet ned på den og det har slået den lidt op i kæben – og bukket den lidt ud af.

Jeg kan ikke beskrive, hvor ondt det gør på mig, at mit barn har slået sin tand op igen. Det må gøre så ondt på hende og jeg kan garantere, at hvis det på nogen måde var muligt, så tog jeg det slag på tanden i stedet for hende! Jeg har grædt meget i dag, mens jeg har forsøgt at lades som om, at intet var galt. Inge har også grædt og for Helle hvor gør det ondt.

Skadestuen kunne ikke gøre meget andet end at anbefale børnepanodil og bede os om at kontakte børnetandlægen i morgen tidlig, når de åbner. Naturligvis sker denne slags på en søndag. Vi har sørget for kun at give hende blød og kold mad, så ikke det starter med at bløde igen, og så har hun fået Panodil til at sove på.

Så lige nu er status egentligt, at vi afventer at komme til tandlægen og få kigget på hende og de små bisser. Vi kan tydeligt se, at den har rykket sig, så håbet er egentligt bare, at det ikke er for meget. Jeg er nervøs for hende små mælketænder, jeg er nervøs for hendes kommende tænder og jeg har så ondt i maven over, at min datter skal have ondt.

Inge og Lasse ser Liverpool vinde. Lasse havde igen i dag blomster med til Inge og mig. Han har væsentligt flere point på den konto end Arne …

Hun var meget pjevs efter sin lur, men fordi vi alligevel ikke kunne gøre noget lige nu, så valgte vi at bibeholde vores søndagsaftaler, hvor Arne fik en ven på besøg til fodbold-kigning og Inge og jeg fik Stephanie og hendes to pragtfulde børn på besøg til leg, råb og skrig. Vi bor praktisk taget i kollektiv med dem, og ses altid flere gange om ugen! Og det var lige nøjagtigt, hvad Inge trængte til. Så snart Elva og Baldur var her var hun bare klar på at være vild og voldsom igen. Så aftenen har været overraskende god og jeg er så småt stoppet med at græde. Det skal nok komme tilbage tids nok, når tandlæge-tiden nærmer sig i morgen.

Hvor er det uretfærdigt, at søde, små børn skal slå sig på den måde, og hvor er det iøvrigt også uretfærdigt, at det skal gøre så ondt at elske nogen så højt. Inge har fået ekstra mange kys i dag og jeg trøster mig ved, at hun både har fået spist mad og at vi fik lov til at børste tænder på hende – så hun kan ikke have helt frygteligt ondt, for så havde hun sgu nok nægtet begge dele. Samtidig med dét hér piz, så har hun jo også mellemørebetændelse, så den medicin skal hun også lige have. Jeg gætter på, at i nat bliver elendig. Men det er okay, jeg skal med glæde være oppe hele freaking natten til at bære rundt på hende og trøste hende. 

Er der nogen i verdens bedste digitale mødregruppe, der har erfaringer med at de små har slået bisserne?

Fik du læst fredagens indlæg om vores tiltrængte bolle-tur, der var ved at blive spoleret godt og grundigt? 

Du kan også læse en cheesy omgang kærligheds-snak om Inge og Anders. Den genlæser jeg lige selv i dag.

29 kommentarer

  • Signe

    Kære JE
    Åh det gør så ondt på en selv, når ens børn kommer til skade. Jeg har to børn, en dreng og en pige på hhv 4 og 2 år. De kommer sjælent til skade, men når de gør, så er det med fuld pedal 🙈
    Min søn er limet og syet af to omgange på hagen. Første gang var den bette skid kun lige fyldt 1 år, da han snublede over sine egne ben, 2. gang lige knap 3 år. I efteråret 18 slap han taget i gyngen og fløj af. Han landede meget heldigt på rumpen, men han havde fået banket knæet op i fortænderne hvilket resulterede i, at han slugte den ene, mens den anden sad så skævt, at den måtte tages ud på skadestuen. Der var så meget blod! Men det ser altid voldsomt ud i munden, da det bliver blandet med spyt. Han var mega sej og tog det hele rigtig flot. Jeg bliver stadig helt ked af det ved tanken, for tænderne er bare så vigtige og man skal fandme passe på dem. Omvendt, så kunne det være gået meget værre, og han slap med to mistede fortænder. Han ser i øvrigt herre sød ud, også uden fortænder.
    Min datter faldt også knap 1 år gammel og bankede dem godt ned i et beton gulv. Tandlægen sagde at de var forstuvet, at de var slået lidt løse, men ved at passe på dem med skånekost, ville de sætte sig på plads igen.

    Det vigtigste er at få meldt det til forsikringen, samt få taget et røngtenbillede ved tandlægen, hvor de kan se om de evt har slået op i den blivende tand, eller slået en flig af oppe i tandkødet.
    Håber på hurtig bedring hos lille Inge <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Årh jeg får da helt ondt i maven af at læse dit opslag 😔 Stakkels lille mus (og stakkels mor og far). Hvordan står det til idag?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Min lille fyr på 15 måneder lavede samme nummer for et par uger siden. Vi kom heldigvis afsted til tandlæge samme dag. Hun fortalte at hvis de har meget ondt, vil de ikke tage sutten. Så det kan du berolige dig selv lidt med 🙂
    Men ja, det er fucking hårdt når de slår sig, og man får ondt helt ind i hjertet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Min søns to tænder blev slået op i tandkødet da han var knap et år, de voksede ud igen på ca tre uger og inter kunne ses efter det – måske du er heldig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Igraversgaard

    Åh hvor jeg kender det!!! Vores dreng slog fortænderne ved et styrt på en løbecykel lige før 3års fødselsdagen (og selvfølgelig på en søndag!!!)… Den ene slog han ud – den anden meget løs – men den har sat sig igen, trods den var meget skæv og løs. Håber det kan give en smule ro forud for tandlæge-besøget imorgen… —men føj en oplevelse!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg slog begge mine fortænder op, da jeg var lige knap 2år 😬 Dog værre end Inge ❤️❤️ Fik trukket begge tænder ud 😬❤️ God bedring jeres dejlige Inge ❤️🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Katrine

    Vores datter faldt, og slog sine underste fortænder, da hun var omkring 2,5 år gammel, og den ene tand vendte helt vandret udad. I dag (1 år efter) er der dog intet at se, og på plussiden, så blev hun vænnet af med sutten i forbindelse med faldet, da tandlægen sagde “sut-forbudt”🤷🏼‍♀️ Håber at jeres lille Homie kommer sig ligeså godt, som vores gjorde🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Min datter, som er jævnaldrende med Inge, faldt fornyeligt over en bold i vuggeren. Hun slog også fortænderne, hvorfor vi akut måtte en tur til børnetandplejen. De var sindssygt søde og dygtige til at håndtere den lille størrelse. Det var en kanongod og tryg oplevelse, som jeg ellers forinden havde total svedetur over. Heldigvis var der ikke sket noget alvorligt med tænderne, men min datter havde en overlæbe, de fleste kvinder nok drømmer om, og vi blev anbefalet at give hende is. Hændelsen blev journaliseret hos tandlægen og meldt til vores forsikring, såfremt der skulle komme gener senere i hendes liv. Rigtig god bedring med jeres lille Homie 🧡

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åh Inge❤ Det gør så ondt i maven… Vi prøvede næsten det samme da vores datter som knap to årig slog den ene fortand helt ud😱 Den nærmest vipper helt ud så der er helt åbent. Men da blødningen først har fortaget sig, græder moren mere end barnet🙈 Arh men altså, det tog mig lang tid at komme over – Frederikke not so much😂 Vi var hos tandlægevagten (tror jeg det hed) og de kan heller ikke gøre noget før om de kan se om den nye tand har taget skade – hun er 4 nu, så der går lidt🤞 Håber Inge og I er OK ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Storm

    Årh lille Inge!
    Både min fætter og kusine slog deres fortænder da de var små. Nogle af tænderne blev slået ud og andre slået op og løse.
    Der resulterede i manglende fortænder indtil de blivende tænder kom, men de har aldrig haft mén efterfølgende. Jeg håber Inge og I er okay og at tandlægen har gode nyheder i morgen. Rigtig god bedring med hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jo – og så husk lige at meld det til forsikringen 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bjørg

    Åh nej, stakkels Inge <3 Det er så svært bare at se på, når de har ondt!
    Hvis I har en ulykkesforsikring til hende, så få det meldt til der. Hvis voksentænderne har fået skade der første viser sig senere, så skulle den gerne være dækket af forsikringen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Please lov mig, at I sørger for at få det meldt til forsikringen! Både min kæreste og jeg har slået vores mælke-fortænder som helt små men forskellen er, at mine forældre meldte det og hans gjorde ikke. Det betyder, at den skade jeg har på min “nye” tand bliver betalt hver gang der skal laves noget og min kæreste skal selv betale! Håber alt bliver okay igen med jeres lille mus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Min datter har også slået sine tænder (to gange). Det er så ubehageligt. Første gang blev den slået lidt ind, men efter kort tid havde den rettet sig igen. Det kan de små tænder nemlig.
    Anden gang var værre. Der tog hun fra med munden på fliser og den ene fortand blev slået hele vejen op gennem tandkødet. Vi kunne selvfølgelig ikke rigtig se noget lige efter, for hun ville ikke have vi kom til munden og der var jo blod i hele munden. Det var en aften sidste sommer og vi havde kontakt med en fra skadestuen, som sagde vi skulle afvente til dagen efter og ringe til tandplejen. Desværre var det i en sommerferie uge, hvilket betød ferielukket og nok omkring 20 opkald og en del tårer senere, fik jeg endelig fat i én, der ville hjælpe. Ellers var der ferielukket, nogle ville ikke tage os pga det var en anden kommune og nogle ville ikke tage os, fordi hun ikke var over 18. Hold nu op, det var hårdt. Der var ingen der ville hjælpe os og se på min datters tænder. Men endelig fik jeg da fat på en, som ville. Er desværre overbevist om at det kun var forbi jeg var grædefærdig over at have brugt et par timer på at søge efter tandlæger og ringet rundt kun til afvisninger. Men ja – vi fik en tid, fordi den venlige dame kunne trække i nogle tråde. Hele fortanden var slået op, men vi kunne ikke gøre andet end at afvente og gå til jævnlige tjek. Og det gjorde vi så og jeg troede ikke vi kunne være så heldige igen at tanden ville blive fin. Men sørme jo. Efter omkring et halvt år og jævnlige tjek, var tanden stort set kommet ud igen og vores kontrolperiode var slut. Det var så stort og så imponerende at de små tænder kan det, fordi de er så bløde. Det blev lidt langt. Jeg krydser fingre for jer og ved at det sagtens kan blive fint igen. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Min yngste datter på 2 år slog sin tand i vuggestuen den anden dag, det lyder som det samme, tanden er lidt løs og sidder skævt. Vi var ved børnetandplejen samme dag og de sagde blot at den formodentlig vokser fast igen indtil den jo så en dag falder ud. Mælketænder gør de sjældent noget ved. Man skal give blød mad, holde øje med om der kommer infektion ved tanden eller om den bliver misfarvet. Det er relativt normalt at de slår tænderne, og selvom det ser voldsomt ud med blod, så tænker jeg godt I kan være ret rolige 🙂 God nat!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Min datter sprang ned i vores radiator og slog sin forstand ind. Den har været brun de sidste par år og tandlægen holder jævnligt øje med den. Vi får taget røngten osv. Om der er sket noget med de blivende tænder ved vi ikke endnu. Vi må vente og se når den falder ud. Husk at melde det til jeres forsikring imorgen når i har været ved tandlægen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Viola

    Vores datter faldt til gymnastik, da hun var omkring 2 år og slog begge fortænder løse – der ramte jeg dæleme også panikknappen! De satte sig dog fast igen, men den ene har fået en lille misfarvning (som man nok kun ser, hvis man ved det…). Som bonus, kan jeg fortælle, at min mand (som barn altså) slog begge fortænder op, da han faldt i badet… så de blev væk oppe i kæben og han har altså helt fine tænder idag 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Min søn slog sin ene fortand som 18 måneder gammel bebs. I trægulvet, ved at lege med sådan en brio trække-giraf.
    Halvdelen af tanden knækkede af, og jeg panikkede og græd ligesom du. Det var frygteligt. Det skete hos os i juledagene, så vi måtte også vente på, at børnetandlægen åbnede. Tandlægen valgte at fjerne tanden helt, og så var han uden den ene fortand til han var.. 6 år.
    Jep – lur mig om jeg ikke tænkte mit om mobning, spørgsmål fra andre forældre et c. Jeg havde frygtelig samvittighed, men tandlægerne i dag er heldigvis gode. Hans blivende tænder var i øvrigt ok – han har dog overbid, og bærer nu som snart 9 årig natbøjle. Jeg kan så ikke sige om det har en sammenhæng med slaget, men summasumarum – afsted til tandlægen, og træk vejret. Jeg VED det er svært. Jeg krydser for, at skaden ikke er større end i synligt kan se.

    Kh. Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    En af mine gode veninders søn tog et styrt ned af en trappe for ikke så lang tid siden, hvor hans to fortænder i overmunden var slået både skæve og lidt op i kæben igen – de fik besked på fra tandlægen at de intet ville gøre, for der ville være større risiko for at man ville komme til at gøre noget ved de blivende tænder hvis man ville til at pille ved mælketænderne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Min datter slog sin ene fortand i børnehaven, lige inden hun fyldte tre år. Børnehaven glemte at sige det til os… Så vi opdagede det først, da tanden begyndte at skifte farve. Og der kunne tandlægen ikke gøre noget. Tanden blev mørk i nogle måneder, og begyndte at blive lysere igen. Her 7 måneder efter er tanden meget lidt farvet og har ikke taget skade yderligere skade 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Mega meget god bedring med hende!

    .. når hun og i er ok igen, og har overskud til det, gad jeg rigtig gerne høre, om i har smarte tricks til den tandbørstning?! Vores datter på 1 år (lige blevet), er begyndt at HADE det, og græder og kæmper en kamp hver gang, medmindre hun udelukkende selv får lov at klare ærterne.. og hun er altså bare ikke helt grundig nok.

    Jeg håber Inge og tanden hurtigt bliver fin og god igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Av min mave 😫
    Min ældeste datter har slået noget af sin fortand. Ikke nok til at tandlægen ville gøre noget ved det.
    Krydser for, at det ikke er helt slemt med bisserne 🤞🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Mine piger har aldrig slået deres tænder, men vi har haft mange tandskrækscenarier med sønnike! Han slog endda en flig af den ene fortand , men det var heldigvis en mælketand og heldigvis kan de små pus holde til meget. Og så den historie du nok ik vil hører 😅 min bror faldt og slog sine tænder da han var 2 år og fik faktisk knust de tænder der sad oppe bagved . Han blev opereret for at få de knuste tænder ud :/ han er voksen nu og har fået fine plastik tænder og man kan ikke se det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Min søn slog også sin tand løs, da han var halvandet år gammel. Vi tog et smut til tandlægen, som mærkede på tanden og fik det registreret i hans journal. Blød mad den næste uges tid og så satte den sig fast igen. Nu er han 4 år – tanden hænger lidt, men den er hverken mørk eller noget. Vi meldte det selvfølgelig straks til forsikringen, så der var styr på det.
    God bedring til Inge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Hvis det var mig, så havde jeg også grædt. Jeg var ikke erfaringer med at tænderne (også) har fået et gok, men forleden faldt vores snut på 14 måneder, da han var igang med at klatre op på en trappestige. Og hvor var jeg? I færd medarbejdere billeddokumentere drengens klatretalent, fordi jeg var så stolt over, at han kunne komme to trin op 😣 Overlæben hævede op som var han en slagsbror, og nu tre dage senere kan man stadig se såret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Kæmpe trøstekram. Det er bare forfærdeligt når de små slår sig. Mit bedste råd ville være alt det i nu har gjort. Og husk at melde det til jeres forsikring i morgen. Selvom det måske går godt her og nu, kan der være sket en skade på den blivende tand. Det vil forsikringen så også dække om mange mange år. Kæmpe knus til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Husk at melde det til forsikringen, så hun er dækket, hvis det viser sig at hendes blivende tænder har taget skade.
    Varme tanker fra en mor til en på 1,5 der aktuelt tæller en halv tabt fortand samt to ar med hhv et og to sting i panden – plus det løse 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tenna

    Det gør så ondt når ens børn slår sig. Æv hvor jeg føler med jer.
    Vibskal huske at tage kontakt til jeres ulykkesforsikring, hvis homie har en tandforsikring? Der er nok ikke sket noget, men HVIS I senere skulle finde ud af, at der er sket skade pp de blivende tænder, sp er det meldt, og sp dækker forsikringen 🙂
    God bedring og god nat til jer ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Da min datter og jeg en dag var på vej ned af trappen, hjem fra børnehaven, faldt hun og slog sin tand. Var ved tandlægen, som anbefalede at melde det til forsikringen i tilfælde af, der skulle støde noget til senere med dén tand.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredag, læge og bolle-tur